Rigtige medarbejdere vil have rigtig løn. OK02 - et tilbud, vi siger nej til. Sådan lyder overskrifterne i en annonce, som Politiken bragte i weekenden. Bag annoncen står blandt andre Søllerød Lærerforening - sammen med lokale grupper i BUPL, Dansk Sygeplejeråd, Forbundet af Offentligt Ansatte, SID og ingeniører.

Annoncen skal efter planen køre, indtil afstemningen er slut, hvis tilstrækkeligt mange betaler penge ind. Hvis alle lærere stemmer nej og hver får to andre til også at stemme nej, er der en chance for at få mæglingsforslaget stemt ned, lyder filosofien.

Lærerne udgør omkring 60.000 medlemmer af de i alt cirka 650.000 i hele Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Men lærerne har traditionelt en høj stemmeprocent - i modsætning til LO-organisationerne. Derfor kan lærernes stemmer tælle ekstra.

Annoncen kritiserer først og fremmest, at de generelle lønstigninger det første år kun bliver 5,85 kroner om måneden - plus 187,50 kroner fra reguleringsordningen - til en ansat med en månedsløn på 19.500 kroner. Desuden kritiserer annoncen den såkaldte forlodsfinansiering, det vil sige, at man på forhånd afsætter 1,87 procent af lønsummen til Ny Løn, der skal forhandles lokalt.

Ved redaktionens slutning havde 47 lokale afdelinger hver betalt mindst 3.000 kroner ind til den fælles konto, oplyser Dorte Lange, formand for Søllerød Lærerforening. De fleste er lærerkredse, men der er også nogle store BUPL-amter.

Mangler solstråler

'Der kommer flere. Og mange har betalt mere end de 3.000 kroner, så vi synes, at der er stor opbakning. Vi kan også høre, når vi taler med lokale tillidsrepræsentanter, at de modtager kampagnen positivt. Det er jo lærerne, som har sagt nej på grund af forlodsfinansieringen, men når vi hører fra de andre om, hvordan det går med Ny Løn, så mangler vi stadig at få alle solstrålehistorierne. Vi har for eksempel aldrig hørt om, at folk har fået deres fulde løn per 1. april inklusive det beløb, der er udlånt til kommunerne på forhånd i forbindelse med Ny Løn', siger Dorte Lange.

DLF-formand Anni Herfort synes, at det er fint, at der er lokale initiativer. Men hun understreger, at det vil være utidigt, hvis DLF centralt går ind i en nej-kampagne.

'Man må respektere de demokratiske spilleregler. Vi ville også blive knotne, hvis ja-organisationerne lancerede en større kampagne rettet mod vores medlemmer. Vi skal holde os til at forklare vores egne grunde til at sige nej', mener Anni Herfort.

Hun vil ikke gå ind i en debat om selve indholdet i annoncen. Men hun siger, at for hende er det ikke størrelsen af lønstigningerne, som er det centrale:

'Jeg har aldrig sagt, at lønstigningerne er prangende. Men min - og hovedstyrelsens - nej handler mere om Ny Løn og den dårlige håndtering af den lokalt. Vi vil gerne sige nej nu, så vi kan få slået fast, at der skal udvikles et underviserlønsystem. Det er hovedårsagen til, at vi siger nej', siger Anni Herfort.

Misvisende

Men formand for KTO-forhandlingsfællesskabet, Poul Winckler, kalder annoncen direkte misvisende.

'Der er intet i vejen for, at man mener, at medlemmerne skal stemme nej, og argumenterer for det. Men det er ærgerligt, at man ikke giver et reelt billede af resultatet', siger han.

Han kritiserer flere ting i annoncen.

'Vi har aldrig krævet, at reallønnen skal være sikret det første år. Vi har aftalt nogle lønstigninger, så den er sikret over de tre år, hvor overenskomsten gælder. Derfor er det misvisende at tage det første år ud', siger han.

Hertil svarer Dorte Lange, at det også er vigtigt, at reallønnen er i orden det første år:

'Når priserne stiger det første år, skal vi jo også kunne betale regningerne', siger hun.

Poul Winckler mener, at det er forkert at så tvivl om, hvorvidt prisstigningerne kan blive helt op til to procent.

'Vi har taget udgangspunkt i det tal på 1,7 procent, som vismændene har meldt ud. Det kan selvfølgelig være, at de tager fejl, men det tror jeg nu ikke. Jeg vil være ærlig og sige, at man aldrig helt kan gardere sig', siger Poul Winckler.

Dorte Lange fremhæver, at vismændenes tal skifter med konjunkturerne, og at der allerede først på året blev meldt et højere tal ud.

Særlige forbedringer for hver gruppe

Annoncen fortæller kun om den del af mæglingsforslaget, som gælder for alle grupper lønmodtagere i kommuner og amter. Derudover har hver organisation fået nogle forbedringer på det specielle område, fremhæver KTO-formanden, for eksempel bedre pension.

Det erkender Dorte Lange. Men hun mener, at man er nødt til at holde sig til det samlede resultat, når det handler om en fælles kampagne for alle kommunale lønmodtagere.

'Desuden kan vi forholde os til det samlede beløb, vi har opnået. Alt i alt er rammen i kommuner og amter på 6,61 procent - hvis man trækker reguleringsordningen fra. I staten fik man 7,55', siger Dorte Lange.

Reguleringsordningen er den mekanisme, som sørger for, at de offentlige lønninger holder nogenlunde trit med de private. I staten fik man denne gang næsten ingenting herfra, fordi lønningerne i forvejen var steget på linje med det private. Inden for det kommunale område giver ordningen denne gang lidt over en procent på forhånd.

Alt i alt er Poul Winckler tilfreds med selve indholdet i mæglingsforslaget.

'Det er vel blevet nogenlunde, som man kunne have skrevet det på forhånd næsten uden at forhandle', mener han.

Men han beklager, at forhandlingerne endte i Forligsinstitutionen. Det betyder, at afstemningerne er kædet sammen, så hver enkelt organisation ikke kan sige ja eller nej for sig selv - og tage konsekvenserne af afstemningen.

'Det er kun arbejdsgiverne, som har noget ud af den situation. Hvis det bliver nej, er der jo intet resultat, og så må vi se, hvad der sker. Men hvis nogen tror, at de kunne have forhandlet sig frem til et bedre resultat alene, så er de naive', siger Poul Winckler.

Ja og nej

Dansk Sygeplejeråds kongres vedtog sidste fredag at anbefale sine medlemmer at stemme nej til overenskomstforslaget fra forligsmanden. BUPL's hovedbestyrelse siger ja (22-17). Det samme gør HK/Kommunals hovedbestyrelse og Forbundet af Offentligt Ansattes repræsentantskab (192-1). Også Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse anbefaler sine medlemmer at stemme ja (7-6). Tirsdag var emnet dog oppe på et repræsentantskabsmøde med 300 delegerede. Resultatet kom først efter redaktionens slutning.

Danmarks Jurist- og Økonomforbund siger nej (Foreningen af Offentlige Chefer siger dog ja), og Dansk Magisterforening anbefaler også nej. Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse anbefaler enstemmigt et nej.