Karakterbrist

Lærerne er ikke uddannet i at give karakterer, og reglerne for karaktergivning er ikke nået ud til alle de lærere, der fører elever til prøve

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er i høj grad op til den enkelte lærer at sætte sig ind i, hvordan man giver eleverne karakterer. 87 procent af de lærere, der fører elever op til afgangsprøve, har intet eller næsten intet lært om karaktergivning på seminariet, viser en web-undersøgelse, som Folkeskolen har gennemført blandt 362 lærere, der har ført elever til prøve de seneste ti år. Over halvdelen har heller ikke fået nogen efteruddannelse i bedømmelse af elevpræstationer.

To tredjedele i undersøgelsen er uddannet før midten af 1990erne. Dengang de gik på seminariet, var der lagt op til, at man gav karakterer relativt, det vil sige bedømte eleverne i forhold til hinanden. Det var derfor helt i orden, at lærer og censor godt lige ville se de første tre elever ved en mundtlig prøve for at danne sig et indtryk af niveauet, før man gav karakterer. Den fremgangsmåde blev forbudt med prøvebekendtgørelsen fra 1995. Alligevel svarer en tredjedel af lærerne i Folkeskolens undersøgelse, at de har gennemført mundtlige prøver i løbet af de seneste ti år, hvor der først blev givet karakter, efter at de første to eller tre elever havde været inde.

8 er midterpunktet

Tallene overrasker ikke formanden for Karakterkommissionen, prorektor ved Aarhus Universitet, Katherine Richardson. Det var nemlig også, hvad lærerne fortalte, da kommissionen undersøgte brugen af 13-skalaen i folkeskolen og gymnasiet. Når lærerne fortalte om, hvordan de gav karakterer, var det tydeligt, at de stadig sammenligner eleverne.

»Man kan også se det på statistikken gang på gang ser man samme fordeling af prøvekaraktererne inden for nogle fag, som viser, at karakteren 8 er en slags midterpunkt, som man arbejder sig ud fra«, siger Katherine Richardson. Hun og kommissionen anbefalede sidste år en helt ny karakterskala, blandt andet fordi de oprindelige beskrivelser af, hvad de enkelte karakterer gives for, hænger ved, selvom man ved gentagne bekendtgørelser har forsøgt at gøre det klart, at skalaen nu skal bruges målrelateret.

I 2000 blev det skrevet direkte ind i folkeskolens prøvebekendtgørelse, at karakterer skal gives på grundlag af de faglige krav til faget, ikke ved en sammenligning mellem eleverne. Alligevel svarer næsten halvdelen af de adspurgte i Folkeskolens undersøgelse, at de i nogen grad tager hensyn til niveauet i den konkrete klasse, når de giver karakterer.

»Det er betænkeligt«, siger professor Peter Allerup, Danmarks Pædagogiske Universitet, og peger på, at der mangler et kollegialt organ blandt lærerne til at sikre, at elevernes præstationer bedømmes ens, og skalaen forstås på samme måde på de forskellige skoler.

»Inden for psykiatrien mødes lægerne til såkaldt sam-rating for at sikre, at de forstår skalaerne på samme måde«, siger han med henvisning til, at man i psykiatrien stiller en række diagnoser ved, at patienten får »point« for forskellige symptomer.

Katherine Richardson mener, at de studerende på læreruddannelsen bør lære teorien bag absolut karaktergivning som led i uddannelsen i forskellige evalueringsformer. I dag nævnes bedømmelse af elevernes præstationer kun sporadisk i indholdsbekendtgørelsen for læreruddannelsen. Evaluering af elevens læring er et såkaldt centralt kundskabs- og færdighedsområde for faget praktik, vurdering af elevsprog indgår i franskfaget og evaluering af den enkelte elevs arbejde i fysik/kemi. I dansk tales om fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer.

En erfaren beskikket censor, tidligere fagkonsulent i dansk, Jette Pagaard, er overrasket over Folkeskolens undersøgelse. Hun kan ikke mindes at have mødt ønsket om at se de første tre elever, før man gav karakterer, i mange, mange år.

»Det er mit indtryk, at dansklærerne meget gerne vil på kurser i bedømmelse, og på langt de fleste skoler oplever jeg ikke en foruroligende stor forskel på bedømmelseskriterierne. Der hvor vi oplever, at der er to-tre karakterers forskel mellem lærers og censors bedømmelse, det er som regel i én klasse, hvor den ene lærer har et andet bedømmelsesgrundlag«, siger Jette Pagaard og mener, at problemerne især opstår, hvis læreren ikke er linjefagsuddannet i faget. Det fremgår af evalueringen af sidste års prøver i dansk, at censorerne oplever, at læreren ofte kigger mere på indhold end sprog i elevernes stile.

»Det skyldes, at de ikke har læst godt nok på lektien. For vi har en bekendtgørelse og en vejledning, og der er ikke nogen slinger i valsen den skriftlige udtryksform skal være i fokus«.

Folkeskolens undersøgelse viser dog, at lærerne i høj grad sætter sig ind i det skriftlige materiale fra Undervisningsministeriet om karaktergivning. 85 procent har fået skriftlig information om reglerne, før de havde eleverne til prøve. 78 procent af de adspurgte lærere kalder den undervisning, de fik på seminariet, »utilstrækkelig«, men alligevel føler 65 procent af dem, at de har et tilstrækkeligt grundlag til at give karakterer. 27 procent svarer »både-og«.

kravn@dlf.org

Mellem 7 og 11 for samme stil

I oktober sidste år lagde Folkeskolen en autentisk afgangsprøvebesvarelse i engelsk ind i netdebatten på www.folkeskolen.dk

Læsernes bedømmelser svingede fra 7 til 11. I virkelighedens verden vaklede læreren mellem 9 og 10 i sin bedømmelse og valgte et 9-tal. Censor gav 7, og dermed endte eleven med at få et 8-tal. Se www.folkeskolen.dks netdebat.

Powered by Labrador CMS