Erhvervslivet spejder hele tiden efter nye ledere. Det bør folkeskolen tage ved lære af, mener uddannelsesforsker Ole Harrit. Han er ved at evaluere projektet 'Fra lærer til leder', hvor deltagerne i løbet af fire år gennemgår den pædagogiske diplomuddanelse i skoleledelse på Danmarks Lærerhøjskole. Samtidig arbejder de med ledelsesopgaver hjemme på deres skoler. Især det sidste er vigtigt.

'De studerende skal lære at tænke og handle som ledere. Derfor er det ikke nok, at de får teoretisk viden om ledelse. Diplomuddannelsen giver dem grundlag for at analysere og konkludere, men de skal også prøve kræfter med konkrete lederopgaver. Det er her, projektet er interessant, fordi teori mødes med praksis', sagde Ole Harrit på en konference om lederuddannelse i Odense i sidste uge. Konferencen var arrangeret af de ni kommuner, der står bag førlederprojektet (omtalt i Folkeskolen nummer 46/1999).

På nogle skoler får aspiranterne ansvaret for konkrete ledelsesopgaver, for eksempel at arbejde med at få teamsamarbejdet på skolen til at fungere mere funktionelt, og de har et fast møde om måneden med skolelederen, hvor de i fællesskab reflekterer over, hvordan det går. Men på andre skoler er det svært at få praksisdelen til at fungere.

'Skolelederne peger selv på, at de har svært ved at få tid til at vejlede aspiranterne. Det kniber også med at inddrage dem i ledelsesprocessen, måske fordi skolen har en kultur om, at alle skal være lige. Men en del af projektet går netop ud på at gøre det legitimt, at nogle lærere gerne vil være ledere, så der ligger en stor udfordring i at få praksisdelen til at fungere', sagde Ole Harrit

Foreløbig har kommunerne sendt to hold med hver 40 lærere på førlederkursus, men for tiden står 12 af stolene tomme, fordi nogle deltagere er stoppet. De har fundet ud af, at de ikke vil være ledere. Andre holder pause, fordi de allerede har fået en lederstilling og derfor har svært ved at afse tid til et studium med krav om eksamen.

stan