Med gode resultater og en høj produktivitet kan den enkelte lærer i Sverige sikre sig store lønstigninger i de kommende fem år. Lønsystemet er blevet endnu mere individualiseret i den femårige overenskomst, som netop er sendt til urafstemning blandt landets pædagoger, lærere, lektorer og skoleledere. I aftalen ligger samlede lønstigninger på mindst 20 procent over de fem år.

Der er lærermangel i Sverige, og de to svenske lærerorganisationer Lärarförbundet og Lärarnas Riksförbund havde på forhånd krævet lønstigninger på mindst 15 procent mere end den øvrige kommunale sektor, men så vidt nåede man dog ikke.

I den nye aftale ligger ingen garantier for, at den enkelte lærer stiger i løn. Men det er centralt aftalt, at der blandt de to organisationers medlemmer skal fordeles lønstigninger på fire procent 1. oktober i år, to procent april næste år og 1,5 procent 1. april de følgende tre år. I alt er 10,5 procents lønstigning altså sikret centralt. Desuden har de to lærerorganisationer sikret sig mulighed for at sige aftalen op i år 2003, hvis kommunerne ikke lever op til hensigten om samlede lønstigninger på gennemsnitligt fire procent om året.

Kun ét tal ligger fast i det nye svenske lønsystem, den såkaldte etårsløn, som er en garanteret mindsteløn til lærere med ét års anciennitet. Etårslønnen stiger med 15 procent, men først den 1. april år 2004. Etårslønnen er nemlig allerede steget med 25 procent i år, og masser af nyuddannede lærere får via markedskræfternes frie spil betragteligt mere i løn. Udsigten til den store stigning i år 2004 vil så ifølge bladet 'Lärarnas Tidning' lægge pres på kommunerne til allerede nu at sætte begyndelseslønnen i vejret og dermed skubbe til hele lønforløbet.

Den mindste af de to svenske lærerorganisationer, Lärarnas Riksförbund, havde langvarige diskussioner i styrelsen, før den valgte at anbefale sine medlemmer at stemme ja. Her har bekymringerne først og fremmest gået på, om lærerne risikerer en øget arbejdsbelastning.

Større råderum

Et arbejdspapir uden egentlig aftalestatus hører med til overenskomsten. Det hedder 'Resultat i fokus' og specificerer fem punkter, som parterne anser for de vigtigste i skoleudviklingen. Det er elevernes lyst til at lære, deres evne til at læse og forstå tekster og udtrykke sig på svensk og engelsk, deres evne til at læse opgaver i samarbejde og dermed vise respekt om fælles værdier, deres forståelse af fakta og evne til at anvende begreber samt deres evne til at tage initiativ og tage stilling. Lærerne får større råderum til at vælge deres metode til at opnå målene, og skolelederne skal delegere mere ansvar til lærerne. Det er også nævnt, hvordan elever og lærere har udviklet anvendelsen af arbejdstiden, og hvordan de søger at undgå for høj arbejdsbelastning.

Selvom lønningerne altså bliver fuldstændigt individuelle, er det lykkedes organisationerne at fastholde forhandlingsretten. Man kan dog vælge lokalt at lade det enkelte medlem påvirke sin egen løn i en lønsamtale med arbejdsgiveren, og hvis de to ikke kan opnå enighed, er der indbyggede regler for, hvordan tvisten løses.

For skolelederne er der ingen lønstigninger aftalt centralt. Her er det simpelthen meningen, at lønnen for alle ledere skal afspejle de resultater, den pågældende opnår.

Der er vejledende urafstemninger om aftaleresultatet i begge lærerorganisationer. Da de svenske lærere med overenskomsten for 1995-2000 gav afkald på et maksimalt undervisningstimetal og accepterede en fri løndannelse med få indbyggede garantier, blev overenskomsten vedtaget med stort flertal.