Væk med centrale arbejdstidsaftaler, differentiering af lønnen, varieret forberedelsestid, indførelse af resultatløn og en styrkelse af de lokale ledelser.

Det er overskrifterne i notatet Løn - Lærerløn fra Undervisningsministeriet.

Indtil videre er oplægget et internt svar til Finansministeriets udspil Løn, hvor det fremtidige lønsystem er sammensat af en basisløn, kvalifikationsløn og en resultatløn.

I Undervisningsministeriet oplyser man, at oplægget hovedsageligt sigter på erhvervsskolerne, og at det ikke umiddelbart vedrører gymnasierne og folkeskolerne.

'Der er tale om generelle overvejelser, der nøje må afvejes i forhold til, hvilke uddannelsesområder, der konkret tænkes på', hedder det i oplægget.

- For lærerområdet generelt gælder det, at der er tale om lange lønforløb med stor forskel på begyndelses- og slutløn. Vi må erkende, at der ikke er råd til store lønstigninger, og derfor må vi sætte noget andet i stedet, siger en centralt placeret kilde i Undervisningsministeriet.

Oplægget er skrevet efter en række møder mellem Undervisningsministeriet og diverse ledergrupper.

Selv om en af konklusionerne er, at der må være flere forskellige lønsystemer, så afviser man ikke Finansministeriets grundidé med en basisløn, kvalifikationsløn og resultatløn.

Men vigtigst af alt er, at de nye lønsystemer bliver fleksible og en integreret del af personalepolitikken, så lønnen kan blive et ledelsesinstrument.

- Vi regner ikke med, at nye lønsystemer koster mindre, men penge er en motivationsfaktor, siger man i Undervisningsministeriet.

Målløn

De centrale arbejdstidsaftaler og organisationernes manglende udlægning af kompetence til lokale forhandlinger er en hæmsko for nye lønsystemer.

'Erfaringer viser, at når en institution overgår fra centralt aftalte regler til lokal arbejdstilrettelæggelse, vil der blive tale om en mere fleksibel arbejdstidsanvendelse i overensstemmelse med institutionens behov.'

Og når hovedparten af eksisterende arbejdstidsaftaler indeholder krav om udformning af arbejdsplaner, der fordrer, at ledelsen kan forudberegne aktiviteter for en længere periode, så går det galt, mener man i oplægget.

Hvis nye lønsystemer skal til, må de centralt fastsatte og detaljerede arbejdstidsaftaler ændres betydeligt. Ellers vil en eventuel løndifferentiering begrænse sig til lønspørgsmål i forbindelse med rekruttering.

Eventuelle forskelle i lønnen skal kunne variere fra område til område, ligesom forskellige funktioner, erhvervede kvalifikationer, resultater eller forfremmelse kan begrunde lønforskelle.

Og Undervisningsministeriet ser gerne eksempler på resultatløn, som i oplægget er omdøbt til målløn.

Ideen er, at man skal kunne belønne en gruppe af lærere, hvis de opnår et eller andet pædagogisk mål. Det kunne være en begrænsning af frafaldet eller i forbindelse med indføringen af ny teknologi.

- For os at se, bør det ikke gøre nogen forskel, om der også kommer økonomiske incitamenter på bordet. Det bør ikke gå ud over de pædagogiske aspekter, siger man i Undervisningsministeriet.

Indlæringsløn

Ministeriet vil have mere end en lønmodel. Men grundlæggende skal der være en fast løndel, hvorpå der så kan lægges fleksible løndele. En kort anciennitetsskala i den faste løndel i de første år skal fungere som indlæringsløn med automatisk lønstigning.

Men det er vigtigt, at et kommende lønsystem kan honorere såvel det daglige arbejde som være en motivationsfaktor.

Hvad angår grundlaget for de fleksible løndele, så erkender man, at det rejser spørgsmålet, hvorvidt det er muligt at definere de funktioner eller kvalifikationer, der skal udløse den højere løn.

'Kvalitet i undervisningen er som udgangspunkt svært målbart, og der kan være mange forskellige faktorer, der afgør, om en undervisning er succesfuld eller ej.'

Derfor skal det ske på baggrund af nogle parametre, hvor leder og arbejdstager er enige. Men: 'Målløn skal ikke anvendes generelt til at løfte hele uddannelsesinstitutionens undervisningsopgaver.'

Decentralisering

Frivilligheden i den decentrale løn har styrket ledelsen, mener man i oplægget.

Problemet er imidlertid, at det er blevet modgået af en række organisationer, der ikke har villet uddelegere aftalekompetencen.

Derfor skal der være parallelitet i aftalekompetencen, som Undervisningsministeriet gerne ser lagt ud, hvis principperne for udlodningen aftales lokalt, mens udmøntningen bliver ledelsens ansvar. Det vil fremme udviklingen af en lokal lønpolitik, fordi parterne tvinges til dialog, vurderer man i ministeriet, der generelt tilslutter sig Finansministeriets opfattelse af, at løn bør kunne differentieres på et andet grundlag end anciennitet.

sjon