Skab dig til tryg læring

Lærere skal slippe egen frygt for kaos, før de kan få eleverne til at kaste sig ud i musikalske eksperimenter. Sådan lyder det fra musiker og underviser Kirsten Juul Seidenfaden. Hun har en række konkrete råd til, hvordan man som lærer sætter turbo på kreative forløb i undervisningen. For eksempel ved at lade eleverne skabe sig til at komponere musik.

Publiceret
Lærer Anders Isaksen er helt med på den musikalske leg med at synge remser og slå takten.
Firkanter, cirkler og trekanter i forskellige farver og størrelser hænger på en tørresnor. Hver figur svarer til en aktivitet. Laver man figurerne i forskellige størrelser, kan man også få eleverne til at variere styrken af sangen, alt efter hvilken størrelse læreren peger på. “Det er simpelthen supersjovt, det her. Jeg kan mærke, det kommer til at virke”, siger en lærer.
Musik, sang og bevægelse følges ad på kurset. Musiklærerne kan slet ikke lade være med at synge med på underviserens sang "Ni hao" og opfinder hurtigt nogle sjove pingvinbevægelser til.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Tag udgangspunkt i dig selv".

Sådan indleder musiker og underviser Kirsten Juul Seidenfaden workshoppen "Skab dig". Omkring 30 musiklærere fra hele landet har taget mod tilbuddet fra Levende Musik i Skolen om at komme til festival og få nye input til musikundervisningen. De sidder på stole i en rundkreds. Nogle kan næsten ikke sidde stille og glæder sig tydeligt til den praktiske workshop, de har tilmeldt sig. Andre krydser benene og ser lidt mere tøvende ud.

"Børnene skal også tage udgangspunkt i sig selv. De har fantasi. Det, de har med fra legen i sandkassen, skal de tage med. Det er tanken".

Hurtigt bliver lærerne sendt ud på gulvet og bliver kastet ud i en navneleg, hvor de på ingen måde lærer hinandens navne.

"Den her er også god til forældremøder. Når du møder en, siger du dit navn. Du lytter til den andens navn, og så hedder du det, den anden hedder. Sådan bytter i navne, indtil I møder jeres eget navn igen - så sætter I jer ned", forklarer Kirsten Juul Seidenfaden og tjekker, at der ingen navnegengangere er.

Hurtigt går legen i kludder. Mange glemmer det navn, som de skal gå videre med, og pludselig er der alt for mange, der hedder Liselotte.

"Så kan I godt sætte jer ned igen. Den går ikke op. Hvad synes I?" spørger Kirsten Juul Seidenfaden.

"Jeg har været lærer i 20 år, og jeg er dårlig til at huske navne, så jeg ville være nervøs for at blive forvirret", siger en lærer.

"Den er fed. Den skærper fokus på at lytte", siger en anden. "Man bliver nødt til at slå alt andet fra og være i det", lyder det fra en. "Den løsner op for stemmen". "Man lærer ikke navnene", siger en lærer.

"Nej", svarer Kirsten Juul Seidenfaden. "Men man skaber et umiddelbart kreativt rum. Jeg hiver jer ind i en virkelighed, der ikke er farlig. Hvor man ikke kan fejle. Hvor vi bare er og kan byde ind".

Giv den gas

Med en hurtig bevægelse sætter Kirsten Juul Seidenfaden en sort plastspand på gulvet. I den er der magasiner rullet sammen med tape, så de ligner trommestikker. Alle lærere tager to stikker og sætter sig på gulvet.

"Det er bløde stikker. De giver en blød lyd. Det er dejligt, når der er mange børn. Giv den gas med pludderpladder", siger Kirsten Juul Seidenfaden og lader sine stikker danse på linoleumsgulvet.

Lærerne følger med. "Find på en rytme", råber Kirsten Juul Seidenfaden, og lærerne skiftes til at finde på en rytme, som de andre kopierer. "Nu laver vi popcorn. En ad gangen", lyder kommandoen, og hurtigt finder lærerne ud af at lade stikkernes slag afløse hinanden en efter en rundt i kredsen.

"Den er nem på indskolingsbørnene, fordi den er en mulighed for at efterleve børnenes behov for at spille og give den max gas", siger underviseren.

Slip frygten

Remser kan være en god måde at få børn til at tænke ud af boksen på og få dem til at finde på skøre ting, fortæller Kirsten Juul Seidenfaden.

"Hvad har du set. Hvad så du lige der. Lad os høre: Kirsten?"

"Jeg har set en bille, der dansede disco. Det var sindssygt. Sygt nok".

"Hun har set en bille, der dansede disco. Det var sindssygt. Sygt nok", svarer de andre.

Hurtigt fanger lærerne remsen og bygger videre på billens historie, mens de klapper rytmen i hænderne og på lårene.

"Giver du eleverne tid til at finde på? Jeg kan godt forestille mig, at de går i stå, når de skal sidde og finde på", spørger en.

"Man behøver ikke at være så krakilsk med perioden. Jeg er large - bare tag dig tid", svarer underviseren.

"Men hvad hvis det stikker af? Jeg kan godt være bange for, at de bliver overgearede", spørger en.

"Der er meget, man skal slippe. Vi skal turde slippe vores frygt for, at de ikke kan finde på noget, og at vi ikke kan finde på noget. Vi skal være klar til det kaotiske. Der skal være klare rammer, men vi bliver også nødt til at være anerkendende over for, at der er krudt, der skal fyres af", svarer Kirsten Juul Seidenfaden.

Åben for legen

Det handler om at lege, at gribe ideer, at åbne, prøve af, turde være i nuet og ikke tænke i færdige produkter, understreger underviseren.

"Gå ind i det med deres energi. Man kan sige: 'Det rimer jo næsten'. Det gælder om at kunne se kvaliteten i det, som er halvt. Prøv at lade være med at få alt til at passe på, hvad der er rigtigt".

"Vi skal være tydelige om, hvorvidt det er noget, vi skal kunne til forårskoncerten, eller det er noget, som vi skal være i her og nu. Eleverne kan mærke det, og de har brug for at få det at vide. Dengang de var i sandkassen og havde deres egne projekter, var det også ubrugbare produkter. De skal igen vænne sig til, at det, de leverer her og nu, har en kæmpe værdi".

"Men hvad nu hvis eleverne kommer med sjofle ord. Det kan sagtens ske", indvender en lærer.

"Så må man være ærlig og sige: Det gider jeg ikke. Der er mange ting, der er sårbare her", siger Kirsten Juul Seidenfaden og understreger igen, at det er vigtigt, at man som lærer leger med, men at man samtidig holder fast i egne standpunkter.

Kreative spark er nødvendige

Anders Isaksen kan slet ikke holde op med at smile i kaffepausen. Han er musiklærer på Skørping Skole.

"Hvis man selv synes, det er fedt, så synes børnene det også", siger han. "Man bliver lidt flad for energi som musiklærer, men hvis man laver noget, man selv synes er sjovt, så kommer energien igen. Man kan ikke læse om det her i en bog, man er nødt til at prøve det".

"Når jeg kommer hjem fra sådan en workshop her, er jeg ikke til at holde ud. Jeg fortæller om alle de nye ideer hele tiden. Det her fag er drevet af, at der er en, der driver det. Jeg skal sætte mig selv i scene, jeg skal styre det, og efter fire timer, hvor jeg har ligget på gulvet og haft det sjovt, så har jeg energien og ideerne til at komme tilbage i klassen", siger han.

"Jeg lærer noget helt konkret, som jeg kan tage med hjem i klassen og bruge med det samme. Det er helt perfekt".

Efter pausen bliver lærerne igen sat i gang. Gennem rummet har Kirsten Juul Seidenfaden hængt en tørresnor. På gulvet ligger tre cirkler, tre firkanter og tre trekanter i forskellige størrelser og farver. Lærerne bliver sat til at finde på en aktivitet til hver form.

"Det her er et kompositionsprincip, hvor børnene finder på noget, og så strukturerer man det", forklarer Kirsten Juul Seidenfaden og synger: "Vi spiller med stikker. Vi skal finde på. En dejlig lille rytme med vores trommestikker".

Cirklen udpeger lærerne som hovedet, trekanten er kroppen og firkanten er fødderne. Derefter hænger Kirsten Juul Seidenfaden figurerne på tørresnoren i vilkårlig rækkefølge.

"Det er rart for alle børn, at det er så konkret. Også for specialbørnene", fortæller Kirsten Juul Seidenfaden og peger på figurerne, og så "spiller" lærerne med kroppen, mens de synger.