Debat

Fokus på matematikvanskeligheder – ja tak!

Kære skoleledere, lærere, forældre og politikere: Der skal mere fokus på matematikvanskeligheder – og helst så tidligt som muligt!

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Matematik er et stort fag i den danske folkeskole. Derfor kan det have stor betydning, om eleven mestrer faget. Der er de senere år kommet øget fokus på matematikvanskeligheder, og begrebet er eksplicit nævnt i Fælles Mål 2009, dog er fokus stadig marginalt sammenlignet med dansk.

Jeg oplever, at elever i matematikvanskeligheder forsvinder i mængden, da jeg ikke har den fornødne tid og de rette metoder til at hjælpe dem. Især elever i udskolingen har svært ved at håndtere matematikvanskeligheder.

Efter et halvt års undersøgelser, som blandt andet har indebåret interview af lærere og udskolingselever og inddragelse af matematikdidaktiske, psykologiske og pædagogiske teorier, har jeg udarbejdet følgende anbefalinger til matematiklærere i den danske folkeskole:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Matematikken skal sættes i en kontekst og gøres relevant (»Hvor mange brøkdele pizza har vi nu spist?«).

Gør vanskelighederne specifikke og overskuelige (»Jeg har svært ved brøker« frem for »Jeg har svært ved matematik«).

Lad eleverne være en del af gruppedannelsen, så de kan identificere sig med opdelingen.

Italesæt vanskeligheder som adskilt fra eleven (»Eleven er i matematikvanskeligheder« frem for »Eleven har matematikvanskeligheder«).

Hav fokus på det, eleven kan, i stedet for det, eleven ikke kan.

Processen og læringen skal i centrum, ikke resultatet.

Anerkend eleven som en hel person (»Jeg er okay, fordi jeg er«).

Vær opmærksom på forældrenes holdning til faget; den smitter af på elevens.

Hav fokus på, hvordan du taler om eleven til for eksempel dine kollegaer - der handles ofte efter det.

Powered by Labrador CMS