Jamen herregud, selvfølgelig vil vi da det.

Sådan lød reaktionen, da viceinspektør Per Borello på Blistrup Skole i et sommerhusområde i Græsted-Gilleleje Kommune i december spurgte sine kolleger, om de ville optage tre flygtningebørn fra Østslavonien i skolens klasser. Børnene og deres forældre opholder sig illegalt i Danmark, de blev udvist af landet i november 1998, og børnene kunne kun få danske ord. Den yngste, en dreng på ni, havde aldrig gået i skole, og hans to storesøstre havde ikke gået i skole i et par år.

'Vi har en gammel tradition for at optage 'gæsteelever', der er børn enten af dansk eller udenlandsk herkomst, som er på ferie i nogle måneder hos familie i Danmark og i den periode bor i et sommerhus. For eksempel har vi lige haft en dreng fra Østrig. Hans forældre var danskere, og de var lige blevet skilt, og så boede han og faren en periode heroppe. Drengen talte kun tysk og var vant til det østrigske skolesystem, men han erklærede efter få dage, at her ville han gerne blive!', fortæller skoleinspektør Poul-Erik Kreinøe.

Gæsteeleverne bliver altid optaget i en klasse, hvor de passer ind aldersmæssigt, uden at de officielt er indskrevet i det lokale skolevæsen eller udløser penge på skolens budget.

Bag ved sommerhusene, der ligger tæt i rækker langs stranden, ligger de nedlagte bondegårde, som sommerhusgrundene er udstykket fra. De store boliger på landet med tilhørende stalde og udhuse virker som en magnet på familier, der har børn i pleje. I alt har Blistrup Skole syv hele lærerårsværk finansieret af støttetimer til plejebørn med forskellige vanskeligheder.

'Vi er en rummelig skole med mange plejebørn, mange 'krøllede' børn - og et rummeligt personale', siger Poul-Erik Kreinøe og lægger heller ikke skjul på, at den ekstra lærer, som på grund af støttetimerne er til stede i mange af skolens klasser, også gør det nemmere at optage et ekstra barn sådan lidt uden for nummer.

Ni år på flugt

Og så er der én ting til, der adskiller Græsted-Gilleleje Kommune fra de fleste andre i landet. I en del af kommunens 8.500 sommerhuse har der i årevis boet familier hele året. Når de meldte sig på folkeregistret, fik de et brev om, at helårsbeboelse var ulovlig, men alle vidste, at mere skete der ikke. Forældrene betalte deres skat, børnene gik i børnehave og skole, og med borgmester Jannich Petersen, Venstre, i spidsen kæmpede kommunen for at overtale miljøminister Svend Auken til at lade dem få lov at blive. Det var altså ikke første gang, man tog lidt løst på formaliteterne, da en journalist fra Frederiksborg Amts Avis for nylig stod på rådhuset og fortalte, at han havde hørt, at der gik illegale flygtningebørn på en af skolerne. En mail røg lynhurtigt af sted til skolerne, og i Blistrup svarede man bekræftende tilbage. Først da blev kommunen orienteret, men skoleledelsen fik borgmesterens og forvaltningens fulde opbakning.

De nye ulovlige sommerhusbeboere er familien Koncar. Hun er kroat, han er serber, og i ni år har de været på flugt - ikke kun fra de skiftende magthavere i Østslavonien, lige så meget fra de almindelige borgere i det nu kroatiske område, hvor blandede ægteskaber i almindelighed og serbere i særdeleshed ikke længere accepteres. I maj 1998 kom de til Danmark, og et halvt år efter blev de udvist af landet igen. Siden har de levet under jorden ligesom de andre østslavonske familier, som sognepræst Leif Bork Hansen, Lyngby, til april for anden gang skal i retten for at holde skjult. Deres seneste adresse i Danmark er det lille sommerhus ved Blistrup, og her har børnene for første gang fået mulighed for at gå i skole og møde jævnaldrende.

Det går godt

'Hun er en meget stille pige, men meget vellidt og utrolig omhyggelig med sit arbejde', fortæller Finn Nielsen, der har fået familiens 12-årige datter i sin 5. klasse.

'Måske er det, fordi vi har så få fremmede her i området, at vi og børnene oplever det som spændende og givende, at der kommer et barn fra en anden kultur'.

'Det er jo almindelig menneskelig anstændighed, at man vil hjælpe et barn, der har gået derhjemme i så lang tid', siger Hanne Rosenstrøm, der har fået den 11-årige lillesøster i sin 3. klasse. Der har ikke været nogen problemer, de andre børn leger meget med hende. Jeg har ikke nogen støttetimer i min klasse, til gengæld har jeg nogle socialt gode børn, som har overskud til at tage sig af hinanden'.

Gitte Kagsfeldt har fået pigernes niårige lillebror i sin 2. klasse.

'I starten var han meget stille, men efterhånden som han er tøet op, har han da lige skullet prøve systemet af og finde ud af, hvor langt man kan gå i sådan en skole. Han er en rigtig dreng, men det går fint, og han kan faktisk læse. Familien har åbenbart holdt lidt skole derhjemme med nogle lette danskbøger, de har fået. Vi har tidligere haft en kinesisk pige, som havde boet i Frankrig med sin danske familie og gået i engelsk skole, og vi har også haft en islandsk pige, der ikke kunne dansk - så det er helt naturligt!'

Forældrene til børnene i de tre klasser er også orienterede og indforståede. Nogle har meldt sig som chauffører til arrangementer på skolen om aftenen, og kontakten i skolen har også betydet, at de østslavonske børn nu har fået legekammerater hjemme ved sommerhuset. Den daglige transport til og fra skole er klaret ved, at busselskabet sagde ja til at køre de tre børn, selvom deres buskort er hjemmelavede af Per Borello.