Skaf flere penge

Lis Nielsen undrer sig over, at kommunen sætter gang i stort projekt, uden at vide hvor pengene skal komme fra

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Længere pauser for lærerne og så hellere en længere skoledag totalt set. Det er ét af Lis Nielsens ønsker til forbedret arbejdsmiljø. Og så øget forberedelsestid til de unge og de ældre lærere.

Lis Nielsen er 50 år og har været lærer i 26 år. Alle årene på Svebølle Skole.

'Jeg syntes, det lød godt, at kommunen ville se på vores arbejdsmiljø. Det var et rigtigt positivt udspil, og vi fik ideen fremlagt af borgmesteren, børne- og kulturchefen, kommunaldirektøren og fra Ambios. Men lige nu ser det nærmest ud til at være strandet. Pengene er brugt, og ingen ved, hvordan man kommer videre med finansieringen'.

'Jeg undrer mig over, at man sætter noget så stort i gang uden at have sikret sig pengene. Det gør man da, når man går i gang. Ligesom man må have forudset, at det koster at implementere de ideer, der så kommer ud af det hele', siger Lis Nielsen.

'Hele undervisningsmiddelkontoen på vores skole er på 329.000 kroner årligt, og kommunen har allerede brugt et beløb, der svarer til næsten en tredjedel af det beløb til første fase'.

Lærerne skal selv fortolke

Lis Nielsen synes, at regering og kommune kommer med meget nyt, som de lægger ud til lærernes fortolkning. Der kommer en skolelov, tingene bliver decentraliseret og ført ud på den enkelte skole.

'For eksempel beslutter regeringen, at vi skal have 'Klare Mål'. Jeg så gerne, at kommunalpolitikerne, ledelsen og skolebestyrelsen gik mere ind, så vi havde en fælles holdning her lokalt, så det ikke bare blev lærernes problem at fortolke og føre de Klare Mål ud i livet'.

'Selvfølgelig giver det frihed for lærerne, men det tager alt sammen tid. Vi har meget forskellige holdninger til alt, og vi er endnu ikke så gode til at bruge teamsamarbejdet optimalt. Jeg synes, vi skal tolke meget selv, og det har vi ikke værktøjet til. Vi har haft kurser i teorien, men det er svært i praksis'.

Der er meget at tage stilling til som lærer hver dag, mener Lis Nielsen. Og der er mange omstillinger i jobbet hele tiden, man går fra undervisning til møde og til undervisning igen.

'Jeg har fem lektioner de fleste af ugens dage, og i de lektioner er jeg bare på 125 procent. Derefter kommer så et møde og noget ventetid og måske et møde mere'.

'For tyve år siden havde vi mere undervisning, men til gengæld ikke alle de møder, vi har i dag, for dengang var der ikke det samme krav om samarbejde'.

Hun savner plads på skolen til at kunne slappe af og lærerarbejdspladser. Men det sidste er på vej med en ny tilbygning på Svebølle Skole.

Øget tid til forberedelse

'Hvis man skal fastholde mig i arbejde i længere tid, ville flere pauser hjælpe. Jeg har tænkt over, hvordan hverdagen kunne blive mindre stresset, men med vores arbejdstidsaftale kan jeg kun se, at lærere over 50 år får mere personlig tid. Man må ikke fjerne for eksempel klasselærerfunktionen fra ældre lærere. Den er vigtig. Man kan heller ikke sige, at de skal have mindre tid til samarbejde, dét kan man ikke skære væk, men mere forberedelsestid ville være godt'.

For Lis Nielsen er muligheden for efteruddannelse også meget vigtig. Hun er i gang med en pædagogisk diplomuddannelse. Ikke fordi hun har planer om at søge konsulentjob, men fordi det er spændende.

'I mange år troede jeg, at jeg ville slutte med at arbejde, når jeg blev 60. Nu siger efterlønsordningen 62 år, men hvis jeg stadig synes, det er sjovt at være lærer, så bliver jeg måske længere. Men jeg kender da nogle, der glæder sig til at kunne stoppe. Derfor er mere forberedelsestid bedst til at fastholde, tror jeg, for så kan man måske holde gejsten længere'.

Også de unge lærere bør have mere forberedelsestid, mener hun.

'Det ville være godt at sætte unge og ældre sammen i team og måske i supervision. Vi kunne udveksle ideer og erfaringer. De unge har bestemt også noget at give os ældre'.

Lis Nielsen er utilfreds med, at tiden til skole-hjem-samarbejdet i kommunen er blevet beskåret. To gange et kvarter om året er slet ikke tid nok til en ordentlig samtale med forældrene.

Lærernes aldersfordeling

Bjergsted Kommune har i alt 90 lærerstillinger. Heraf er 71 lærere, seks er børnehaveklasseledere, og seks er skoleledere. De resterende er på barselsorlov eller anden orlov.

Kommunen har ansat to ikke-uddannede lærere til at undervise, fordi man ikke har kunnet besætte stillingerne med læreruddannede. Den ene er fastansat, den anden løst ansat, men den løst ansatte underviser på andet skoleår.

Aldersfordelingen er:

20-24-årige: 4

25-29-årige: 4

30-34-årige: 7

35-39-årige: 7

40-44-årige: 11

45-49-årige: 16

50-54-årige: 12

55-59-årige: 24

60-64-årige: 4

65-69-årige: 1

Af de 90 ansatte er 29 mænd og 61 kvinder.