Skole-hjem-samtalerne på Ellehøjskolen på Stevns er som et forsøg erstattet af ELF-dage (Elev, Lærer og Forældre-dage). Det er indskolingens 1.-3.-klasser på skolens afdeling i Boestofte, der inviterer til ELF-dag med udstilling af elevernes arbejder og mulighed for at tale med alle lærerne. ELF-dagen står i stedet for den 15 minutters skole-hjem-samtale, og ideen er at skabe en lettere stemning for eleverne. Indskolingen har åbent fra klokken 14.30 til 19.30 på dagen, og forældrene vælger selv, hvornår de vil dukke op. Gangarealerne er udsmykket med elevarbejder, og der står terrarier, akvarier og et par kartoffelfælder fra elevernes seneste projekt om kryb og kravl. En edderkop kravler rundt i sit glas og giver en besøgende mor myrekryb. Så er fiskene fra det lokale vandløb tilsyneladende mindre ophidsende.

Inde hos 1. klasse er der lerfigurer og masker, som børnene har kreeret. I en klasse er der store tegninger på gulvet. Elevernes blokfløjter ligger også fremme og inspirerer et par af drengene til lidt musik for mor og far - »Stille nu, hører du«. Den ene spiller først og synger så.

På et rullebord i gangen står der kaffe, te og vand. Det glemte tøj er samlet i en bunke med opfordring til at kigge og tage det med hjem, som man genkender.

Eleven er guide for sine forældre, og de har mulighed for at kigge i de fremlagte mapper og hæfter. På et bord i hver klasse ligger de sorte mapper. En til hver elev. Og den sorte mappe er kun tilgængelig for det pågældende barn og dets forældre. Her er elevens forskellige test og måske en elevplan. Lærerne har fået tre timer til elevplaner, og de rakte ikke til at nå alle elever, så indtil videre er nogle heldigere end andre.

Forældrene kan sammenligne

Det er anden gang, indskolingsafdelingen på Ellehøjskolen holder ELF-dag. Lærer Lone Skakon fik ideen, og de andre er med på den. Projektet skal evalueres i år.

»Mange børn føler sig trængte til en skole-hjem- samtale. De sidder over for mange voksne, og flere har haft ondt i maven før og under samtalen«, siger Lone Skakon.

»De 15 minutters samtale er ligesom at sidde i venteværelset hos tandlægen, og hvis vi skal skælde en elev lidt ud, skal vi være meget påpasselige. Et kvarter er ikke lang tid til at nå rundt om det hele. Det her er mere afslappende for børnene. Jeg har også flere gange oplevet, at nogle børn ikke hører den ros, de får under en skole-hjem-samtale. Mine egne børn kunne heller ikke lide den form. Men nu oplever vi glade børn, der viser deres ting frem«.

Lone Skakon fremhæver også, at forældrene i det fremlagte materiale selv kan få en fornemmelse af, hvor deres barn befinder sig fagligt. Fordi de får et sammenligningsgrundlag ved at se de andre elevers arbejder.

Alle indskolingens lærere, specialundervisningslærere og skolefritidsordningspædagoger er med til arrangementet. De har alle fået fem timer til det.

Før ELF-dagen har lærerne evalueringssamtaler med eleverne, og sammen udfylder de et skema: »Hvad er jeg god til?« og »Hvad skal jeg blive bedre til?« Skemaet har også rubrikker om det sociale liv i klassen. Forældrene får skemaet, inden de kommer op på skolen. De opfordres til at tale med børnene om det som en forberedelse.

ELF-dagen slutter med, at forældrene udfylder et evalueringsskema.

Samtale i det åbne rum

»82 procent rigtige i den prøve. Det er flot, og 96 procent rigtige på diplomet her. Det ser jo godt ud«, lyder det fra en far.

Imens gør Kasper fra 2.a status: »Jeg har vist bogmærkerne frem og krible-krableugen, igle, salamander, snegle med hus og uden hus, skorpionstæge, sommerfuglelarver, gipsfigurer ...«.

»Du har også vist mig dine matematik- og danskbøger. Nu skal jeg have snakket med en lærer«, fortæller hans mor, Nancy Jensen.

På ELF-dagen foregår det hele i det åbne rum.

»Det er ikke på det tidspunkt, man får at vide, at ens barn er stjerneumuligt. Men hvis det var tilfældet, skulle vi jo også gerne have talt om det inden«, mener lærer Lone Skakon.

»Men hvis der er et problem, der kræver en mere fortrolig samtale, kan vi aftale en tid senere. Sidst vi havde ELF-dag, skete det slet ikke«.

Skolefritidsordningspædagog Karen Lis Jensen kan godt lide formen på ELF-dagen.

»Vi ser børnene sammen med både kammerater og forældre, og vi får nye anderledes vinkler på dem, når vi hører børnene vise deres arbejder frem. Det giver mere end den tidligere form. Det her er slet ikke anstrengt, og vi kan vælge at følge op på noget fra i dag, når vi senere møder forældrene igen«, siger Karen Lis Jensen.

Den gammeldags måde at have skole-hjem-samtale på var mærkelig, mener Mads Tinko Madsen (i midten), der går i 2.a og her ser på kryb fra emneugen sammen med en kammerat.

»Det her er sjovest. Her kan man gå rundt og vise sin mor og far det hele. Det andet var mærkeligt, fordi man skulle sidde stille«, mener Mads.

Forældrene fremhæver, at denne måde er lettere for børnene.

»Man bliver flov, når man får ros af lærerne, når man sidder dér over for hinanden«, siger Susanne Tinko Madsen (til venstre) om de tidligere samtaler.

»Men vi kan mærke, at det er anden gang, de prøver det. Mads har mange flere ord på denne gang«.

Faderen Simon Tinko Madsen fortæller, at der også var hemmeligheder, inden de kom over på skolen. Der var noget, han først ville fortælle om herovre.

»Der er en god kommunikation mellem skole og hjem her. Og vi kan se, at ungerne er stolte over at vise deres arbejder frem i dag. Hvis vi vil tale med en lærer, kan vi bare komme forbi, og hvis vi kommer, ti minutter før timen slutter, er det helt okay, at vi lister ind og kigger med. Det forstyrrer ikke, for alle er vant til det«, siger Simon Tinko Madsen.

Henrich Jessen er sammen med datteren Maja på vej rundt ved de udstillede genstande i 1.a's klasselokale. Maja fortæller, om dengang de lavede en lerbåd i natur/teknik og skulle se, hvor meget den kunne bære, og hvordan man hælder luftbobler fra ét glas til et andet.

»Jeg tror, jeg bruger en times tid her i dag. Det er sjovt at se, hvad de laver. Jeg var også på skolen, da de var færdige med deres projekt om kryb og kravl. Jeg kommer her ofte, men det er rigtig fint i dag«, siger Henrich Jessen.

»Maja er god til at fortælle, hvad de arbejder med. Vi taler hver dag under aftensmaden om, hvad vi har oplevet. Vi tager en runde i familien. Det er min ældste datter på ti år, der kom med ideen«.

Henrich Jessen fortæller, at lærerne ville henvende sig, hvis der var noget vigtigt, de skulle tale om.

Lone Nielsen er mor til Niklas i 3.a. Hun synes klart bedst om den tidligere form for skole-hjem-samtaler.

»Det her er en udstilling af elevarbejder, og det skal ikke blandes sammen med skole-hjem-samtalen. Jeg bryder mig ikke om formen her. Det er svært at få en samtale med en lærer, og det er frustrerende, fordi man ikke kan lukke døren og tale sammen. Jeg har brug for roen. Niklas har ingen boglige problemer, så vi kunne sagtens nå samtalen på de 15 minutter. Jeg ved, at jeg altid kan ringe til lærerne, hvis der er noget, man vil tale med dem om, men de skal jo også have lov til at have fri indimellem. Når vi var til samtale, vidste vi, at tiden var sat af«, siger Lone Nielsen.