Tinnitus, høreskader

- forebyggelse og behandling

Af Henrik Strube

185 sider, 229 kroner

Borgen

Lige for tiden hører vi i medierne, hvordan de unge ter sig som gale, uden respekt for noget som helst, så måske skulle vi ty til tidligere tiders metoder og for eksempel prøve igen med lidt opdragelse. Måske kunne nogle endog tænke sig tilbage til de tider, hvor man kunne true børn og unge med udsagnet: 'Pas på ørerne'!

Men, som undertitlen fortæller, handler denne bog om andre aspekter af det moderne liv: at samfundet er støjende.

Mange dele af vores samfund er støjende, men da enhver er sig selv nærmest, tænker vi måske først på, at børn ofte er stærkt støjende, og at unge nærmest har hang til støj.

'Børn skal ses, ikke høres', hed det før i tiden - den anden side af udsagnet er, at børn tilsyneladende har en naturlig trang til at gøre opmærksom på sig selv - og at de skal være meget kompetente for selv at kunne finde ud af, at det kan være uhensigtsmæssigt. Og unge elsker gang i den og er også ofte fandenivoldske med hensyn til de fremtidige konsekvenser - for mange kan det blive dyre lærepenge, hvis de selv skal tage ansvar for den læring.

Det ved Henrik Strube, af mange - måske nok de lidt ældre - kendt som rockmusiker. For godt ti år siden fik han tinnitus, en uhelbredelig og stærkt generende høreskade, som efterhånden kan rubriceres som folkesygdom - selv om man kan have en fornemmelse af, at der er gået en vis inflation i den betegnelse. Men prøv - som jeg var det, da jeg arbejdede med denne bog - at være opmærksom på, hvor mange der klager over tinnitus. Selv om man frasorterer dem, som blot siger det for spøg, bliver der en god del tilbage, som faktisk døjer med den og andre høreskader.

I bogen beretter Strube om sit eget handicap, og han har hentet viden om hørelsen og høreskader mange andre steder, hos danske eksperter og kilder i litteratur og på nettet.

Det er der kommet en god, oplysende og nyttig, omend ikke særligt spændende, bog ud af. Særligt interesserede - det er desværre ofte folk, som selv er ramt eller har børn, som er - skal nok læse den med iver, men for potentielt truede og fremtidige tilfælde er den nok lidt for uspændende.

Desværre - for der er ingen tvivl om, at intentionen er god. Næste opgave kunne være at skrive en lidt mindre, men mere appellerende bog for børn og unge.

Men dette er en saglig, grundig, letlæst og meget informativ bog, som kan læses med udbytte af sundhedspersonale og for eksempel biologi-, musik-, sløjd-, idræts- og klasselærere samt ikke så få andre, som er kronisk støjramte.

Der står meget om årsager, prognoser og behandling - til forebyggelse hjælper kun to ting: høreværn eller dæmpning af støjen - hvad foretrækker vi?

Hans Erik Berthelsen