Advarsel: Denne bagsmæk indeholder reaktionære synspunkter

Til mange computerfolks overraskelse og nogle troendes skuffelse gik verden ikke under ved det seneste årsskifte. Tværtimod levede verden ganske loyalt op til tidens krav om omstillingsparathed.

Dette temmelig flertydige begreb kom ifølge Sprognævnets Pia Jarvad ind i modersmålet i 1991. Hun forklarer optimistisk omstillingsparathed som fleksibilitet, evnen til at omstille sig, og forbigår dets mindre flatterende medbetydninger. En vejrhane er evigt omstillingsparat; det samme er en vendekåbe.

For godt tredive år siden blev daværende statsminister Jens Otto Krag hånet for at udtale, at 'man har et standpunkt, til man tager et nyt'. På det seneste har hans kollega, Poul Nyrup Rasmussen, oplevet noget af det samme, da han reviderede sit syn på efterlønnen. Det er åbenbart, at den attråede forandringsvillighed kun er påskønnet hos dem, der står lavere på rangstigen.

Til alle tider har magtens mænd og kvinder værdsat undergivne, som hurtigt vender sig efter de vinde, der i øjeblikket blæser i de øvre luftlag - folk, som er på forkant og har check på trenden. Det er karakteristisk, at stræbsomme individer ikke forlader deres job, fordi det er for kontroversielt eller nedværdigende. Næh, de går for at 'søge nye udfordringer'. Så kan de ikke klandres for manglende omstillingsparathed.

Mere end nogensinde er det vigtigt at være omstillingsparat, hvis man vil have succes. I det rastløse, markedsorienterede nutidssamfund er alt for faste begreber om ret og rimelighed, godt og skidt, en hæmsko for den, som friktionsfrit vil færdes på det globale marked med tilhørende Internet. Den, som ikke har forstået, at det først og fremmest gælder informationernes, varernes, pengenes og arbejdskraftens frie bevægelighed, er enten utilladeligt dum eller uduelig til sit embede.

For at nå så langt i nutidig civilisation har det været nødvendigt at bortskaffe forskellige lig i folkets lastrum. Med George Orwell som idémand begyndte vi allerede i slutningen af 1960'erne at demontere vores sammenhængende, kronologisk ordnede historie og at udfase de personligheder, som prægede den. Med dem fulgte store dele af litteraturen og religionshistorien. Al den slags kan man jo bare zappe sig ind på, hvis man imod forventning skulle få brug for det.

Undervejs var det hensigtsmæssigt at fremme en vis opløsning af det sproglige system. Er sproget for præcist, nuanceret og bundet til en specifik kulturarv, gør vi det svært for den enkelte at chatte med på Nettet - og det ville være meget udemokratisk! Desuden vil det skabe urimelige vanskeligheder for den uundværlige reklameindustri, som holder markedet i gang ved at skabe nye og større behov, som kræver tilfredsstillelse. Det grænseløse behov er jo hele forudsætningen for, at forbrugerne (den nudanske betegnelse for folket) kan stimuleres til at udskifte og supplere det stadig brugbare med det sidste nye!

Intet under, at omstillingsparathed er blevet en borgerdyd. Med bred forbrugeraccept er skolen pålagt at gøre de nye generationer af brugere omstillingsparate, rede til at agere som konkurrencedygtige individer i en kultur, som går under kælenavnet 'Den globale Landsby'. Kan hænde, at denne landsby netop er det naturlige hjemsted for fremtidens almue.

Niels Holst er lærer og indretningsarkitekt