Anderledes pædagogik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Thomas Ziehe forelæste for nylig på Haderslev Statsseminarium. Der gav han en række bud på, hvilke anderledes erfaringer og oplevelser man som lærer bør sikre, at eleverne får. Personligt bør eleverne lære selvdistance. Den nye ungdomskultur er egocentreret eller narcissistisk. De unge er styret og domineret af deres aktuelle følelser, værdier og præferencer. Skolen må, mener Thomas Ziehe, modarbejde, at følelserne på den måde fikseres her og nu. Eleverne må lære, at deres behov og følelser ændres med tiden. De skal øve sig i at forestille sig, hvordan de har det om ti år, og hvad de laver. På den måde udvikler de den selvdistance, som ungdomskulturen og hverdagslivet ikke giver dem. De lærer, at man kan stræbe efter sin anden natur - det, man endnu ikke er. I den nye ungdomskultur mikses alle medier, og den norm er i et vist omfang blevet overtaget af skolen, hvor der arbejdes på tværs af fagene, og hvor forskellige klassetrin blandes. Men skolen bør være forsigtig med at blande formerne. Tværtimod kan eleverne have godt af at opleve, at der knytter sig forskellige ritualer, historier og regelsæt til de forskellige former. Det vil også understrege den pointe, at skolen er noget andet end virkeligheden. Her mikses ikke. Skolen bør sørge for situationer, hvor eleverne lærer, at virkelighed er ét, men teori og modeller om den er noget andet. De skal lære, at modeller, teorier og ord er værktøjer, vi bruger for at erkende virkeligheden. Unge mennesker er, mener Thomas Ziehe, visuelt meget stærke - for det er deres kultur - men de er tilsvarende svage, når det handler om kommunikation og refleksion - når det handler om ordenes verden og ikke billedernes.