Lærere skal undervise

To ud af tre forældre mener, at skolen primært skal tage sig af det faglige

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolens primære opgave er at lære børnene at læse, regne og skrive, og den bliver løst tilfredsstillende.

Det mener næsten to ud af tre forældre, fremgår det af rapporten 'Ansvar og værdier', som seniorforskerne Dines Andersen og Anne-Dorthe Hestbæk har udarbejdet for Socialforskningsinstituttet.

1.500 forældre skulle blandt andet erklære sig enige eller uenige i udsagnet: 'skolens opgave er at lære børnene noget, ikke at opdrage dem'. 63 procent af forældrene tilsluttede sig udsagnet.

'Det er et konservativt, lidt gammeldags udsagn. Det interessante er, at det meget godt dækker forældrenes opfattelse af det, men det skal ikke forstås som en kritik. Forældrene oplever nemlig også, at det er den vare, de får. Det er en forståelse for, at folkeskolen har en kerneydelse, nemlig den faglige læring', siger Dines Andersen.

Et flertal af forældrene mener, at skolen koncentrerer sig om den kerneydelse. 57 procent erklærede sig helt eller delvist uenige, da de blev spurgt, om skolen i for høj grad er tilbøjelig til at påtage sig opgaver, som forældrene selv burde løse. 28 procent var dog helt eller delvist enige. I den gruppe, der mener, at skolen påtager sig for mange opgaver, er der en overvægt af familier, hvor moderen går hjemme. Familier, hvor begge forældre er fuldtidsbeskæftigede, er mere tilfredse.

Bliver opdraget alle steder

Skolen skal, efter de fleste forældres mening, være med til at opdrage børnene.

'Forældrene er realistiske. De ved jo godt, at børn bliver opdraget overalt, hvor de færdes. Når børnene er i skole og på institution i mange timer, så kommer det til at spille en rolle for, hvordan de bliver opdraget. Derfor er det nødvendigt for forældrene at samarbejde, og det er de også indstillede på', siger Dines Andersen.

Forældrenes vilje til at samarbejde viser sig blandt andet ved, hvor ofte de møder op til forældremøder. Tre ud af fire svarede, at de møder op, hver gang skolen indkalder til møde, og hver femte svarede, at de møder op cirka hver anden gang. Den lille gruppe, der aldrig deltager, er stort set kun mænd.

'Det er ikke mænd som sådan, der har et problem, det er kun nogle få mænd. Det er specielt forældre til børn med problemer i klassen, der bliver væk', siger Dines Andersen.

Flere andre svar viser forældrenes vilje til at samarbejde. 95 procent erklærede sig helt eller delvist enige i, at forældre bør støtte op omkring deres barns klasse og deltage mest muligt i de fælles aktiviteter. 76 procent af forældrene mener ikke, at mobberi i skolen er et problem, som skolen skal løse alene. 64 procent mener endda, at hvis et barn i klassen bliver mobbet, er det et problem, forældrene bør tage op i fællesskab.

Til gengæld mener knap halvdelen, at uro i klassen er et problem, læreren må løse. 35 procent er uenige i det udsagn, mens resten hverken var enige eller uenige. Når ansvaret skal fordeles, er det dog en anden sag. 57 procent er helt eller delvist enige i, at elever, som forstyrrer undervisningen, er et problem, de som forældre må tage ansvaret for. Det er der en logisk forklaring på.

'Forældrene tilkendegiver, at uro i klassen her og nu nødvendigvis er lærerens problem. Han er jo den eneste, der er til stede. Men forældrene tilkendegiver samtidig, at det, set gennem forebyggelsesbriller, er deres eget ansvar, at børnene er rimelig ordentlig opdraget, når de kommer i skole', siger han.

Tilfredse med skolen

Forældrene er generelt godt tilfredse med skolen. 89 procent af dem, der har børn mellem syv og ni år i den folkeskole, der ligger nærmest hjemmet, er tilfredse. Tallet falder til 76 procent, når børnene er nået op i alderen 13-15 år. Tilfredsheden er endnu højere hos de forældre, der har valgt at indskrive deres børn i en anden skole end distriktsskolen. Dines Andersen er lidt overrasket over den store tilfredshed.

'Hvis man kigger på, hvordan folkeskolen bliver behandlet i medierne, så er det overraskende, at rapporten tegner et så lidt konfliktfyldt billede og så stor vilje til at samarbejde med folkeskolen', siger han.

Men andre undersøgelser i den offentlige sektor har vist den samme tendens.

'Der er en parallel til tilfredshedsundersøgelser i hospitalssektoren, på plejehjem og andre offentlige sektorer. Tilfredsheden er altid højere hos brugerne end hos resten af befolkningen', siger Dines Andersen.

Ifølge rapporten er forældrenes billede af skolen identisk med deres billede af klassen. Det er elever, lærere og samspillet mellem dem, der tegner skolen. Hvis forældrene har dårlige erfaringer med barnets klasse, er deres indtryk af skolen også dårligt.

Ifølge rapporten er forældrenes billede af skolen identisk med deres billede af klassen. Det er elever, lærere og samspillet mellem dem, der tegner skolen