Ligestillingen i EU

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske mænd vasker mere op, og danske kvinder er mere ude på arbejdsmarkedet end deres kønsfæller i resten af EU. Det viser en analyse af ligestillingen i de 15 EU-lande. Som helhed fremhæves Danmark og Sverige som de to lande, hvor kvinderne er kommet nærmest ligestilling med mændene.

Danske kvinder udfører nemlig kun dobbelt så meget husarbejde som mændene - i Grækenland og Portugal laver de syv gange så meget, som mændene gør.

Danmark og Sverige er også de to lande, hvor kvindernes løn halter mindst efter mændenes.

Langt de fleste i de 15 lande mener, at det er lige så vigtigt for kvinder som for mænd at have et job. I gennemsnit er 83 procent af mændene og 89 procent af kvinderne enige i det synspunkt. I Danmark er tallene 92 procent for mændene og 91 procent for kvinderne.