Professorerne på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) indrømmer, at de overhovedet ikke ved noget om pædagogik. De aner ikke, hvordan man får børn i 5. klasse til at forstå vandets kredsløb eller lydens hastighed. Men de ved, at Danmarks økonomiske udvikling kan være alvorligt truet, hvis ikke flere unge ønsker at tage en ingeniøruddannelse.

Derfor fik professorerne den tanke, at folkeskolens lærere måske ikke kender nok til den tekniske verden, så de satsede på at komme i kontakt med nogle af de lærere, der underviser i de naturvidenskabelige fag.

De arrangerede simpelt hen et kursus for folkeskolelærere - og det blev så stor en succes, at Undervisningsministeriet efterfølgende har givet DTU en million kroner til udvikling og afholdelse af nye kurser. Det er blandt andet kurser om og i Grønland, der også henvender sig til danske lærere, et om lyd, om materialer og konstruktioner, om energi samt et om levnedsmidler og ernæring. Desuden bliver sidste års kursus gentaget.

25 første gang

Det første kursus om vandets kredsløb havde 25 deltagere - cirka en tredjedel af dem var kvinder. Undervisningen drejede sig kun om fag - ikke om undervisningsmetoder. Men da kurset var afsluttet, skulle lærerne alligevel lave en eksamensopgave, der drejede sig om pædagogik. De skulle konstruere et undervisningsforløb på baggrund af den faglige viden, kurset har givet dem.

Lise Højland og Dorthe Pedersen fra Tølløse Centralskole har udarbejdet et brætspil, som de senere har prøvet af på skolens elever. Det er så vellykket, at de prøver at få det afsat til et forlag.

'Alle på kurset var vildt begejstrede', siger Lise Højland.

Der var tale om erfarne lærere, der ville have mere viden fyldt på deres fag. Mange af dem har ikke linjefag inden for naturvidenskab.

'Så vi fik virkelig hældt noget fagligt på. Det var en ny verden, der åbnede sig for os. Og vi kunne stille vildt avancerede spørgsmål inden for faget - og få svar. Det smitter selvfølgelig af på undervisningen, når vi kommer tilbage', siger hun og tilføjer, at det jo også var sjovt for lærerne at opleve hele miljøet på DTU. At have været på stedet smitter af på den entusiasme, lærerne kan lægge i undervisningen.

'Jeg har stor respekt for lærerens evner til at illustrere naturvidenskabelige problemstillinger med tændstikker, snore og papkasser - men den lærer, der selv har set de apparater og metoder, vi bruger herude, kan tale med større overbevisning og begejstring om forskningen', siger professor Arne Villumsen, Institut for Geologi og Geoteknik, DTU.

'Der var kursister, der gav udtryk for, at det var dejligt at komme på et kursus, hvor man selv skulle lære noget og kunne slippe for at sidde i en rundkreds og diskutere didaktiske overvejelser', siger Arne Villumsen med et grin. Han ved godt, at det ikke er god tone at sige den slags, men lærernes 'eksamensopgaver' har vist ham, at de er gode til at kombinere deres nye viden med de pædagogiske erfaringer, de allerede har.

'Vores fag og deres pædagogik er virkelig gået op i en højere enhed', siger han og viser nogle af opgaverne frem. I en af dem skal eleverne se på forskellen mellem sjællandsk, østjysk og vestjysk muld.

I et andet forsøg skal der rigtig pjaskes med vand - og eleverne får at vide, at vandets kredsløb er verdens ældste genbrugssystem. De afprøver, hvad der sker, når en potteplante lukkes inde i en plasticpose, og i det omtalte vandspil skal eleverne blandt andet løse opgaver som: tænde tændstikker i en skål med vand og dække dem med et glas. Hvad sker der? Lægge agurkeskiver i vand, hvad sker der, når den ene i forvejen har været gnedet med salt? Kan forskellige former af modellervoks flyde? Hvad sker der med en vandstråle, der kommer i nærheden af statisk elektricitet?

Et par af kurserne tilbydes også på Grønland - af samme grund som i Danmark: det faglige niveau blandt lærerne er for dårligt. Danske lærere kan også melde sig til det grønlandske kursus, der foregår på den tekniske skole i Sisimiut. Kurset er tilpasset grønlandske forhold.

'Der kan elevopgaverne for eksempel være at beregne mængden af vand, der løber i byens elv, eller analysere, hvad der sker, når hundene skider i vandet, hvor man også henter drikkevand. Forureningen er også ved at komme ind i bevidstheden i Grønland', nævner Arne Villumsen.

I alle tilfælde handler det om at inddrage naturen i undervisningen.

Kurserne, der er skræddersyet til lærere, koster det samme som kurser på Danmarks Lærerhøjskole og er oprettet under Åben Uddannelse.

'Men jeg undrer mig over, at det er så svært for lærere at få lov til at tage på efteruddannelse, når man samtidig taler så meget om, at alle skal videreuddanne og dygtiggøre sig, og hvis man vil undgå, at alle vil være studieværter eller retorikere, må man præsentere andre muligheder for de unge', siger han.