Anmeldelse

PPR-håndbogen

Overskuelige og præcise svar på vigtige spørgsmål

"PPR-håndbogen" er et grundigt opslagsværk for alle, der arbejder i eller samarbejder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - og i øvrigt for alle, der beskæftiger sig med børns udvikling.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er meget forskelligt organiseret i de danske kommuner. Nogle har stadig en selvstændig enhed med egen ledelse, andre er en del af en børne- eller familieforvaltning, hvor PPR-funktionerne er en del af den samlede support til skolerne og institutionerne. Af samme grund kan man opleve forskellig tilgang til behandling af børn med vanskeligheder, alt efter hvilken kommune man bor i.

Fakta:

Titel: PPR-håndbogen

Forfatter: Bjarne Nielsen

Pris: 280

Sider: 286

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Derfor er denne bog et vigtigt værk, som kan være med til at sikre, at den pædagogiske psykologiske rådgivning virker efter hensigten alle steder: At man sammen med andre samarbejdspartnere sikrer alle børns rettigheder til udvikling og progression fagligt og socialt. De børn og unge, der har brug for specialundervisning, skal være sikret den rette behandling af deres udfordringer. Uanset om der er tale om en tværfaglig tidlig inddragelse eller om rådgivning og vurderinger.

Håndbogen er anden udgave og kommer hele vejen rundt om PPR's virksomhed, den relevante lovgivning, skolens og dagtilbuddenes praksis samt de udfordringer, som ofte ligger i de forventninger og krav, der stilles til PPR i dag. Desuden beskriver bogen PPR's indsats i hele nul-seksårsområdet

Den primære målgruppe er PPR's ledelse og medarbejdere (psykologer, tale-høre-lærere, konsulenter med flere), men bogens overordnede afsnit er desuden også meget relevante for den brede kreds af PPR's samarbejdspartnere, for eksemel skole- og dagtilbudsledere, vejledere eller nøglepersoner inden for social- og sundhedsområdet.

Håndbogen behandler spørgsmålene: Hvorfor eksisterer PPR? Hvordan tilrettelægger den enkelte PPR-organisation bedst sine arbejdsopgaver? Og hvad er PPR's vigtigste opgaver? Hensigten er at give præcise svar på, hvilke arbejdsopgaver der kræves og efterspørges af PPR, og den er bygget op sådan, at de enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden.

Denne reviderede udgave sætter fokus på de individuelle problemstillinger, der kendetegner PPR's målgrupper, som er de syv handicapområder: bevæge-, syns-, høre- og tale-/sprogvanskeligheder samt læsevanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder og elever med adfærdsproblemer og de vigtigste psykiske diagnoser inden for autisme-, ADHD-, OCD- og angstområdet.

Bogens forfatter, Bjarne Nielsen, er formand for Pædagogisk Psykologisk Forening. Han har fulgt PPR gennem mange år, og han forsøger i denne håndbog fagligt at argumentere for PPR ud fra brugernes behov. Skoler og dagtilbud skal kunne mærke, at det er vigtigt med den faglige sparring fra et veludviklet og højt kvalificeret, tværfagligt PPR. Det forebyggende arbejde og pædagogisk psykologi skal efter forfatterens mening opkvalificeres i kommunerne, og PPR-psykologen skal have den nødvendige pædagogiske og didaktiske viden og kompetence. Det omhandler blandt andet undervisningsdifferentiering, klasseledelse, håndtering af uro med videre. Der gives bud på, hvordan PPR kan udvikles til et kommunalt kompetencecenter til gavn for børn og unge.

Et udviklingsområde, som PPR indgår i, er udbygning af et sammenhængende supportsystem på de enkelte skoler. Herunder tilbud fra resursecentre, der er fleksible og fungerer i et tæt samarbejde mellem klasseteam, børn og forældre. Der er såvel forebyggende indsatsformer for alle børn som foregribende indsatser for de dirka 20 procent, der i en periode har brug for særlig støtte inden for rammerne i den almindelige klasse. Dertil kommer de mere indgribende indsatsformer for de omkring fem procent, der har brug for individuelle undersøgelser i form af pædagogisk psykologisk vurdering til specialtilbud, indstillinger til børnepsykiatriske undersøgelser og så videre.

Bogen anbefaler, at arbejdet med at sikre den nødvendige og relevante støtte først og fremmest sker i det forebyggende arbejde - i en reflekterende og dialogbaseret arbejdsform, som er vigtig for PPR's arbejde. At være med til at kvalificere denne arbejdsform i forhold til pædagog- og lærerteam og ledere i dagtilbud og skoler er efter forfatterens vurdering en særdeles vigtig kompetenceudviklingsopgave for PPR.

Bogen er et værktøj til PPR's ledelse og medarbejdere, som i deres konkrete og mangeartede arbejde ofte har brug for at skaffe sig overblik over det samlede felt af tilbud, lovgivning og udfordringer på børne- og ungeområdet. Den giver desuden gode anbefalinger af mulighederne for at udvikle dialogen mellem PPR's mange samarbejdspartnere på lederniveau og med de andre faglige resursepersoner.

Efter læsning af bogen er det let at forestille sig, at hvis PPR ikke fandtes i kommunerne, ville mange børn og unge stå dårligere i forhold til at få den rette støtte, som er nødvendig for deres udvikling i perioder af deres børnehave- og skoleliv.