Forskning

Gymnasieeksamen afgørende for håndværkerpraktik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De 15 procent af eleverne på landets erhvervsuddannelser, som tidligere har gennemført en gymnasial uddannelse, har langt nemmere ved at få en praktikplads i en virksomhed end deres klassekammerater. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva. Tendensen slår igennem på samtlige de otte uddannelser, som undersøgelsen fokuserer på. De otte uddannelser er tømrer, elektriker, mekaniker, bygningsmaler, administrationsuddannelsen, kok, murer og tandklinikassistent.

Forhold som køn, etnicitet, karakterer, og hvorvidt forældrene selv har taget en erhvervsuddannelse, er også vigtige faktorer, der er med til at bestemme, om den unge kommer i skolepraktik.

Undersøgelsen bygger på registerdata om færdiguddannede erhvervsuddannelseselever i perioden 2006-2009. Tilsammen står de otte uddannelser for 57 procent af færdiguddannede med skolepraktik.

Læs rapporten »Resultater af skolepraktik« på www.eva.dk