Da den nye svenske læreruddannelse blev evalueret for nylig, var et af de væsentligste kritikpunkter, at uddannelse i karaktergivning, elevbedømmelse og prøver ikke var obligatorisk for alle studerende. I 1994 gik svenskerne over til målrelateret karaktergivning det vil sige karakterer ud fra faste kriterier, ikke efter sammenligning med andre elever. Men seks år senere kunne den statslige myndighed Skolverket påvise, at lærerne i alt for høj grad havde lavet deres egne tolkninger af bedømmelseskriterierne.

»Alle siger, at implementeringsfasen var alt for kort. Dengang oplevede lærerne ændringen mere som en ændring af skalaen fra en talbaseret skala til ord, og man overså skiftet i kundskabssyn«, siger uddannelsesråd i Skolverket, Anna Barklund.

Regeringen besluttede, at man skulle sætte massivt ind med kompetenceudvikling og støtte til kollegiale pædagogiske diskussioner og åbenhed om kriterierne. Myndighederne har lagt informationsmateriale, eksempelsamlinger og erfaringsudveksling på nettet til støtte for diskussionen ude på skolerne.

»Der er alt for sjældent diskussioner på skolen, og det er endnu mere usædvanligt, at man diskuterer karaktergivningen med andre skoler. Men de senere år er der mange kommuner, der er begyndt at tage initiativer til sådan et samarbejde. Vi begynder at se resultaterne nu, og informationen på vores hjemmeside er meget eftersøgt. I efteråret udgav vi en pjece med råd om ligeværdig bedømmelse og karaktergivning, som er vores mest bestilte materiale«, fortæller Anna Barklund.

I Sverige er der ingen censorer på de nationale prøver. Prøverne er derimod en støtte til lærerens egen karaktergivning. Men myndighederne gennemfører inspektionsbesøg på skolerne, hvor de blandt andet kigger på karaktergivningen, diskuterer prøveresultater og karakterer med både lærerne og eleverne og ud fra det vurderer, om skolen gør nok for at sikre ligeværdig karaktergivning.

kravn@dlf.org