Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan – også de højtbegavede. Derfor har partierne bag folkeskoleforliget valgt at sætte fokus på denne gruppe af elever som en del af aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem.
Det betyder, at lærere, skoleledere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) får et ekstra fokusområde fra skoleåret 2024-2025. Hvis en elev viser tegn på høj begavelse, skal læreren foretage en helhedsvurdering med screening via en tjekliste i 1. eller senest 2. klasse. Hvis eleven boner ud på tjeklisten, skal man tilbyde en anerkendt intelligens- test hos PPR for at afdække, om eleven er højtbegavet, og i så fald skal der tilrettelægges undervisningsdifferentiering, særlige materialer eller holddannelse. Hvis eleven mistrives, skal der sættes særlige indsatser i gang, som skal dokumenteres i form af den nye udvidede meddelelsesbog.
I Danmarks Lærerforening er man helt enig i, at alle elever skal kunne udvikle sig fagligt og socialt og har ret til den rette undervisning i folkeskolen. Hvis det ikke er virkeligheden, handler det primært om forholdene i skolen, ikke om lærernes indstilling, lyder det fra formand for undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov. Hun mener godt, at lærerne kan spotte mistrivsel og behov for ekstra faglige udfordringer uden en tjekliste.
“Rigtig mange lærere har elever, som kunne have gavn af langt mere fleksible og varierede rammer for undervisningen, men de må tage nogle valg på fællesskabets vegne, blandt andet fordi der er blevet nedlagt så mange lærerstillinger. Jeg er helt sikker på, at vi altid kan blive bedre til at evaluere og blive knivskarpe på den enkelte elevs behov, men vi skal også have rammerne for at skabe en undervisning, der kan tilgodese det enkelte barn og ikke mindst det enkelte barn i et velfungerende klassefællesskab”, påpeger Regitze Flannov.
Testning af elever er ikke groet i DLF’s baghave, understreger udvalgsformanden, og her får hun støtte af ph.d. i pædagogik og uddannelsesstudier Stine Constance Helms, som har forsket i evalueringspraksisser.
“Noget af det mest problematiske er kategoriseringen af elever. Det kan godt være, at vi andre ser det som en positiv kategorisering, men som barn kan det være med til at producere følelsen af anderledeshed og stigmatisering. Og hvad er vejen videre fra kategoriseringen? Bliver der sat resurser af til for eksempel co-teaching? Jeg tænker også, at det er meget tidligt at begynde med den slags udskillelser. Måske skulle man vente, til der opstår et reelt behov”, siger Stine Constance Helms.
Test må ikke stå alene
Når eleverne er screenet af lærerne, skal PPR tage over. Formand for Pædagogisk Psykologisk Forening Jette Lentz ser dog gerne, at PPR kommer ind tidligere i forløbet.
“De højtbegavede børn kan let blive overset i en klasse og reagere med at isolere sig og ikke have lyst til at komme i skole. Vi kan rådgive lærerne om det enkelte barn, men også om hele gruppen af børn i forhold til det relationelle og undervisningsdifferentiering. Det er meget vigtigt med den her gruppe af børn, at der bliver sat fokus på dem i fællesskabet, så de også får respekt for det, de kan, og samtidig måske kan lære noget af kammeraterne på det sociale”.
PPR-formanden understreger, at PPR både skal kunne gå ind forebyggende i klassemiljøet og kunne tage sig af det enkelte barn. Og man bør ikke starte med test, men med at tage en helhedsvurdering af barnet, lytte til, hvad barnet selv siger, og hvad der motiverer barnet, og tale sammen i lærerteamet og med skolefritidsordningspædagogerne om barnets trivsel.
“En test må aldrig stå alene, for så kommer det til at handle om det enkelte barn og ikke om konteksten, og man skal ikke gå og vente på en test. I forhold til de her børn handler det meget om undervisningsdifferentiering og ikke kun at undervise efter lærebøgerne, men sætte nogle eksperimenter ind eller for eksempel arbejde med scenariedidaktik. Det vil hjælpe både de højtbegavede og børn med store faglige udfordringer. Det er hele klassen, der skal arbejdes med”, siger Jette Lentz.
Hvad koster det?
Det er et komplekst samspil at løse denne nye opgave, og derfor bliver det helt afgørende, hvilke handlemuligheder lærerne får, understreger DLF. Bliver der for eksempel mulighed for differentieret undervisning og holddannelse gerne på tværs af klasser og skoler?
“Jeg kan godt forstå lærere, der mener, at de har rigeligt at gøre med at tage sig af de elever, som har det svært fagligt, for de står i en hverdag, hvor der måske er seks måneders ventetid på PPR, de har kolleger uden læreruddannelse og faglokaler fra 80’erne. Så bliver visionen om, at alle elever skal have det klokkeklart rigtige tilbud hele tiden, meget teoretisk. Særligt når man lægger til, at der er sket et skift, hvor vi alle sammen fokuserer meget på vores eget barn i stedet for først at tænke på fællesskabet”, siger Regitze Flannov.
Spørger man forældrene til de højtbegavede børn, er trivslen og behovet for, at det enkelte barn bliver set og hjulpet, også øverst på listen. Formand for forældreforeningen Gifted Children Helle Kyhnau Steffensen kalder det en stor gave, at der nu kommer fokus på området, men også hun er bekymret for, om der følger de nødvendige resurser med:
“Vi har en bekymring for, hvad der skal ske, når de er blevet identificeret. Vi ved fra vores medlemmer, at der er meget stor forskel på, hvilke kompetencer folkeskolens dygtige lærere har i forhold til det her område. Så vi vil opfordre til, at der følger resurser og uddannelse med til lærerne, så de ikke bare får det som endnu en umulig ekstraopgave oven i alle de andre, vi ved, de har i forvejen”.
Inden nytår i år skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udvikle tjeklister til lærerne og resursepersoner på skolerne. Derefter skal der sættes en vejledningsindsats i gang i Børne- og Undervisningsministeriet. Efter aftale med KL er der afsat 2,8 millioner kroner i 2024 og 6,6 millioner fra 2025 og frem til initiativet “Styrket fokus på højtbegavede elever gennem tidlig opsporing og nye redskaber”.
