Mændene i skolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mænds andel af de aktive lærere i den danske folkeskole er faldende. For 15 år siden udgjorde de 42 procent, i dette skoleår kun godt 35 procent. Men det tal siger ikke nødvendigvis noget om, hvor mange mænd der underviser skolens elever. Mænd udgør nemlig 71 procent af skolelederne, 81 procent af kredsformændene og omkring halvdelen af tillidsrepræsentanterne. Der er altså en tendens til, at mænd har opgaver i folkeskolen, der indebærer mindre undervisning. Man har i Danmarks Lærerforening også haft en fornemmelse af, at mænd også i højere grad end kvinder søgte væk fra faget som sådan, men den tendens er ganske svag, viser et udtræk af medlemsregistret de seneste fem år. Mænds andel af de udmeldte fra fraktion 1, aktive lærere, er kun en anelse større end deres andel af fraktionen som helhed.