Den grønlandske folkeskole mangler lærere. Gode lærere. Lærere, der tager deres undervisning alvorligt, og som er blevet lærere, fordi de vil noget med den gerning, og som tror på, at de udfører et vigtigt arbejde. Der er ikke brug for en hvem som helst. Der er ikke brug for folk, som har problemer, og som tror, det hjælper at flygte fra dem. Der er brug for engagerede og psykisk stærke mennesker.

Det er lidt af en udfordring at tage til Grønland og være lærer. Ikke alene skal man acceptere at gå ned i løn for det samme arbejde som i Danmark, at arbejde længere, at ferien er kortere, og at pensionsforholdene er dårligere. Nogle steder må man også acceptere at bo vakant i lang tid, før man får sin egen bolig, ens ægtefælle har måske svært ved at få et arbejde, ens børn har måske svært ved at få en plads i daginstitutionen, og hvis man har lidt ældre børn, skal de ind i en skole, som er dårligere end den, de forlod i Danmark.

Og så må du acceptere at blive svinet til af visse politikere, som mener, du er taget til Grønland som imperialist eller nykolonialist, og at du kun er interesseret i at fastholde Grønland som en koloni under Danmark.

Men hvis du kan løse de praktiske problemer, og hvis du kan komme over den historisk baserede dårlige samvittighed, du her bliver påduttet, så er det tid til at tænke over, hvorfor du egentlig skal give det et forsøg. Men pas på, du risikerer at komme til at holde af befolkning og land, så du bliver der resten af dine arbejdsdage.

Grønland har ikke nok lærere, den grønlandske lærerorganisation Imak anslår, at der mangler mellem 300 og 400 lærere. Det betyder, at der bruges ufaglærte lærere, og at de uddannede må læse flere timer, meget overarbejde, hvilket går ud over kvaliteten i undervisningen.

Generelt har folkeskolen ikke været i stand til at uddanne de unge mennesker, så de har været i stand til at fortsætte på en ungdomsuddannelse og derefter på en mellemlang eller videregående uddannelse. Baggrunden er blandt andet, at folkeskolen er meget grønlandsksproget, og at der ikke undervises nok i dansk og engelsk til, at de unge mennesker kan fortsætte i et dansk uddannelsessystem, men det er ikke kun sprog. Undersøgelser viser, at der også mangler andre færdigheder.

Alle uddannelser efter folkeskolen er faktisk baseret på det danske uddannelsessystem, danske lærebøger, danske eksamenskrav med videre, og det er selvfølgelig i sig selv et problem, når man satser på at fastholde og udvikle grønlandsk.

Men Grønland har ikke ret mange valgmuligheder. Det er umuligt at opbygge eget uddannelsessystem, og det er for dyrt at bruge andre landes. For eksempel at opbygge et amerikansk uddannelsessystem og sende unge til USA på uddannelse. Grønland kan bruge det danske uddannelsessystem gratis. Ligesom Island og Færøerne har gjort.

Folkeskolens væsentligste opgave er at gøre de unge mennesker i stand til at fortsætte i den verden, som er uden for folkeskolen. Men det er der for mange, som ikke kan. Jeg tror ikke på, at det er, fordi de er dummere end andre, men på, at skolen er for dårlig (målt ud fra hvad de unge skal, når de er færdige med skolen).

Fordi skolen ikke lever op til kravene, er det nødvendigt for det grønlandske samfund at investere i nogle dyre 'brobygningsordninger', som giver de unge mennesker bedre grundlag for at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvad enten det nu er på en erhvervsskole eller gymnasiet.

Grønland sender næsten 40 procent af en årgang på efterskole i Danmark, for at de kan lære bedre dansk og andre fag efter folkeskolen. Det må man vist kalde en falliterklæring, når det er folkeskolens opgave at lære dem nok, så de kan komme videre. Erhvervsskolerne og gymnasierne må også bruge ressourcer på at hjælpe eleverne, så de er i stand til at følge med i undervisningen.

Grunden til, at det er så vigtigt at få flere gennem uddannelsessystemet, er, at alle taler om selvstændighed og øget selvstyre. Men det forudsætter mindst to ting: dels økonomisk vækst, dels at grønlænderne kan besætte de job, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Ligesom for eksempel på Island og Færøerne. I dag mangler der fortsat alt for mange uddannede mennesker, og det betyder, at der sidder danskere i alt for mange nøglestillinger.

Vejen frem er, at den grønlandske folkeskole bliver bedre.

For Grønlands fremtid er det derfor vigtigt, at dygtige danske lærere søger til Grønland og er med til at skubbe landet i retning af mere selvstyre og større selvstændighed.

Redaktør af ugeavisen Sermitsiaq