Birgit Darr - 65 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hovedstyrelsesmedlem, skoleleder, skoledirektør og formand for Danmarks Skolelederforening. Titlerne er mange. Den 15. april fylder Birgit Darr 65 år.

Birgit Darr kom i DLF's hovedstyrelse i 1968, valgt ind for Sammenslutningen af Yngre Lærere. På hjemmefronten i Århus avancerede hun senere i lyntempo fra skoleleder til viceskoledirektør og blev derefter landets første kvindelige skoledirektør. Hun har også været formand for Danmarks Skolelederforening og for Folkeskolens Udviklingsråd.

Efter 12 år i spidsen for Skolelederforeningen trådte hun tilbage i 1992. Tre år senere forlod hun også jobbet som skoledirektør i Århus for at virke som konsulent for kommunen i et par år. Derefter gik Birgit Darr på pension og bor nu på Vestfyn, hvor hun blandt andet dyrker sin store interesse for islandske heste.