»Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre«, lyder deklarationen i folkeskolens formålsparagraf. Men det er op til den enkelte skole at finde ud af, hvordan det skal foregå i praksis.

Og praksis er vidt forskellig, viser en undersøgelse, der er gennemført af en gruppe lærere fra Odense Seminarium. De har spurgt elever og lærere om deres opfattelse af elevrådsarbejde og elevernes medindflydelse på undervisningen. Talmaterialet er forholdsvis beskedent, men det giver mulighed for at inddele skoler og elevråd i forskellige kategorier med hver deres karakteristika.

»Der er dog ikke tæt sammenhæng, så en bestemt holdning blandt lærerne betyder ikke nødvendigvis, at elevrådet kommer til at fungere på en bestemt måde«, siger lektor Hans Dorf, der sammen med sine kollegaer Jakob Skjernaa Hansen, Jens Peter Christiansen og Stefan Graf har stået for den del af seminariets omfattende demokratiprojekt.

»Vi kan opstille fire elevrådsbilleder eller idealtyper af elevrådsarbejde. Det ene kalder vi ad hoc-demokrati, altså en arbejdsmåde, hvor eleverne på et fællesmøde forholder sig til et bestemt problem på skolen. Den model fandt vi velfungerende på en friskole, hvor der ikke var noget formaliseret elevråd. Eleverne her mente faktisk, at de alligevel havde relativt stor indflydelse i skolen«, forklarer han.

Den anden type elevråd kaldes »deliberativt demokrati« eller åbent forhandlingsdemokrati. Her lægger kontaktlæreren vægt på, at eleverne får erfaringer med at varetage deres interesser i forhold til skolen. Kontaktlærerens rolle er at sikre, at møderne forløber på en ordentlig måde, og at der er fornuftig fremdrift i arbejdet. Der er ikke nogen fast dagsorden på mødet, men folkene bag undersøgelsen fandt eksempler på, at sådan et »palaverdemokrati« kunne være velfungerende.

I den tredje gruppe har kontaktlæreren en mere aktiv rolle. Her lægges der vægt på, at eleverne får øvelse i demokratiets formelle spilleregler. Altså et »forenings- eller proceduredemokrati«.

Endelig har undersøgelsen også identificeret et »funktionalistisk elitedemokrati«, hvor skoleledelse og kontaktlærer søger at nå til fælles forståelse mellem skolen og eleverne om, hvordan visse problemer skal løses. I den proces er der en tendens til kun at lytte til de elever, der er indstillet på at være med til at løse de problemer, der er defineret af de voksne.

Restriktive og bevidste lærere

»En af skolerne er præget af, at en stor del af eleverne kommer fra hjem, hvor forældrene har en ringe uddannelsesmæssig baggrund og få erfaringer med aktiv deltagelse i formelt demokrati. Blandt de elever var der en positiv opfattelse af muligheden for indflydelse, for eksempel på undervisningen, samtidig med at de udtrykte stor tillid til, at det er læreren, der ved bedst«, siger Jakob Skjernaa Hansen. Hans Dorf tilføjer: »Lærerne har her en reserveret holdning til, hvilken grad af indflydelse eleverne med rimelighed kan have. Men selv om de er ret restriktive, er det samtidig de lærere i undersøgelsen, der mest klart udtrykker, at skolen har demokratiske forpligtelser«.

Lærerne er meget bevidste om, at elevdemokrati ikke kommer af sig selv. Lærerne er meget opmærksomme på betydningen af at arbejde med demokrati, men de mener samtidig, at det er nødt til at foregå inden for bestemte rammer, da de ikke har særligt store forventninger til elevdeltagelsen. Lærerne er øjensynligt meget selektive i forhold til, hvilke områder de giver eleverne indflydelse på, og i hvilken grad.

»Det er et af de steder i undersøgelsesmaterialet, hvor der kan ses en sammenhæng mellem den indflydelse på skolen, som eleverne oplever, og lærernes holdninger til forskellige aspekter af skolens opdragelse til demokrati«, lyder Jakob Skjernaas vurdering.

Skolen præger eleverne

»Den enkelte skoles kultur har samlet set stor indflydelse på, hvordan både lærere og elever opfatter varetagelsen af elevindflydelse«, siger Hans Dorf.

Tallene viser, at der er sammenhæng mellem elevernes holdning og de erfaringer, de har med hjemmefra. Opdragelse og tradition for at snakke om samfundsemner slår igennem.

»Men det kan ikke forklare de store forskelle, der er fra skole til skole, når det drejer sig om, hvordan eleverne opfatter deres muligheder for indflydelse på skolen. Her er meget store forskelle, der slet ikke kan tilskrives hjemmemiljøet«.

Unge mennesker forlader altså skolen med vidt forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være demokratisk borger. Selv om hver af modellerne fungerer, kan det vel ikke være lige godt alt sammen?

»Det er i hvert fald ikke godt, hvis det ikke er udtryk for en bevidst overvejelse. Altså hvis det er for tilfældigt og ureflekteret. Alle må overveje, hvilken fællesskabstænkning man bør have for at støtte og udvikle den politiske kultur«, mener Hans Dorf.

»Jeg tror, at det eneste, der forener os i en moderne verden, er en fælles forståelse af politiske rettigheder. Derfor kan man ikke affærdige spørgsmålet ved at henvise til kulturforskelle og lokale traditioner. Vi må ikke ende med helt forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være demokratiske medborgere«, siger han.

»I valgkampen for nylig så vi forskellige showprægede indslag for at lokke vælgerne til. Et sådant paradedemokrati kan være en konsekvens af den måde, man bedriver demokratiundervisning på«, mener Jakob Skjernaa. Og Hans Dorf tilføjer, at de almindeligste metoder, som skolerne anvender i den demokratiske opdragelse, ikke alene kan skabe den nødvendige kompetence til, at eleverne kan blive demokratiske medborgere.

»Jeg tror, at der som understrøm i den politiske diskussion i øjeblikket ligger en længsel efter, at politikken får substans. At den handler om noget, giver mening og ikke kun drejer sig om at konsumere tilbud fra politikere som tak for, at man stemmer på dem. Derfor må skolen udstyre eleverne med redskaber, der kan bruges til at få indhold i politikken igen. I skolen sker der et møde mellem voksne myndighedspersoner og børn, der endnu ikke er det. Derfor må skolen stille sig den pædagogiske opgave at sætte normer for, hvordan tilværelsens demokratiske muligheder skal se ud. Og give eleverne mulighed for at tilegne sig dem, blandt andet gennem et seriøst elevrådsarbejde«.

tha@dlf.org

tt@dlf.org

Skolebænken

Se tv om skole og demokrati

Tirsdag den 22. marts, klokken 19.30, interviewer Thorkild Thejsen lektor Hans Dorf om de samme demokratitemaer på dk4 i tv-magasinet »Skolebænken«. I en måned vises programmet stort set hver dag på forskellige tidspunkter. Udsendelsen kan også ses på folkeskolen.dk. Klik ind på fanebladet »Skolebænken« øverst på skærmen.

Læs mere om demokrati

På folkeskolen.dk kan du finde flere artikler fra Demokratiprojektet. De tre nyeste er Stefan Graf og Jens Peter Christiansen:»Klassemøde demokratisk konfliktløsning og udvikling af fællesskab«, Maja Damkier: »Elevbaggrund og elev-mentalitet som forudsætning for udbyttet af skolens hverdagsdemokrati«, Jakob Skjernaa Hansen og Hans Dorf: »Lærerne, eleverne og varetagelsen af skolens demokratiske opgave«.

Vind bøger om demokrati

Hvis du kan svare på de to spørgsmål, der stilles i tv-udsendelsen, kan du vinde bogen »Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse« af Ove Korsgaard og »Det populære demokrati et opgør med populismen« af Henrik Stampe Lund og Peter Mogensen. Tast www.folkeskolen.dk, klik på »Quiz« under »Skolebænken« og svar. Der er ti bøger på højkant.