760.000 kopper. Kaffe. Om dagen. På skolerne alene.

Tallet er poppet op hist og her i medierne den seneste tid. En vandrehistorie tænkte jeg, men nu stod det og blinkede på skærmen på kaffeindustriens webside: 'Danske lærere drikker rundt regnet 760.000 kopper kaffe på skolen hver dag'. Ti kopper per hoved.

760.000 kopper kaffe er lig små 100.000 liter. Min gamle matematiklærer ville nok udtrykke det således: Greb alle landets lærere deres kaffekopper og tog opstilling langs kanten af et tomt 25-meters svømmebassin med otte baner a hver en meters bredde, og hældte de samme lærere deres dagsration kaffe i det tomme hul, ville der på bare en dag være knæhøj kaffe. På en almindelig arbejdsuge ville bassinet være fyldt op til tometermærket, og fylder man efter med mælk og sukker, vil de fleste bassiner gå over deres bredder allerede hen ad torsdag eftermiddag.

Jeg tyede til hustruen, lærerinden, og fik hendes altid uforbeholdne mening.

'Det er da et fuldstændig irrelevant tal og garanteret ikke engang rigtigt. Statistik som den slags er med til at fastlåse omverdenens billede af en lærer som en, der tøffer rundt med en kaffekop og holder pause hele dagen. Du ved, det ikke er sådan, jeg ved, det ikke er sådan, så var det ikke en idé at finde på noget andet at lave end at bære ved til det mediebål, der brænder om lærerne', lød det fra den uforbeholdne.

'Jamen, er det ikke forfærdeligt, sådan er min kone også', udbryder den lige så godt gifte fotograf på landevejen en tidlig tirsdag morgen, 'der er blevet skudt så meget på lærerne, at de efterhånden tror, alle er efter dem. Nogle ting kan man slet ikke tale med dem om, fordi forsvarsparaderne er oppe, før nogen overhovedet har overvejet at kritisere dem'.

Nå, bare fordi man er forfulgt, behøver man ikke have paranoia, stod der vist på en Gajolæske engang, og hustruen kunne have ret med hensyn til sin tvivl om lødigheden af kaffeindustriens opmåling af 760.000 kopper kaffe. Industriens gesandt på Dansk Kaffeinformation i Århus blev kontaktet, og han lovede at stå på hovedet i arkiverne for at finde dokumentation for tallene.

Imens var det blevet tid til en rejse gennem vinterlandskabet for at se, hvad der står at læse i kaffegrumset på folkeskolens lærerværelser.

Sundskolen, Faaborg, tirsdag den 20. marts, klokken 07.22:

Bortset fra en enkelt elev er der tyst og øde på Sundskolens gange. Et stort Henry Heerup-maleri forsvinder sammen med mange andre i det massive mørke mellem solstriberne på den kunstglade skole. Med forårssol over et landskab, der druknede i sne i går, er det de knivskarpe kontraster mellem lys og mørke, der dikterer synsindtrykkene på de lange gulstensgange.

Det første livstegn slår en blidt i møde 15 meter før dørene ind til kontor og lærerværelse. Ikke en lyd høres, men med et usynligt, forførende favntag bliver man gradvist omsluttet af en tættere og tættere duft af nybrygget kaffe. Følelsen af at være på venligtsindet territorium er uomtvistelig. Morgenkaffen har udfyldt sin mission.

Selv om der er mere end en halv time til første time, er tre lærere allerede samlet omkring kaffe og friskt morgenbrød.

'Ingen af os evner at springe lige ud af bilen og ind i klassen. Derfor er vi et par stykker, som gennem et par år er mødtes til en kop morgenkaffe, og da vi fik en mand, Christian, med på morgenholdet, fulgte det friske morgenbrød med', fortæller lærer Jette Knudsen fra Sundskolen.

Kaffen kunne de tre A-mennesker for så vidt lige så godt drikke hver for sig derhjemme, men det er en helt anden start på dagen at træde ind på en søvndrukken skole frem for at komme styrtende i slipstrømmen et minut over otte.

'Hvis man har glemt noget, eller man for eksempel bliver bedt om at gå ind og dække en time for en syg kollega, så er der tid til at finde på noget. Med en rolig start på dagen som denne er man parat til at møde klassen, når det ringer ind', siger Christian Donvig.

Samtidig tjener morgenmødet på lærerværelset en social funktion. Den stille stund, hvor man i ro og mag kan dele gode og dårlige oplevelser, er så at sige skemalagt hver morgen.

'Når de andre lærere begynder at møde ind, er der mange af dem, der runder vores bord og får sig en lille snak. Jeg tror, vi er med til at skabe en god, afslappet stemning om morgenen. For sådan oplever jeg lærerværelset: Et hyggeligt rum at træde ind i om morgenen, men freden kan selvfølgelig også skyldes, at de nye, unge lærere altid er så velforberedte, at de aldrig får stress, og de ældre lærere er så garvede, at der ikke er noget, der kan vælte dem af pinden', siger Christian Donvig.

Flemløse Skole, ni-frikvarteret:

Smil og latter kommer til at præge ni-frikvarteret i det lille, kvindeligt dominerede lærerværelse, som samtidig er kontor, møderum og arbejdsrum. Flemløse Skole er en landsbyskole med knap 100 elever øst for Assens. Den nye dobbeltkolbede kaffemaskine med rundfiltertragt står på et lavt stålbord med vask, som ergonomisk passer perfekt til børnehavebørn.

'Jeg tror, vi er kaffedrikkere alle sammen. Urtete er lidt suspekt 60'er-agtig, så selv om det egentlig smager meget godt, så ser vi aldrig en kop urtete. Eller. . . nu lyver jeg, for hver gang vi holder møder med pædagogerne inde ved siden af, så er der urtete på bordet', fortæller lærer Mette Hansen.

Ved siden af Mette Hansen sidder Lone Petersen og putter med et krus kaffe. Hun har sat kruset i skødet og lagt hænderne over det, så hun kan mærke dampen lune hånd og fingre, mens den prøver at finde til vejrs i sprækkerne.

'Efter en kold gårdvagt er der ikke noget dejligere end at bøje sig ind over et varmt krus kaffe. Jeg har det, som om jeg mangler den ting, der er forudsætningen for min pause, hvis jeg ikke har kaffen. Er kaffen der, kan man snakke, hygge sig, slappe af, selv om man ikke skænker den en tanke. Det er, som om kruset også luner indvendig, det virker næsten tryghedsskabende', siger Lone Petersen og stryger med et grin kruset moderligt over hanken.

Ni-frikvarteret ringer af, og som var de logebrødre i færd med et helligt ritual, rejser de tre kvindelige lærere på den ene side af bordet sig i samme splitsekund, hæver deres krus, læner nakken tilbage og kaster så stor en mundfuld kaffe i svælget, som temperaturen på den sortbrune drik nu tillader. Så sænker de krusene, drejer omkring, hælder sjatterne ud, stiller krusene og forsvinder ud mod blomsten af Danmarks ungdom.

Mette Hansen gør det med et grin:

'Hvis eleverne synes, vi ser lidt sjove ud i starten af timen, er det, fordi vi efter hvert frikvarter ankommer med brandvabler i munden og kogende spiserør. Det kræver virkelig en god fysik at overleve en arbejdsdag som lærer!'

Vestre Skole, Middelfart, klokken 10.33:

'Hvad vil I?', spørger lærer Niels Abildgren på den gamle Vestre Skole midt i Middelfart, da han kommer brasende ud ad døren i halen på to elever, samtidig med at Folkeskolenankommer.

Da Niels Abildgren bliver gjort bekendt med, at vi prøver at finde en forklaring på 760.000 kopper kaffe, stirrer han først vantro på os. Så begynder han at grine.

'Det glæder mig, at I er nået til de tunge emner, som virkelig rykker noget i hverdagen', siger han - og ser egentlig ud, som om han ikke kun er sarkastisk.

Men Niels Abildgren har stadig to elever, han skal have indfanget, og i stedet indvilger Vestre Skoles sekretær i at sætte ord på noget, som vel egentlig er almen viden:

'Det værste, der kan ske på et lærerværelse, er, at der ikke er noget kaffe. Et frikvarter uden kaffe er lig med fuld panik, så går verden simpelthen under for dem. De kan ikke undvære det. Men har man de der syv minutter til at finde sig selv mellem to timer, så er kaffen noget, man kan samles om. Det kan jeg egentlig godt forstå', siger skolesekretær Marianne Hansen fra Vestre Skole.

Når man som Marianne Hansen har rundet de ti år som sekretær på samme skole, er de fleste nået langt i opdragelsen af lærerkollegiet. Selv mener Marianne Hansen, at hun har rimeligt styr på lærerne - de ellers nydelige kaffekrus, hun har indkøbt, vil hun nemlig ikke se alle steder. Det budskab er trængt igennem.

'Kaffe er bandlyst på mit kontor. Der er ganske enkelt forbud mod, at lærerne slæber deres kaffekop med, når de skal på kontoret eller tale med mig. Jeg vil ikke have det. Det er så ærgerligt at få væltet en kop ud over alle ens papirer', siger Marianne Hansen.

Glemmer de det ikke en gang imellem?

'Nej! Jeg har et lille bord uden for døren, og der stiller de pænt deres kop, hvis de vil tale med mig. Det er helt fast, og alle husker det, men jeg har også været her i mange år', siger skolesekretæren med fast og en smule stolt stemme.

Her kunne både journalisten og fotografen være fristet til at blive hængende for at høre et par staldtip til livet hjemme i privaten om, hvordan man i den grad sætter sig i respekt hos en lærer, men for det første ville det være uprofessionelt og for det andet uhøfligt, for Niels Abildgren har dækket op med kaffe i lærerværelset. Endda med brød til.

'Det er fra i går, så I må godt tage det', råber Marianne Hansen til Niels, som således får grønt lys for at servere to kærnemælkshorn.

Inde på lærerværelset takker Niels Abildgren og skænker kaffe.

'Uups, det var ikke godt', udbryder han, da han kommer til at se nærmere på den kop, han har tiltænkt fotografen.

'Jerone' står der på koppen, der er fuld af dampende varm kaffe.

'Jerone er vores ironman. Han cykler 45 kilometer i skole hver morgen. Det kan godt være, at han bruger indkøbskurv som madkasse, men kaffe? - aldrig! Han drikker kun vand, og nu har jeg hældt denne sorte, sure drik i hans ellers helt ubesmittede kop, uha', siger Niels Abildgren, sukker en gang og fortsætter så:

'Den kaffe, den kaffe. Vi kaster os over den frikvarter efter frikvarter. Vi, de sædvanlige, sætter os ved vores sædvanlige borde. Ikke noget med faste pladser, den slags har man ikke på et frisindet lærerværelse, men man taler nu bedst med de sædvanlige - om det sædvanlige. Det gør vi så, mens vi drikker den sædvanlige kaffe af vores nye, blå stentøj med navnetræk. Vores skole er på vej gennem en sand revolution. Sidste år forærede man os en kop med navn på, og i år er man gået så vidt, at skolen betaler vores kaffe. Kun som forsøg og kun i et år, men der er en klar linie i kommunens håndtering af personalegoder: Først koppen, så kaffen, og hvem ved, hvad det kan ende med. Jeg har hørt om folk, der sågar får et rundstykke på deres arbejde om fredagen, endda på en offentlig arbejdsplads', lyder det fra den storsmilende og hurtigtsnakkende lærer i Middelfart.

I det hele taget mener Niels Abildgren ikke, at folkeskolen er det sted, hvor man får anerkendelse for sit arbejde af sin arbejdsgiver.

'Hvis vi skal til møde i kommunalt regi, får vi ofte et program, som man både kan grine og græde over. Først programpunkterne, og så kommer sætningen: 'Der serveres kaffe'. Som om det var argumentet, der bortfejer enhver tvivl: dette er et særligt og meget vigtigt arrangement - der serveres kaffe. Min kone, hun er lærer, var på kursus for nylig en hel dag. Her var kaffe-sætningen helt fantastisk: 'Der serveres én kop kaffe'. Det er da - ja, nu har jeg bestemt mig - det er da til at græde over', siger Niels Abildgren.

Vester Nebel Skole, klokken 13.38:

Vi tilbringer middagen på Fredericias nye, moderne fælles skole for 10.-klasser, men på den unge skole er der ingen frikvarter, og lærerne er i stor stil blevet coladrikkere. Lærerværelset er uden kaffe- og pausekultur. Det ved de godt i Fredericia, for den halter også med pensionistdage, en gavekasse og en flagfører til opslagstavlen.

Så grelt er det ikke i Vester Nebel. Konstitueret viceinspektør på Vester Nebel Skole, Oluf Nyborg, læner sig ind over mødebordet på skolens lille kombinerede møde-, inspektør- og viceinspektørlokale og siger med lav stemmeføring:

'Vi prøver at være en rummelig skole, også selv om folk gør ting, der strider mod vores overbevisning. På lærerværelset har vi en lille, sekterisk gruppe, der ikke drikker kaffe. De drikker urtete. Og de drikker ikke bare urtete, de drikker rød urtete. Det er som regel dem, der heller ikke kan tåle røg. Men vi viser storsind og tåler dem'. Han peger over mod den tomme stol på inspektørens plads, hvorefter han fortsætter med betydningsfuld mine:

'Bossen sværger til rød urtete. Han har sågar sin egen temaskine her på kontoret. Og han kan heller ikke lide ost'.

Oluf Nyborg beklager imidlertid, at heller ikke kaffedrikkerne holder deres sti ren.

'På det seneste har vi set de faste kaffe-,ryger- og urtete-fraktioner blive suppleret. Tidligere var kaffegruppen homogen, hvor Merrilds røde, mellemristede 103'er var huskaffen. Men nu begynder økologerne at røre på sig, og den slags skaber jo en vis splittelse. Og så nu: En undergruppe af café au lait-drikkere', siger viceinspektør Oluf Nyborg fra Vester Nebel Skole, som samlet tæller 13 lærere.

Kaffe er ofte blevet brugt ironisk over for lærere, men i dagens folkeskole mener Oluf Nyborg, at man i høj grad savner det frie samvær mellem lærere over en kop kaffe.

'Alt skal i rette folder og være så hulens effektivt. Lærere har et ry for ikke at lave så meget. Vi drikker kaffe og sidder 'bare' og snakker, og når man bare snakker, laver man ikke noget, har vi fået skudt i skoene. Men det er, som vi er blevet bange for vores egen skygge, for vi mangler den fri, utvungne samtale', siger han.

Stemmen mister den lune, humoristiske bund og bliver alvorlig.

'Alt bliver lagt i faste rammer. Vores arbejdsliv er en masse møder, planer og papir. Men det er ikke på de stive og formelle møder, at det geniale indfald kommer dumpende. De gode ideer kommer i den uformelle snak over en kop kaffe - og måske endnu bedre over to øl. Men det er der ikke plads til i skolen i dag', siger Oluf Nyborg fra Vester Nebel Skole i Egtved Kommune.

Langelinies Skole, Vejle, klokken 14.59:

De otte liter kaffe på den store kande er drukket, og eftermiddagstomheden har sænket sig over Langelinies Skole tæt på havnen i Vejle.

'Jeg nyder mine eftermiddagstimer alene på kontoret - med en kop te. Når man som jeg i dag har fundet tuscher til en lærer, farvekridt til en anden, har besøg af et par bøvlede børn og været en tur på posthuset, fordi pedellen havde for travlt, så sætter man pris på de rolige timer, hvor man får ryddet op på skrivebordet', siger viceinspektør Preben Jalving.

Han har været en meget aktiv part i, at skolen i dag har en alkoholpolitik, som forbyder al indtagelse af alkohol på skolen. Der er én eneste undtagelse fra reglen, hvor kaffen byttes ud med alkohol, og den værdsætter Preben Jalving meget.

'Vi har en fredagsklub i kælderen, hvor de fleste af os mødes i en time eller halvanden og får ugen lukket ned sammen. Her drikker vi en øl eller et glas vin. I fredags var der som eksempel halvdelen af lærerne, pedellen var der, jeg var der. For mig hjælper det på den dårlige samvittighed, hvis jeg har været for lidt synlig i en uge. Her får jeg set folk i øjnene og får aflad for forsyndelser eller forglemmelser. Vi får talt sammen', siger Preben Jalving fra Vejle.

Tilbage på kontoret lå der en hilsen til Folkeskolen. Den lød således:

Fra Gordon Vahle, Dansk Kaffeinformation:

Oplysningen om de 760.000 kopper kaffe på danske skoler stammer fra et cateringfirma, der leverer kaffe til skoler. Man har brugt den leverede mængde, divideret med antal lærere på skolerne, og det gav så et cirkatal på ti kopper per lærer per dag. Så har vi ganget med antallet af lærere. Det er altså en af den slags kuriøse oplysninger, som nok er blevet lidt overdrevet, idet det sikkert er inklusive kaffe til forældremøder, lærermøder samt al den kaffe, der bliver smidt ud i form af lunkne slatter. Og vi har ikke nogen garanti for, at de skoler, der oprindelig har dannet udgangspunkt for beregningen, er repræsentative. . . Så tag den med et gran salt. Men det er da meget sjovt alligevel. . .

Mange hilsner Gordon Vahle

-Flemming Helsted Juul er freelancejournalist

Når de andre lærere begynder at møde ind, er der mange af dem, der runder vores bord og får sig en lille snak