Blandede oplevelser

Det er forskellige udfordringer, nyuddannede lærere står over for. Det er ikke alle, som løber ind i store problemer, men det er karakteristisk, at nyuddannede føler sig lidt usikre og ønsker sig mere støtte, end de generelt får.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg blev ansat som vikar for en modtageklasse med vietnamesiske børn. De gamle, garvede lærere var ikke så gode til at hjælpe, og hvis jeg selv kom med nogle ideer, blev de afvist. For eksempel var modtageklasserne placeret ret isoleret, så for at fremme integrationen foreslog jeg, at vi flyttede klasserne ned på gangen til de andre børn. Men det kunne bare ikke lade sig gøre, fik jeg at vide.

VikarDet går godt, men det er meget lidt, vi har beskæftiget os med de små klasser på seminariet. Jeg savner især noget mere socialpædagogisk viden. Hvordan får man en klasse til at fungere sammen, og hvordan løser man konflikter? I perioder bruger jeg halvdelen af tiden på socialt arbejde.

Klasselærer for 1. klasse

Det er mindre problemfyldt, end jeg havde regnet med. Det er en stor udfordring at skulle sætte grænser og udvise selvstændighed, men som far til tre børn har jeg en god ballast. Desuden arbejder jeg i team med erfarne lærere, og det har støttet mig. Alligevel føler jeg mig meget overladt til mig selv. Jeg ville ønske, at ledelsen var mere synlig.

Klasselærer for 1. klasseJeg er glad for arbejdet, men det er hårdt, fordi jeg er meget selvkritisk og perfektionistisk og tænker en del over, om jeg gør det godt nok.

Min selvkritik hænger også sammen med, at børnenes forældre er veluddannede og kritiske, og de har været lidt bekymrede for, om en nyuddannet kunne klare at være klasselærer. Jeg nyder at arbejde med de små børn. Man bliver en stor del af deres liv og får alt at vide. Men nogle af idealerne fra seminariet drukner i den praktiske hverdag.

Klasselærer for 1. klasse