Eleverne i 2. klasse på Vemmelev Skole selvevaluerer arbejdet med matematikstratego. De kan give tomlen op, hen eller ned i forhold til de spørgsmål, som evalueringen indeholder. En hurtig måde at selvevaluere på.
Eleverne i 2. klasse på Vemmelev Skole selvevaluerer arbejdet med matematikstratego. De kan give tomlen op, hen eller ned i forhold til de spørgsmål, som evalueringen indeholder. En hurtig måde at selvevaluere på.

Læringen 
er synlig 
i Vemmelev

De taler mere sammen om faglighed og progression på Vemmelev Skole i Slagelse Kommune, efter at de er gået i gang med Synlig læring. De har fået et fælles sprog og udvikler læringsmål. Blandt andet bruger de udtrykket læringsmuskler som billede på mod, nysgerrighed og udholdenhed.

Publiceret
Eleverne bruger målpinde til at evaluere sig selv, ud fra hvor tæt de er på at opfylde læringsmålene. Sidste år hang der plakater på væggene i klassen, nu har eleverne det i deres mapper. Målpindene danner udgangspunkt for lærerens feedbacksamtale med eleverne.
Eleverne bruger målpinde til at evaluere sig selv, ud fra hvor tæt de er på at opfylde læringsmålene. Sidste år hang der plakater på væggene i klassen, nu har eleverne det i deres mapper. Målpindene danner udgangspunkt for lærerens feedbacksamtale med eleverne.
2. klasse er ude for at spille matematikstratego i lærer Carsten Kofoed Christiansens lektion. Bagefter evaluerer eleverne, om de har lært reglerne, om de kan forklare dem for andre, og om de har fået en strategi for at spille.
2. klasse er ude for at spille matematikstratego i lærer Carsten Kofoed Christiansens lektion. Bagefter evaluerer eleverne, om de har lært reglerne, om de kan forklare dem for andre, og om de har fået en strategi for at spille.
Eleverne flytter om morgenen deres billede, så det passer med, hvordan de har det den dag.
Eleverne flytter om morgenen deres billede, så det passer med, hvordan de har det den dag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tommelfingeren op eller tomlen ned? Måske var det midtimellem? Eleverne i 2. klasse på Vemmelev Skole er i gang med en hurtig selvevaluering. På, hvor gode de har været til matematikstratego. Om alle elever kunne deltage, om de kender reglerne, og om de kan forklare reglerne til andre.

Tommelfingrene ryger op, hen og ned - og selvevalueringen er klaret. Synlig læring indeholder jævnlig selvevaluering og feedback, og eleverne er vant til formen, fordi Synlig læring efterhånden gennemsyrer undervisningen på Vemmelev Skole i Slagelse. Alle lærere har været på kursus, og skolen er i gang med andet år i processen.

Bliver lettere efterhånden

De taler om den synligt lærende elev, der er nysgerrig og selvmotiveret.

»Det hjælper os til at få dannelsen med. Det kræver noget opdragelse. Jeg kan ikke udforme mål i engelsk uden at samarbejde og uden gruppearbejde. Noget, eleverne kan have svært ved«, forklarer Annie Saxild-Hansen, der er impact coach og lærer på mellemtrinnet.

At alle medarbejdere har fået et sprog om læring og progression, har forandret teammøderne: »Vi taler mere med kollegerne om det faglige. Ikke så meget om, hvad vi laver i klassen, men hvad læringen er, og vi udformer læringsmål og succeskriterier«, siger Mona Pedersen, der er impact coach og lærer i overbygningen.

En del af forberedelsesarbejdet på Vemmelev Skole er nu at fastlægge mål og succeskriterier for det, eleverne skal lære. Men når Annie Saxild-Hansen gør det, tænker hun i Synlig læring, ikke i læringsmålstyring og folkeskolereform:

»Jeg kan ikke nå alle læringsmålene i Fælles Mål alligevel - det er der ikke nogen, der kan. Jeg har matrixen liggende og skæver til den, men det er ikke det, jeg har i tankerne.

»Det er lærerne, der styrer målene - det er ikke læringsmålstyret!« indskyder skolelederen. De fortæller, at det er tiden, der har givet de største frustrationer blandt medarbejderne. Vemmelev-lærerne har dog ifølge skolelederen cirka en halv lektion mindre på skemaet end gennemsnittet i Slagelse Kommune, så ad den vej er der afsat en smule tid ud over tiden til kurserne. »Det er en skam, at man ikke kommunalt anerkender, at det tager tid at udvikle nyt og reflektere over det. Men efterhånden er Synlig læring blevet integreret og er med inde i dagligdagen hele tiden. Det er så også blevet lettere at evaluere løbende«, forklarer Rikke Sørensen.

Håndgribelig ændring

De to impact coaches fortæller, at de ellers kom lidt dårligt fra start på projektet om Synlig læring. Hele den første dag - kaldet Foundation Day - kom til at handle om John Hatties forskning og beregninger af effektmåling, og så kom metodeværktøjerne på senere. Men det har hele tiden handlet om, at skolen fik sin egen strategi, og at det var skolens indsatsområde.

Den ene oplægsholder var norsk, og det var en stor udfordring, fordi hun var meget svær at forstå.

Men i dag synes de, at det hele er dejligt håndgribeligt.

»Vi kan spørge ind til elevernes læringsstrategier, hvad de gjorde for at komme videre, og vi kan se på progressionen«, siger Mona Pedersen. »Hvis kun fem elever i klassen har en progression, er det feedback til mig som lærer om, at noget i min undervisning ikke har haft den effekt, jeg regnede med«.

»Vi var lidt bekymrede over, hvordan lærerne ville tackle at blive evalueret af eleverne, men det er gået fint. Det handler om at kende sin virkning. Er jeg rimelig? Taler jeg måske for meget? Hvordan bliver jeg bedre til dialog. Jeg er gammel i gårde og har oplevet meget 'nyt' pædagogisk, men denne gang synes jeg, at der er noget, jeg kan bruge«, siger Annie Saxild-Hansen.

Skoleleder Rikke Sørensen forklarer, at det meget handler om at få en kollegial snak, for eksempel en evaluering på, hvordan man giver feedback. Man kan have den i sit team, og man kan vælge at have en coach med.

Annie Saxild-Hansen fortæller, at lærerne forventer, at eleverne kan se, at det er okay at begå fejl. Men så må man også som lærer tillade sig selv at begå fejl og finde frem til det system, som man synes, man kan bruge. Noget, der fungerer.

»Eleverne fortæller os, at vi lærere gør meget på forskellige måder. Så må vi lære at lave en slags skabelon«.

Hun siger, at det godt kan være lidt skræmmende, første gang man skal udfylde skemaet i en impact cycle, men at man skal se det som et undersøgelsesarbejde. På vej til en ændring til noget bedre.

De to coaches og skolelederen er enige om, at det er lærerne, der styrer målene - og ikke nogle læringsmål, der skal styre lærerne.

»I dansk kan man have et mål, der hedder: 'Jeg kan kende forskel på faglitteratur og anden litteratur' eller 'Jeg kan finde en indholdsfortegnelse, kolofon og stikordsregister i en fagbog'. Hvis nogle elever har svært ved det, kan man have ét mål, der hedder: 'Jeg ved, hvem jeg kan spørge om hjælp'«, forklarer Annie Saxild-Hansen.

De fortæller, at eleverne er gode til at definere, hvordan de kan hjælpe hinanden, og at der er en sidegevinst - nemlig at eleverne bliver søde ved hinanden. For eksempel fortalte en gruppe elever, at deres ordblinde kammerat jo ikke skulle skrive det hele, så de havde i stedet interviewet ham og skrevet hans mening ind i opgaven.

Powered by Labrador CMS