Skolerne vil i årene fremover blive evalueret, målt og vejet i dén grad og fra hver sin kant.

Såvel Undervisningsministeriet som Kommunernes Landsforening er netop nu i fuld gang med at udvikle evalueringsredskaber, der kan give dem indsigt i og indflydelse på, hvad skattekronerne går til i de danske folkeskoler.

De to myndigheder arbejder ikke sammen, men kører hvert sit løb i en slags kappestrid om, hvem der skal definere skolens indhold og afkast.

I næste uge vil Undervisningsministeriet således i store dagbladsannoncer søge efter et firma eller en forskningsinstitution, der skal beskrive en dansk model for skoleevaluering.

- Vi forventer, at det forskningsmæssige arbejde går i gang efter sommerferien, oplyste pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet, Birte Kjær, på en DLF-konference om skoleevaluering i sidste uge med deltagelse af især kredsstyrelsesmedlemmmer.

Ved samme lejlighed oplyste konsulent fra Kommunernes Landsforening (KL), Hannah Fjældstad, at også KL netop nu kridter skoene.

I april afholder Kommunernes Landsforening to konferencer om 'Kvalitet i skolen' for kommunalpolitikere, der skal 'klæde dem skolepolitisk på'.

Og i efteråret følger KL så op med en kursusrække for forvaltningschefer og skoleledere, der skal klæde dem på til kvalitetsfremmende skoleevaluering.

Politisk stormvejr

Flere af deltagerne på lærerforeningens konference fortolkede det ukoordinerede parløb derhen, at KL på sin side vil sikre, at den enkelte kommune fortsat selv kan bestemme, om den for eksempel vil køre skolerne på lavbudget, og i stedet bruge pengene på børnepasning, ældreområdet eller asfalt.

Hannah Fjældstad talte da også på konferencen konsekvent imod 'yderligere nationale standarder'. Minimumstimetallene i folkeskoleloven var nok, mente hun.

Mens Undervisningsministeriet som ansvarlig for folkeskoleloven på sin side vil have hånd i hanke med, om kommunerne nu også lever op til lovens krav, så ministeren ikke den ene gang efter den anden kommer ud i det ene politiske stormvejr efter det andet i medierne og Folketinget om elevernes læse- og regneevner med videre.

Derfor dette hårfine kapløb om at definere, hvad 'evaluering' og 'kvalitet' egentlig er i skolesammenhæng.

- Kvalitetsmålene og evalueringen af undervisningen skal defineres lokalt. KL siger nej til flere nationale standarder, siger Hannah Fjældstad.

KL vil ikke give kommunerne en færdig model til evaluering af skolerne, men nogle teknikker til indsamling af kvantitativt og kvalitativt materiale, der beskriver, hvor langt den enkelte skole er nået frem mod de lokalt opstillede mål.

- Materialet kan danne grundlag for en kvalificeret dialog mellem de professionelle på den ene side og skole- og kommunalbestyrelsen på den anden om, hvordan skolen kommer videre med kvalitetsudviklingen, siger Hannah Fjældstad.

Hun påpeger desuden, at skoleevalueringerne ikke kun kan bruges til kvalitetsforbedringer, men også som et redskab til at 'prioritere rigtigt' i en tid med stejlt stigende elevtal.

Skolens egenart afdækkes

Undervisningsministeriets forskningsprojekt skal forløbe i tre faser. Først en 'Forventningsundersøgelse', der skal finde ud af, hvad lærere, børn, forældre og ikke mindst skatteborgerne forventer sig af folkeskolen.

- Formålet er at afdække den danske folkeskoles egenart. Den er selvfølgelig beskrevet i folkeskoleloven, men det er danske forældre og ikke for eksempel franske, der skal bestemme, på hvilket klassetrin børn bør kunne læse, siger Birte Kjær fra Undervisningsministeriet.

På grundlag af forventningsundersøgelsen skal forskerholdet efterfølgende afdække mål for skolens undervisning, såvel lokalt som nationalt.

Og til sidst skal forskerne formulere evalueringsmetoder, der kan bruges på både klasse- og skoleniveau og på kommunalt og nationalt niveau.

- Vi er nødt til at have det nationale evalueringsniveau med, fordi vi i Danmark på grund af decentraliseringen har det paradoks, at undervisningsministeren har ansvaret for undervisningen, men han har ikke ret meget at have det i, siger Birte Kjær.

- Det betyder, at når en international undersøgelse viser, at danske børn ikke kan læse, så kan Ole Vig næsten kun sige 'øh. . .

i Folketinget.

- Vores oplysninger i ministeriet er i øjeblikket for ustrukturerede. Vi er nødt til at have noget mere dokumentation, tilføjer Birte Kjær.

På egne præmisser

Folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet er ikke kun under pres fra de internationale undersøgelser, der bliver stadig mere almindelige, afdelingen trykkes også af de andre EU-lande, der allerede har skoleevalueringssystemer.

De bygger alle, på nær det italienske, på en hierarkisk top down tænkning, hvor staten kontrollerer skolerne.

Birte Kjær understregede på konferencen, at det er Undervisningsministeriets hensigt, at det danske evalueringssystem i grundtvigsk ånd skal foregå på 'skolernes egne præmisser', men sagde samtidig, at 'det godt kan være, at billedet ser anderledes ud om fem år, det ved man aldrig.'

Folkeskoleafdelingen oplever også internt i ministeriet et pres fra gymnasieafdelingen, der blandt andet med Kup-rapporterne i hånden for nogle år siden kritiserede folkeskolerne skarpt.

- Det var en barsk omgang, men den har været fremmende for selvransagelsen: Det humanistiske, socialpædagogiske element er et must i den danske folkeskole, men glemmer vi de intellektuelle udfordringer til de større børn? Er folkeskolen ikke også en forberedende skole til de videregående uddannelser? sagde Birte Kjær.

- Også det skal skoleevalueringerne være med til at kaste lys over.

Finanspolitisk grund

Direktøren for Folkeskoleafdelingen, Ivan Sørensen, begrunder ministeriets igangsættelse af evalueringsprojektet.

- Vi vil have formuleret nogle begreber, så vi til en begyndelse overhovedet kan tale om kvalitet og evaluering, siger han.

Hvem skal tale sammen?

- Det skal skolerne og kommunerne, og også ministeriet og den enkelte kommune. Der skal være en tilbagevendende drøftelse mellem den enkelte kommune og ministeriet om, hvordan står det til her med det og det.

- Ellers bliver det de internationale undersøgelser, der sætter dagsordenen. Det skal vi hellere selv gøre i fællesskab i Danmark igen.

Der er således mange uddannelsespolitiske grunde til, at Undervisningsministeriet vil have tjek på, hvordan det egentlig står til i skolen.

Men der er også en finanspolitisk grund, hvilket fremgik af oplægget fra fuldmægtig Klaus Kastberg Nielsen, Erhvervsministeret, der var på konferencen i sin egenskab af sekretariatsmedarbejder for Velfærdskommissionen.

- I 60'erne kunne man udvide budgetterne, men nu kan skatten ikke hæves mere. Det betyder, at politikerne er nødt til at prioritere, om pengene eksempelvis skal gå til sundhedsvæsenet eller skolen, sagde Klaus Kastberg Nielsen.

- For at kunne prioritere, skal politikerne have dokumentation, og det har de ikke ret meget af på folkeskoleområdet i dag. Så hvis I vil jeres eget bedste, skal I selv være med til at producere den dokumentation, sagde Klaus Kastberg Nielsen.

Vidensproduktion

Den omfattende debat om kvalitet i uddannelsessystemet har været i gang den sidste halve snes år i hele den vestlige verden, og hovedstyrelsesmedlem i DLF, Bo Rønne, ser det som et historisk udslag af den overgang fra vareproduktion til vidensproduktion, der finder sted i disse år.

- Om ganske fåår vil kun omkring fem procent af befolkningen i Danmark være beskæftiget i vareproducerende erhverv, hævder forskerne. Resten vil på den ene eller anden måde arbejde i vidensproduktionen, siger Bo Rønne.

- Det gør uddannelse til et afgørende investeringsobjekt, og dét medfører krav om øgning af kvaliteten.

Lærerforeningen har de sidste fire år arbejdet med kvalitet og evaluering.

- Vi vil fortsat gøre, hvad vi kan, for at flytte debatten fra mistillid og kontrol til et spørgsmål om konstruktiv evaluering med henblik på skoleudvikling, siger Jørgen Stampe, formand for DLF's pædagogiske udvalg.

- Den dokumentation, arbejdsgiverne taler så meget om, skal vi selvfølgelig tænke med i den evaluering, vi i forvejen laver.

Jørgen Stampe mener, at systematiseret evaluering og dokumentation kan være et udmærket fælles grundlag for dialogen mellem lærere, elever, forældre og lokalpolitikere.

- Formålet med evaluering er først og fremmest kvalitetsudvikling og bedre arbejdsmiljø, og derfor er bidrag udefra selvfølgelig velkomne. Kvalitet i arbejdslivet giver kvalitet i arbejdet. Mistænkeliggørelse giver det modsatte, siger Jørgen Stampe.