Jeg ønsker ro

Tina Johnsen er træt af aldrig at vide, om skolen er ved at lukke, eller om den bevares

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tina Johnsens største ønske angående sin arbejdsplads er, at der kommer ro om skolen. At politikerne endeligt beslutter, om Bregninge-Bjergsted Skole skal overleve eller lukkes.

'Hvert fjerde år bryder alle spekulationerne frem. Vil skolen nu blive lukket efter kommunalvalget, eller kan vi endelig få renoveret og få nogle større lokaler og så tro på, at skolen får lov til at overleve', siger hun.

Tina Johnsen er 38 år og har været på skolen siden 1994. Hun blev uddannet som lærer i 1988 og begyndte at arbejde på Sejerø Skole. I dag er hun suppleant for tillidsrepræsentanten på Bregninge-Bjergsted Skole, hun er lærerrepræsentant i skolebestyrelsen og med i samarbejdsudvalget.

'Jeg har valgt at arbejde på Bregninge-Bjergsted Skole, fordi den er lille. Hvis kommunen lukker den, skal de skaffe mig arbejde et andet sted, men jeg håber, at der snart bliver sat ordentligt punktum for alle spekulationerne om lukning eller ej'.

Det hele har lige været oppe at vende igen, fordi byrådet havde talt om ikke at oprette børnehaveklasse til næste skoleår. Ud af 24 mulige børn havde kun otte meldt sig til skolens børnehaveklasse. Ifølge Tina Johnsen skyldes det, at forældrene har mindre børn i daginstitutioner, der ligger langt fra denne skole, men tættere på de to andre skoler i kommunen.

Men i midten af marts besluttede man, at skolen alligevel får en børnehaveklasse til næste skoleår. Tolv børn er nu tilmeldt.

'Problemet om eventuel lukning dukker altid pludselig op, og uden at vi er blevet hørt. Kommunen er ikke god til de langsigtede planer'.

Fra 8-16

Jeg var fra starten positiv over for projektet om at undersøge lærernes trivsel. Nogle var skeptiske, men jeg syntes, at det lød godt. Nu kunne vi komme af med al den galde, vi havde sparet op igennem flere år. Nu ville systemet lytte til os og ændre på vores arbejdsforhold'.

Til gengæld understreger Tina Johnsen, at hvis projektet ikke fortsætter, vil alt falde til jorden.

'Så vil der bare ikke være nogen, der fremover vil tro på noget mere'.

Hun er spændt på, hvad interviewundersøgelsen vil vise. Hun tror, at den kommer til at favne bredt.

'Det er vigtigt, at man minimerer opgaverne for de ældre lærere, men man må ikke skære opgaver væk. De skal have fingeren på pulsen og være med inden for alle områder. Derfor vil det nok være lettest at skære i deres undervisningstid'.

Tina Johnsen mener, at lærerjobbet har ændret sig meget. Det er mere blevet et 8-16-job.

'Tidligere havde jeg min arbejdsdag på skolen, så tog jeg hjem, og i løbet af aftenen forberedte jeg mig - på et tidspunkt, der passede mig. I dag er alt bundet op på møder. Tingene er blevet spredt mere ud over dagene, der er møde en eftermiddag og måske igen om aftenen, eller der er én, man er nødt til at ringe til. Jeg har måttet fastlægge, hvornår jeg forbereder mig, og så ville jeg egentlig hellere arbejde fra klokken 8 til 16 og så have helt fri. Men det vil kræve lærerarbejdspladser på skolen'.

Det bedste ved lærerjobbet er børnene. Selv har hun en 1. klasse og nyder alle deres umiddelbare bemærkninger. Og så er der de gode kolleger. Det værste ved jobbet er en dårlig forældresamtale. Det stresser.

'Det stresser også, hvis jeg ikke kan komme igennem med min undervisning over for eleverne, fordi jeg har planlagt forkert. Eller hvis systemet ikke arbejder med én, når der er tale om børn med problemer. For det breder sig og går ud over alle - specielt over barnet og måske de andre børn i klassen'.hela