I folkeskolen plejer man at have elevernes tarv for øje, men på et område går lærere og skoleledere med skyklapper på.

'Det ville være til fordel for både drenge og piger, hvis de i kortere eller længere tid blev undervist hver for sig. Men det gør man meget lidt, fordi det strider imod vores kulturelle ideologi at skille folk op på den måde', (se Folkeskolennummer19) siger Niels Reinsholm, der er lektor ved Århus Dag- og Aftenseminarium og har forsket i kønsopdelt undervisning.

'Den eneste opdeling, der reelt praktiseres i folkeskolen, er opdeling efter alder. Det er i orden, at man placerer børn i 1., 2. eller 3. klasse, når de har en bestemt alder, men det er ikke i orden at dele dem op efter køn eller for eksempel etnisk baggrund. Den slags er politisk ukorrekt, og så gør man det ikke. Det er sandsynligvis den bedste forklaring på, at man kun i ringe omfang underviser drenge og piger hver for sig'.

I slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne var han som konsulent og forsker med til at følge to udviklingsarbejder med kønsopdelt undervisning på skoler i henholdsvis Horsens og Nyborg. Der var tale om forsøg, hvor klasser blev delt op i perioder og i bestemte fag.

'Elever og lærere gav bagefter forsøgene positive evalueringer både fagligt og socialt. Det bekræftede, at drenge og piger i nogle sammenhænge lærer noget, der er vigtigt for dem hver for sig, fordi de har forskellige tydningspunkter', siger Niels Reinsholm.

Forskellig socialisation

Han peger på, at de områder, hvor man med størst fordel kunne undervise kønsopdelt, er i fag som idræt, fysik, seksualundervisning og dansk i 5.-7. klasse, hvor drenge og piger har forskellig interesse for litteratur.

Ud fra et udviklingspsykologisk synspunkt kunne man tillige overveje at lade drengene begynde senere i skolen, fordi de bliver senere modne.

'En forklaring på, at det er en fordel at splitte op, er, at piger og drenge socialiserer sig forskelligt. Pigerne opbygger det, man kalder ligesindede dyader, mens drengene organiserer sig i hierarkier. Når det andet køn ikke er til stede, har de bedre muligheder for at tillære sig deres eget køns værdinormer og tydningsmuligheder'.

Drengene kæmper ikke nødvendigvis for at blive leder, men for at komme højere op i hierarkiet. Hierarkiet er et velegnet sted for bearbejdning af drengenes eksistentielle tema: at være god nok, selv om man ikke er den bedste. Men det er kun en sund proces, hvis lederen har positive egenskaber.

Det er formentlig fremmende for drengenes læreprocesser, at de har en mandlig lærer at forholde sig til.

'Vores undersøgelsesmateriale er spinkelt, men det peger på klare fordele ved periodevis kønsopdelt undervisning. Dertil kommer, at begge køn får lyst til at være sammen med det andet køn på en god måde, når opdelingen er overstået', siger Niels Reinsholm.

Det er ikke kun den danske viden om kønsopdelt undervisning, der er begrænset. Der har ganske vist i en årrække fundet en del forskning sted i USA og i de skandinaviske lande, men den har alene set på sagen fra en pigesynsvinkel. Drengene har næsten ingen interesseret sig for.-Jan Kaare er freelancejournalist