Lærerprofession.dk

På vejlederuddannelsen lærte Sanne Sigaard Hansen, at specialundervisning uden for klassen ikke virker. Derfor har hun undersøgt, hvordan mere undersøgende matematik i den almindelige klasseundervisning kan være med til at løfte elever med matematikudfordringer.
På vejlederuddannelsen lærte Sanne Sigaard Hansen, at specialundervisning uden for klassen ikke virker. Derfor har hun undersøgt, hvordan mere undersøgende matematik i den almindelige klasseundervisning kan være med til at løfte elever med matematikudfordringer.

Undersøgende matematik fra 1. klasse

Åbne opgaver, lodrette tavler og tilfældige grupper allerede fra 1. klasse. Det er hovedingredienserne i den indsats, der gør, at elever på Virum Skole ikke længere tages ud af deres klasse til specialundervisning i matematik.

Publiceret

Før sidste skoleår gjorde Virum Skole som så mange andre, når elever havde brug for specialundervisning i matematik. De pågældende elever blev taget ud i et særligt tilbud, som matematikvejleder Sanne Sigaard Hansen og en kollega stod for. 

Men sidste skoleår afsøgte de mulighederne for at give elever med matematikvanskeligheder et løft som en del af den almene undervisning i 0. til 3. klasse. 

“Når vi tog eleverne ud, skulle de jo på et tidspunkt tilbage til den undervisning, de havde svært ved. Og forskningen viser, at den slags indsatser ikke har den store effekt på den lange bane”, siger Sanne Sigaard Hansen. 

“Målet var i stedet at ændre undervisningen, så man fortsat kunne have en særlig opmærksomhed på de svage elever, men undgå at tage dem ud af klassen. At omlægge specialundervisning til understøttende undervisning”. 

Sanne Sigaard Hansen analyserede indsatsen i det afsluttende projekt på sin pædagogiske diplomuddannelse. Det gjorde hun så godt, at projektet blev kåret til årets bedste ved lærerprofession.dk’s prisfest. 

Blandt andet med inspiration fra “Det tænkende klasserum” af den canadiske professor Peter Liljedahl kørte matematikvejlederne forløb i alle indskolingsklasser med undersøgende matematik. Fokus var på at stille åbne opgaver med “lav indstigning og højt loft”, fortæller Sanne Sigaard Hansen. 

“Det er vigtigt for os, at vi har de svageste med fra starten. Men at der også er udfordringer for de andre elever. Vælger man de rigtige undersøgende opgaver, kan begge dele lade sig gøre”, siger hun. 

Desuden har skolen arbejdet med helt tilfældige grupper, når eleverne skal arbejde med den undersøgende matematik. 

“Det er med til at bryde elevernes faste roller som enten dygtige eller ikke så dygtige til matematik. Der skal helst ske det, at alle eleverne i fællesskab overtager ansvaret for at løse problemet”, siger matematikvejlederen. 

Tilgangen kommer ikke kun eleverne med matematikvanskeligheder til gode, påpeger hun. Særligt i skiftet fra indskoling til mellemtrin har skolen oplevet, at matematikudfordringerne melder sig hos en gruppe elever. 

“Det kan hænge sammen med, at de benytter nogle strategier og algoritmer, som de ikke forstår baggrunden for. Med en mere undersøgende tilgang får eleverne tænkt meget mere matematik og opnår en større forståelse”, siger Sanne Sigaard Hansen. 

Kræver kulturforandring 

Som led i sit PD-projekt har hun interviewet fire lærere i 1. og 3. klasse. Alle var de begejstrede for den undersøgende tilgang. Men der var ikke enighed om, hvorvidt den også løftede de svageste elever. Her var lærerne i 3. klasse markant mere positive end dem i 1. klasse. 

“Lærerne i 1. klasse oplever, at elever med matematikvanskeligheder har brug for i de første møder med matematikken at have en didaktisk kontrakt, hvor opgaver har én løsning, og at læreren kan hjælpe med at finde den, hvis de ikke selv kan. At få succeser ved at nå frem til et svar, også selv om det sker ved, at de bliver ledt frem til det eller imiterer læreren eller andre elever”, siger Sanne Sigaard Hansen. 

Det betyder dog ikke, at tilgangen er bedre egnet til ældre elever, mener matematikvejlederen. Konklusionen er snarere, at det er lærerne, der skal hjælpes til at gentænke den didaktiske kontrakt med eleverne. 

“Hvis eleverne ikke opnår forståelse, men kun at imitere, så viser vanskelighederne sig bare senere. Det kan være rart for både læreren og eleverne, at de får besvaret nogle opgaver. Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen”, siger hun. 

Hendes kollegaer giver da også udtryk for, at de gerne vil bruge tilgangen, men at de har behov for mere vejledning og flere timer med to lærere i klassen. 

“Der skal være nogle, der har opmærksomheden på de svageste elever. Der sikrer sig, at de også har ansvar for at løse problemet, og at de er i gang med at tænke”, siger Sanne Sigaard Hansen. 

Hverdagen er vendt på hovedet 

Projektet er i dette skoleår udvidet til også at omfatte 4. klasse på Virum Skole. Der er justeret, så klassens faste lærere får mere vejledning, inden forløbet går i gang. 

Og så er der mere fokus på at rette indstigningsniveauet på opgaverne, hvis tilbagemeldingen fra lærerne er, at de svageste elever bliver hægtet af. 

“Det er en stor kulturforandring, der skal til. Og det er det også for mig og for min vejlederkollega. Vi er gået fra at have få hold med få elever til nu at være ude i cirka 20 klasser med omkring 25 elever i hver. Min hverdag er fuldstændig vendt på hovedet”, siger Sanne Sigaard Hansen. 

Så på Virum Skole er det afskaffet at tage elever ud til specialundervisning i matematik? 

”Vi tænker, de har større udbytte af at blive i klasserne. Det er ikke ensbetydende med, at de ikke har matematikvanskeligheder længere. Vi håber, at det, vi som vejledere viser vores kollegaer, stille og roligt også vil sprede sig til den daglige undervisning, så de også får mere udbytte af den”. 

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk offentliggør hvert år udvalgte professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter. Eksaminatorer og censorer indstiller, og uafhængige dommere udvælger de projekter, der tildeles priser. 

Ud over priserne for de bedste afslutningsprojekter fra læreruddannelsen uddeles der priser til de bedste diplomprojekter fra lærernes efteruddannelse. Desuden uddeles en særpris til det bedste projekt om sprog i skolen og to formidlingspriser. Dommerkomiteerne består af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og universitetsforskere. Lærerprofession.dk drives af landets professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen i fællesskab og støttes af LB Forsikring. 

Sprogprisen gik i år til Trine Stoustrup Jakobsen, og formidlingspriserne gik til Laura Tranevig og Erik Bols Østergaard. 

Med hovedpriserne følger 10.000 kroner og gavekort til bøger. Formidlingspriserne præmieres med et gavekort til Sinatur-hotellerne.

Powered by Labrador CMS