Ak, læretid og oplæring halveres,

og på den halve tid skal der studeres.

I ringe denne tanke sig bevæger.

På sygehuse mangler nemlig læger.

Lad dem på halv tid blive helt uddannet,

vort sundhedsvæsen skal vi ha' bemandet.

Nuvel, man ligger dér og er patienten.

Før op'rationen var der ingen venten,

til gengæld skal man ha' en blindtarm fjernet.

Bag lægemaskerne bli'r ivrigt kværnet,

for ingen af doktorerne jo læste

om blindtarm, da de gennem studiet blæste.

Til gengæld fik de alle småstuderet

om brok, og hvordan mænd ka' bli' kastreret,

så derfor gribes kniven, og de skærer,

ta'r bort det, som de nåede at lære.

Ja, uden brok og diller man udskrives,

mens blindtarmen skam stadig fortsat trives.

Dén metafor kan også sagtens bruges,

når der skal ind i skolens fremtid skues.

Man taler om merit. Dét ord betyder

'bedrifter'. Og som paddehatte skyder

ideerne til, hvilke slags bedrifter

der nu kan overføres, og herefter

skal man nu til at rette smed for bager.

Erhvervserfaringen man - vupti - tager

og regner om til pædagogisk evne

og faglighed, som bliver 'på det jævne' ...

Men ellers mangler håndværk, industrien

da også folk. Så der bli'r gang i krigen

om hver især på landets arbejdsmarked.

Ja, eller får vi kun dem, der fik sparket?

Kolleger! Mon dog ikke snart vi kvitter

vort lærerjob, for vi har sgu meritter,

som må ku' bruges, selv i det private.

Byd os blot alt - for vi kan nemlig ta' det.

Og lønnen? Ja, vi takker og forventer

ej stigning på mer' end et par procenter.

Ja, sku' vi ikke sammen gøre hoppet!

Imens kan alle andre søge jobbet,

for vi forlader nemlig lærerfaget.

Hvis halvt er lisså godt, så kig på flaget,

som vejrer halvt i skolen. Hov - jeg glemte!

Det næste bli'r, at børn går ud af femte!

Fru Fischer