Debat

De måske egnede!

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sejrsrusen vil næsten ingen ende tage. Men selv de dygtigste og kløgtigste studenter får med ét virkelighedens snert at føle på deres vej gennem et nyt og ukendt landskab af nye uddannelsesretninger. Blomsten af dansk ungdom skal såmænd nok klare strabadserne på den ene eller anden måde.

Værre ser det ud for de måske egnede!

Desværre viser tendensen, at flere unge mennesker bliver fanget i uegnethedsgarnet, hvor de vedbliver at træde vande uden håb om at slippe gennem maskerne, der adskiller dem fra de særdeles velegnedes forjættede paradis, hvor der er rigeligt af alle livets goder.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Og i 2012 lader det sig svært gøre uden en eller anden form for uddannelse. Ja, uddannelse er i den grad vor tids mantra. Og det er præcis i den kontekst, at alle parter med relation til uddannelsessystemet skal stå skulder ved skulder og løfte i samlet flok i skyggen af den alvor, der præger samfundslivet i disse år.

Og på ganske almindelig gedigent hverdagsniveau spiller udskolingen og sidenhen de forskellige erhvervsuddannelser en særdeles vigtig rolle for udviklingen af disse børn og unges fremtidsmuligheder ved indgangen til voksenlivet. Og det er vigtigt at forstå, at udfordringen med, at alle unge mennesker i Danmark får en ungdomsuddannelse, er et fælles anliggende. I Aarhus har erhvervsuddannelserne trange kår, da alt for mange unge enten ikke vælger en erhvervsuddannelse eller dropper ud. Vi har brug for blikkenslagere, gulvlæggere, social- og sundhedsassistenter og gartnere. Vi har brug for mennesker med en høj akademisk uddannelse, og vi har brug for mennesker med en faglig uddannelse. Ikke mindst fordi vi ved, at mennesker, som har uddannelse, lever længere, er mere sunde og langt færre gange bliver ramt af alvorlig sygdom.

Vi har i Aarhus sat fokus på, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og det har vi taget meget alvorligt ved også at hente Danmarksmesterskabet i Skills til Aarhus.

Forkortet af redaktionen