Eleverne skal låses ud af cellerne, før timen kan gå i gang.

Mens fængselsbetjenten i den blå uniform går fra dør til dør med det store nøglebundt i hånden, stiller læreren, Hanne Frydenberg, æble- og drømmekage på bordet i undervisningslokalet.

Hun skærer ud, samtidig med at tato-verede mænd med slørede øjne og slæbende stemmer samles om det aflange bord.

Der er undervisning tre gange om ugen, og bortset fra kortvarig kontakt med fængselsbetjente, der kommer med mad eller følger til toilettet, og få timers fællesskab med andre indsatte har mændene som regel ikke været sammen med andre siden sidste time.

De elleve elever sidder alle i frivillig isolation i Statsfængslet i Vridsløselille, fordi de vil have fred.

'Der er for meget gang i den udenfor. For mange stoffer', siger 34-årige Willy, dømt for røveri.

I klassen med isolationsfanger er undervisningen helt individuel. Nogle løser regnestykker, andre skriver breve. De fleste løser krydsogtværs, og Hanne Frydenberg har en stor rød bog, hvor de dømte røvere, drabsmænd og narkohandlere kan vælge mellem Billed-quiz'en, Hygge-kryds'en og På x med de kendte.

'Nu skal I spise noget kage', siger hun.

Den 45-årige lærer lægger vægt på, at timerne bliver lyspunkter for de isolerede.

'Alene det, at de kommer ud og ser andre mennesker, er vigtigt, men jeg er også sikker på, at de lærer noget', fastslår hun.

På isolationsafdelingen er det helt i orden, at eleverne småsnakker i timen.

'Nogle gange er det en hel hønsegård. Vi trænger alle sammen til at tale', siger Willy.

Så er der til gengæld nogle af eleverne, der løser opgaver i enerum i cellen. En af dem rækker matematikopgaven til Hanne Frydenberg. Hun retter med lommeregneren og finder en fejl.

'Åh, jeg gider næsten ikke lave matematik mere', udbryder eleven ærgerligt.

'Åh, hold dog op, nu får du en stjerne om lidt', svarer hun.

'Eleverne kan kun få ros for det faglige. Bare de laver noget, er det godt', konstaterer Hanne Frydenberg.

Sikkerhedsalarm i bukserne

I modsætning til de snakkende isolationsfanger er der stille i fængslets skole, hvor indsatte fra almindelige afdelinger får undervisning.

'Faktisk er her mere ro end i folkeskolen', siger Hanne Frydenberg, der har været folkeskolelærer i sytten år og fængselslærer i fem.

Det er muligt at tage eksamen på både hf-, 9.- og 10.-klasse-niveau, men Hanne Frydenberg underviser de elever, der endnu ikke er klar til at gå efter en afgangsprøve.

Med sikkerhedsalarmen i bukserne skriver hun en sætning på tavlen.

'Hun gik gennem den store, mørke skov. Hvad slags ord har vi her?', spørger hun de elleve mænd, der sidder i hestesko. Bagefter bliver der bøjet tillægsord i hæfter. 35-årige Jan, der er dømt for bankrøveri, er i gang med flittig, flittigere, flittigst. Han er ikke i tvivl:

'Det er fedt at gå i skole. I starten kunne jeg næsten ikke stave, men det er jeg kommet efter. Til næste år vil jeg prøve at tage niendeklasseeksamen'.

Skolen har ellers ikke været Jans bedste allierede. Allerede i anden klasse blev han smidt ud af folkeskolen som 'adfærdsvanskelig'.

'Der var slet ikke plads til skolen oven i mit hoved. Det havde jeg alt for mange familieproblemer og personlige problemer til, og jeg gik sammen med hundrede andre balladedrenge. Det kommer der ikke noget godt resultat ud af', siger han.

Vil hjælpe sin søn

Men nu kan Jan mærke, at han er blevet bedre.

'Jeg har også et formål, for min lille søn fylder snart fem år, og det er flovt, hvis jeg slet ikke kan hjælpe ham med skolen. I hvert fald de første år'.

Hanne Frydenberg har en stærk fornemmelse af, at de fleste elever får en bedre skoleoplevelse i end uden for fængslet.

'For det første er de selv blevet mere voksne. For det andet er der færre elever i klassen, så vi har bedre tid til at hjælpe, og for det tredje slipper de for alle de pæne piger, der sidder på første række og kan det hele. Der er ingen, der griner, hvis de laver fejl, og jeg kan faktisk få samtlige elever til at læse højt'.

Selv om flere af eleverne har menneskeliv på samvittigheden, er Hanne Frydenberg aldrig bange, når hun er på arbejde.

'De kunne aldrig finde på at gøre mig noget. Jeg tror, der er en uskreven regel om, at man skal opføre sig ordentligt i skolen. Måske fordi de indsatte sætter pris på, at lærerne behandler dem som personer'.

Folkeskolen for pæn

Hanne Frydenberg er meget glad for arbejdet i fængslet.

'Folkeskolen blev lidt for pæn til mig. Jeg kan godt lide, at det her er lidt skævt', siger hun.

Hun har også haft mange positive oplevelser. Som da en elev tog eksamen på 10.-klasse-niveau fem år efter, at han stavede så dårligt, at betjentene i censuren troede, han skrev i kode. Men så godt går det langtfra alle. Willy fra isolationsafdelingen har siddet ti år i fængsel, og han er kun i færd med at vurdere, om der skal være k eller dobbelt-k i cykel.

'Selvfølgelig kunne jeg have brugt tiden mere fornuftigt, men når man er herinde, har man mest lyst til at sove, sove og sove. Og vente på at man bliver løsladt', siger Willy. Og når han endelig kommer ud om ti måneder, siger statistikken, at han vender tilbage til fængslet. Det gør langt over halvdelen af de indsatte i lukkede fængsler.

'Selvfølgelig er det deprimerende, men jeg fæstner mig ved det, der går fremad', siger Hanne Frydenberg.

'Jeg ser ikke mig selv som en frelsende engel, jeg vil bare give dem en lidt større chance'.

Maria Rørbæk er freelancejournalist

Fængselsskolen

Hver tredje af de omkring 200 indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille er tilknyttet skolen.

Ud over undervisning på folkeskole- og hf-niveau kan de blandt andet få timer i dansk for udlændinge og erhvervsøkonomi.

Der er ansat en skoleleder og seks faste lærere. De står for at udarbejde uddannelsesplaner sammen med de indsatte, der ofte kan få lov til at modtage undervisning uden for murene i slutningen af afsoningen.

Alle danske fængsler har pligt til at tilbyde undervisning, men man kan godt blive smidt ud af skolen.