Børnehaveklassen er blevet mere og mere stillesiddende

i løbet af de seneste fem år, hvor tal og bogstaver har fået

meget mere plads. Og man kan frygte, at udviklingen vil blive forstærket

med en indførelse af en ny læreplan for børnehaveklassen.

Den 4. april havde Danmarks Lærerforening kaldt repræsentanter

for lærere, børnehaveklasseledere, forældre og forskere

til konference om læreplanen.

Og en læreplan for børnehaveklassen er da også en god

idé, mente deltagerne, men kun hvis den bliver rummelig. Formanden

for DLF's pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe, pegede

for eksempel på, at en læreplan skal give rum for lokale islæt,

og at man skal holde fast i, at det ikke bare er læse- og skriveplaner.

'Jeg tror helt sikkert, at læreplanen kommer, så nu

er det vores opgave at påvirke udfaldet. Man kunne godt være

bange for, at der går meget tal og bogstaver i den, når der

skal sættes mål for, hvad børnene skal kunne efter

børnehaveklassen. Så vi skal kæmpe for fokus på

det kropslige', sagde han. Og netop det kropslige aspekt

gav anledning til bekymrede miner.

Sid stille

Småbørnsprofessor Stig Broström, Danmarks Pædagogiske

Universitet, har undersøgt fordelingen af aktiviteter i 164 børnehaveklasser,

og han pegede på en klar udvikling.

'Tendensen er, at læsning, skrivning og regning er kommet

ind i børnehaveklassen i meget større omfang. Idræt

og rytmik fyldte ikke meget i 1996, og det fylder stadig slet ikke nok

i 2001. Nu er der endda forskningsmæssigt belæg for, at brug

af kroppen udvikler blandt andet opmærksomheds- og koncentrationsevnen',

sagde forskeren. Ifølge hans tal er den musiske dimension i børnehaveklassen

på stærk retur.

Omfanget af læse-, skrive- og regneundervisning er i hans undersøgelse

gennemsnitligt steget til det dobbelte i børnehaveklassen. Samtidig

er sang, rytmik og formningsaktiviteter kommet til at fylde meget mindre.

Idrætsundervisningen er blevet lidt mere udbredt, men er stadig

ikke oppe på et acceptabelt niveau ifølge Stig Broström.

Den udvikling var ingen af konferencedeltagerne tilfredse med.

'Skole og Samfund går også ind for retningslinjer for

læring i børnehaveklassen, men vi frygter meget, at politikerne

vil satse mere på læsning, regning og skrivning end det pædagogiske

indhold. Vi vil have, at indlæringen skal komme gennem leg',

sagde næstformanden for forældreorganisationen, Solveig Gaarsmand.

Den nyudnævnte formand for Århus Lærerforening, Gordon

Ørskov Madsen, havde også en kraftig opfordring:

'Den politiske situation i dag gør, at vi skal råbe

højt - og starte med det allerede i dag for at få en

læreplan, vi kan stå inde for', sagde han.

Konklusionen blev, at DLF fra nu af skal arbejde for fokus på legen

og det kropslige, så det ikke bliver forsømt i en kommende

læreplan for børnehaveklassen.

Konsulent i Undervisningsministeriet Helle Beknes kunne oplyse, at en

sådan formodentlig bliver gældende fra skoleåret

2004-2005.

Bedre samarbejde ønskes

Undervisningsministeriet følger i øjeblikket en række skolestartsforsøg i kommunerne. I alt 113 kommuner har været

involveret, og de 48 af dem har afsluttet forsøgene. Her har både

skoler og kommuner i overvejende grad været glade for forsøgene

ifølge Helle Beknes, som er konsulent i undervisningsministeriet.

På DLF's konference om børnehaveklassen pegede hun alligevel

på visse problemer. Især lærer-pædagog-samarbejdet

har skabt knaster i projekterne.

Den problemstilling kunne næstformanden for Skole og Samfund,

Solveig Gaarsmand, godt genkende.

'Det ville være meget positivt, hvis lærere, pædagoger

og børnehaveklasseledere kunne blive bedre til at arbejde sammen.

Forældre kan meget nemt mærke, når pædagogerne

kun fungerer som vandbærere for lærerne', sagde hun.

Alle var enige om, at børnehaveklassen handler om at kombinere

det bedste fra børnehaven med det bedste fra skolen og finde en

god balance. Derfor var formanden for DLF's pædagogiske udvalg,

Jørgen Stampe, også positiv over for et styrket samarbejde.

'Der skal være en dialog lærere og pædagoger imellem

med respekt og interesse for hinandens forskelligheder', afsluttede

han.

Forekomst af udvalgte aktiviteter udtrykt i procenter:

Aktivitet19962001Læsning3978Skrivning2566Regning3666Sang 92 68 Rytmik 1711 Male/tegne/forme 8783 Idræt 2136Småbørnsforsker Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet har i 1996 og 2001 spurgt 164 børnehaveklasseledere, hvilke aktiviteter de bruger mest.

Skemaet viser, hvor mange der bruger de udvalgte aktiviteter dagligt eller flere gange ugentligt.