Her er mere legetøj og bedre plads, så det er godt at være her.

- Det er også godt, at vi ikke skal slæbe de tunge skoletasker fra et sted til et andet.

- Det er forskelligt at være forskellige steder. Der er både gode og dårlige ting ved det, synes jeg.

- Nogle gange er det svært, fordi på nogle tidspunkter er det vores klasseværelse, og så kan vi sige til de andre, at de skal gå ud, men når vi er i fritidsordning, så er det fælleslokaler, og så må alle være her.

- Det er svært at komme frem og tilbage, fordi nogle har time længere end os, og så skal vi være stille.

Udtalelser fra børn i skolefritidsordningen på N.J. Fjordsgades Skole i Århus om deres nye lokaler. 1. og 2. klasserne deler rum med skolefritidsordningen, så mange af børnene tilbringer hele dagen i de samme lokaler.

Det sker som led i et pilotprojekt, og derfor er lokalerne og gangen bygget om. Seks klasseværelser er blevet til fire, gangarealet er inddraget, der er bygget hems under loftet, og der er adgang til køleskab og komfur, nye møbler og friske farver er kommet til.

Ved at dele lokalerne opnår man både fordele og ulemper, siger eleverne, og det går igen, når lærerne og pædagogerne udtaler sig.

Men både skolelederen og lederen af fritidsordningen mener, at denne form er vejen frem til større helhed og mere samarbejde. Det var dem, der foreslog projektet til Århus Kommune, der har modtaget det med glæde, fordi man planlægger at klare det stærkt stigende børnetal med endnu flere dele- og fælleslokaler i fremtiden. Om det bliver efter N.J. Fjordsgades-modellen vides ikke endnu, fordi pilotprojektet først evalueres til juni.

Forventer ny fælles kultur

Skoleleder Finn Anbo og leder af skolefritidsordningen, Henrik Engell, siger, at de forventer, at etablering af fælleslokaler vil forbedre faciliteterne for både undervisningen og fritidsaktiviteterne, at det fremmer et naturligt nært samarbejde mellem lærerne og pædagogerne, og at fælleslokaler i det hele taget vil styrke sammenhængen og helhedsbestræbelserne mellem skolefritidsordningen og skolen, sådan at der naturligt opstår en ny fælles kultur. Det er ideen bag projektet.

- Børnene har ikke problemer med at skelne mellem, hvornår de er i skole, og hvornår de har fri, og skolefritidsordningen er en god pakkeløsning for forældrene, siger Finn Anbo.

De to ledere går ind for samarbejde i ledelsen, og af samme grund deler de kontor, deltager i kurser sammen og underviser i ledelse på Den kommunale Højskole.

- Hvis vi tænker langt ud i fremtiden, er en fælles pædagogisk basisuddannelse målet, siger Finn Anbo.

- Pædagoger og lærere skal være ligeværdige, og når en klasse for eksempel er på lejrskole, så skal pædagogerne med. Det er dét, der bærer fremad for samarbejdet, mener de to ledere.

Godt og dårligt

Lærere og pædagoger på skolen siger, at de i dag kender hinanden bedre, og at det er rart med mere plads. Men når det er sagt, remser begge parter problemerne op. Møblerne er umulige, garderoberne for små, der er ikke tid til et samarbejde mellem lærere og pædagoger, der er ikke plads til at lade arbejder stå fremme fra dag til dag, lokalerne er hårdt belastede ved brug hele dagen, og det kan ses på støvet og mærkes på luften.

- Det fungerer godt at dele de fysiske rammer, og hvis der er problemer med et barn, så kan vi lettere arbejde sammen om dét, men samarbejdet ville have været bedre, hvis vi på et tidligt tidspunkt havde talt sammen om indretningen af lokalerne, siger lærer Trier Sørensen.

- Det er et projekt, der er blevet trukket ned over hovedet på os, siger lærer Lone Helmig.

- Hvis vi som brugere var blevet inddraget, havde meget set anderledes ud. Vi er i rekreationsfasen nu, kan man sige. Det er ikke, fordi vi er negative, men vi er først ved at få rettet fejl og løst de praktiske problemer nu, siger lærer Lone Helmig.

Skabene er ikke store nok, der kan ikke fejes under bordene, stigen til hemsen faldt ned oven i komfuret, og de borde med vippeplade, der måske er gode i skolen, er for små til fritidspædagogikken.

Men flere af møblerne er blevet skiftet ud, når problemerne opstod. Der er penge bag, kan lærerne mærke, fordi erfaringerne skal bruges på andre skoler.

Lærerne tror ikke, at der bliver tale om en decideret fælles pædagogik for skole og fritidsordning, men man kan være fælles om nogle ting og supplere hinanden. Og de ser gerne, at der sker en ombygning af 3. klassernes gang på samme måde som i pilotprojektet, for det giver mere plads og flere muligheder.

- Det er i orden at bygge om på denne måde og skabe fælles lokaler, men så skulle der også gives ressourcer til samarbejdet mellem lærere og pædagoger og til bedre rengøring af de hårdt belastede lokaler. Kommunen har jo sparet en del ved denne ordning, siger Lone Helmig.

Skolen har besluttet, at der tømmes papirkurve og ordnes toiletter to gange dagligt.

Dødssyg indretning

Pædagogerne i skolefritidsordningen er meget enige med lærerne. Men det er ikke godt, at man ikke kan lade ting stå fremme, og lokalerne er ikke indrettet til fritidsaktiviteter. Men det er positivt med mere plads og muligheden for dagligt samarbejde.

- Men her er der brugt en pose penge fra kommunens side, fordi det er et pilotprojekt. Det kan man frygte ikke vil ske på andre skoler senere, siger pædagog Villy Damsbo.

- Grundlæggende mener jeg, at det er godt for børnene at opleve et skift af lokaler i løbet af dagen. Generelt er det også træls ikke at have sine egne lokaler. Man bliver lidt hjemløs her. Vi skal hele tiden tænke på den anden skole-gruppen, siger Villy Damsbo.

Han mener, at det endnu er for tidligt at evaluere, for der har været mange små problemer, som har taget meget unødig energi.

Pædagog Jan Klitgaard siger, at lokalerne i fritidsordningen ligger i en lang række, og det gør det svært at overskue.

- Vi har ikke meget fornemmelse af, hvor børnene er, og hvad de laver. Og indretningsmæssigt er det dødssygt. Det er ikke et sted, hvor man kan tænke kreativt med hensyn til indretningen. Vi kan flytte skabe og opslagstavler, men vi kan ikke ændre lokalerne efter aktiviteterne.

Men til gengæld mener han, at lærere og pædagoger sammen bedre kan løse en masse ting, inden de bliver til problemer.

Godt tilbud eller discount

Skoledirektør Jens Nygaard siger, at forvaltningen er spændt på evalueringen, fordi modellen for indretning kommer til at danne skole flere steder de næste fire år, hvor der planlægges med en lang række af fælleslokaler på skolerne.

Han mener, at skolefritidsordningerne generelt er et godt tilbud til både forældre og børn.

- Hele læringsbegrebet, der karakteriserer den nye skolelov, er fælles for skole og skolefritidsordning. Loven lægger op til, at eleverne har et medansvar for egen læring, og det stiller krav til lokalernes indretning. På mange måder er kravene de samme i skolefritidsordningen, for begge steder opdrages børnene i dag til selvaktivitet og selvstændighed, siger Jens Nygaard.

Kredsformand i Århus Lærerforening, Jette Jensen, er ikke enig i, at skolefritidsordninger er et godt tilbud.

- Skolefritidsordninger er helt klart discount i forhold til fritidshjem. Da fritidsordningerne startede i midten af 80'erne, var det ikke ud fra en pædagogisk betragtning om, at det kunne være fint at integrere skole og fritid. Det handlede om, at skolerne havde ledige lokaler, samtidig med at der var ventelister til institutionerne. Så kunne man se, at det var utroligt billigt at passe børnene i skolen. At man så nu taler om, at der kan være noget godt i det pædagogisk, har man aldrig diskuteret tidligere, siger Jette Jensen.