Syng, spil og dans

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Århus Dag- og Aftenseminarium slår lørdag den 4. marts dørene op for musikarrangementet 'Seminariet Swinger'. Cirka 500 børn og unge kommer og spiller musik fra et væld af genrer. Det er femte gang, seminariet holder musikdag, der i år arrangeres i samarbejde med et musikliniehold. Arrangementet starter klokken 9.30 og kører med nonstopmusik hele dagen. Sidste band går på scenen klokken 17.25. Alle er velkomne til arrangementet, og det er gratis at deltage.