Hvert år kommer der grønlandske skolebørn på besøg i Danmark, hvor de kommer til at bo hos danske værtsfamilier og går i danske klasser. Typisk kommer de grønlandske børn til deres hjemkommunes danske venskabskommune.

Gentofte Kommune har siden 1990 haft en ordning med Ammassalik Kommune, Fredericia Kommune har en ordning med Ilulissat (Jakobshavn) på 31. år, mens Skive Kommune har en ordning med Qasigiànnguit (Christianshåb).

I 35 år har børn fra Qasigiànnguit været på besøg i Skive. Det har 825 børn gennem årene haft gavn af. Hidtil er det blevet arrangeret af den private Christianshåb-kreds i Skive og Skive-kredsen i Qasigiànnguit.

Richart N. Petersen, skoleinspektør i Qasigiànnguit, var i efteråret i Skive for at diskutere ordningen med Skives borgmester Søren Andersen.

'Vi er meget glade for samarbejdet. Ved at sende børn af sted fra vores 6.-klasser, der svarer til danske 5.-klasser, får eleverne et indblik i en anden kultur, og samtidig får de en sprogmæssig indsprøjtning. De bor jo privat og bliver udsat for dansk hele tiden. Når de kommer tilbage, kan vi tydeligt mærke, at deres danskkundskaber er blevet bedre', fortæller Richart N. Petersen.

Skolen forudsætter kommunikation

I de senere år er der dog blevet rejst kritik fra flere skoleledere på Skive-egnen.

De mener, at børnene er for unge, når de kommer til Danmark, og kan for lidt dansk. En af kritikerne er skoledirektør i Spøttrup Kommune, Kristian Hansen. I 1999 gik otte af 15 besøgende grønlandske børn i skoler i Spøttrup Kommune.

'Ingen har interesse i at ødelægge ordningen, og alle ønsker det bedste for de børn. Vi synes også, det er vigtigt med mellemfolkelige aktiviteter, men set med nutidige briller har den et uheldigt koncept. Den danske folkeskole af i dag forudsætter utrolig meget kommunikation mellem eleverne. Undervisningen er projektorienteret i selvstyrende grupper, børnene snakker hele tiden, og hvis du ikke kan tale med, så er du tabt', siger Kristian Hansen.

Han synes, at de grønlandske børn er for dårlige til dansk og for uforberedte til danske forhold.

'Det tager tid for børn at vænne sig til de danske forhold, at se træer, at se cykler. Hvis der samtidig er hjemve, så skal det bearbejdes meget, inden de er parat til at modtage undervisning', siger han.

Nogle skoler i kommunen har sagt, at de maksimalt vil have to grønlandske elever, fordi det ellers bliver for stor en belastning.

Ingen forståelse for ønsker

Kommunen har haft møder med Christianshåb-kredsen om problemerne.

'Vi ønskede, at de grønlandske børn havde undervisningsmaterialer med, som de så kunne blive undervist efter. Vi så gerne, at de børn, der skulle til Danmark, havde fået et intensivt danskkursus, for eksempel som vi holder læsekurser. Vi ville også gerne, at Christianshåb-kredsen tog børnene med til arrangementer til socio-kulturel undervisning. Det var ikke særligt konstruktive møder. Vi fik åbenbart ikke forklaret os godt nok, for der var ikke forståelse for vores synspunkter. Vi har derfor sagt, at inden de grønlandske børn endeligt placeres i værtsfamilier, skal den lokale skole kontaktes og give sin accept', siger Kristian Hansen.

En anden kritiker af ordningen er skoleinspektør Uffe Rasmussen, Resen Skole i Skive Kommune.

'Nu har der ikke været grønlandske elever på Resen Skole i de sidste syv-otte år, men min oplevelse var, at børnene var for unge og led for meget af hjemve og samtidig kunne for lidt dansk efter kun et års undervisning. De sad passive i timerne, selv om lærerne forsøgte at få dem med, så udbyttet har været minimalt', siger Uffe Rasmussen.

Kulturindblik og dansk

Ifølge Richart N. Petersen, skoleinspektør i Qasigiànnguit, har man bearbejdet kritikken og fortsætter ordningen, så der også kommer et hold grønlandske børn til Skive efter sommerferien.

'Hidtil har det nærmest været kørt af en enkelt mand i Skive. Skive Kommune går nu i højere grad med i en styregruppe. Vi har præciseret, hvad vores intentioner er med ordningen: at børnene får et indblik i en anden kultur og får en sprogmæssig indsprøjtning. De kan selvfølgelig ikke indgå i den danske skole på samme niveau som jævnaldrende danske børn, men vi oplever, at deres danskkundskaber forbedres markant', siger Richart N. Petersen.

Han gør opmærksom på, at hvis børnene er over 12 år, skal de betale voksenpris for flybilletten til Danmark. En billet koster cirka 13.000 kroner.

Qasigiànnguit Kommune yder hvert år et tilskud på cirka 60.000 kroner, det samme gør Skive Kommune. Andre midler kommer fra fonde, men især fra Skive-kredsen i Qasigiànnguit og Christianshåb-kredsen i Skive.

Sådan vil de have det

Johannes Thorsen er tidligere viceskoleinspektør i Fredericia Kommune, der gennem 31 år har haft en udvekslingsordning med Ilulissat (Jakobshavn). Johannes Thorsen har været i spidsen for udvekslingen gennem alle årene.

'Man kan selvfølgelig godt synes, at det er små børn, der sendes af sted i lang tid. Det ville da nok være svært for mange danske forældre at gøre. Mit synspunkt er, at ordningen sker for at hjælpe de grønlandske børn og det grønlandske samfund. Så længe man i Ilulissat er glad for ordningen, så længe er det vores pligt at skaffe værtsfamilier i Danmark', mener Johannes Thorsen.

Han tror ikke, at ordningen ville fortsætte, hvis børnene kom hjem og fortalte, at de havde været kede af det.

'I disse år får vi jo besøg af grønlandske børn, hvis forældre selv har været i Fredericia som led i ordningen. Hvis forældrene havde haft en dårlig oplevelse, så havde de nok ikke sendt deres børn af sted', siger Johannes Thorsen.

I Skive står en ny gruppe nu for udvekslingen med seminarielektor Else Brendholt i spidsen. Med hendes medvirken har der allerede været flere lærerstuderende fra Skive i Qasigiànnguit til stor glæde for skoleinspektør Richart N. Petersen.

'Det giver et løft til hele lærerkollegiet, når vi får besøg af danske studerende, der ser på tingene med nye øjne. Det falder også i tråd med venskabsby-samarbejdet', siger han.-Peter Linderoth Sørensen er freelance-journalist

Qasigiànnguit

Qasigiànnguit (Christianshåb) er en lille kommune med cirka 1.800 indbyggere. Siden 1965 har der været 825 børn på besøg i Danmark. I 1999 kom der 15 børn, der var i Danmark fra midt i juli til sidst i september. Der var en grønlandsk lærer med børnene til Danmark.

Det tager tid for børn at vænne sig til de danske forhold, at se træer, at se cykler. Hvis der samtidig er hjemve, så skal det bearbejdes meget, inden de er parat til at modtage undervisning