Tovtrækkeri om Fælles Mål er slut
Efter et års politisk tovtrækkeri og ønske om forenkling af Fælles Mål blev politikerne enige. Over 3.000 færdigheds- og vidensmål skal ikke længere være bindende.
Det har taget knap et år, men nu skulle det være ganske vist: Med et nyt lovforslag om Fælles Mål skal kun de 215 overordnede kompetencemål og de 866 tilhørende færdigheds- og vidensområder være bindende, mens over 3.000 færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. Dermed bliver den »forenkling« af Fælles Mål, der i 2013 blev kaldt folkeskolereformens rygrad, endelig en realitet. Det vil få stor praktisk betydning, mener både Danmarks Lærerforening og undervisningsministeren.
»Det er et meget vigtigt signal fra forligskredsen til lærerne, der siger: 'Vi har tillid til jer, vi behøver ikke at formulere tusindvis af mål for, at I kan lave god undervisning. Det kan I godt selv finde ud af'«, siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen.
Undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) er enig i, at der er en stærk signalværdi i aftalen: »Man skal stadig arbejde med mål for eleverne, men måden, hvorpå man gør det, skal være mindre mekanisk«.
En ommer blev rettet
Det var en lettet Merete Riisager, der efter flere forsøg på at nå til enighed med forligskredsen endelig fik en aftale i hus i sidste uge. Under forhandlinger i begyndelsen af maj havde forligskredsen sendt ministeren hjem med beskeden »en ommer«. Da havde hun præsenteret dem for en ny model, som lagde op til, at kommunerne kunne vælge andre vejledende mål end dem, der i dag er bindende færdigheds- og vidensmål. Men den gik ikke. Forligskredsen frygtede blandt andet, at det ville føre til endnu mere målstyring ude i kommunerne og ikke den forenkling og lettelse af lærernes dagligdag, som politikerne ønskede.
I sidste uge lykkedes det så at enes om den ønskede forenkling. Lovforslaget om ændringen af bindingerne for Fælles Mål ventes fremsat ved Folketingets åbning i oktober.