Det handler ikke om at vinde. Vi skal bare have det sjovt', forklarer én af drengene.

Eleverne fra to sjetteklasser på Tingbakkeskolen i Esrum i Nordsjælland boltrer sig på to store madrasser i den gamle gymnastiksal. Egentlig står der dansk og matematik på skemaet, men siden sommerferien har der været plads til, at de 3-4 dage om ugen får en pause, hvor de kan 'rende og hoppe'.

I dag har de valgt brydning og madrasløftning. I løbet af ingen tid er madrasser og rullemåtter lagt ud på gulvet, og eleverne er i gang med at mosle rundt på dem.

Det var de ellers holdt op med i femte klasse, og det ærgrede klasselærerne Annette Otto og Jan Larsen. De synes, det er synd, at de år efter år oplever, at elever i begyndelsen af puberteten mister interessen for leg og bevægelse. I idrætstimerne synker de sammen ved radiatoren, indtil de får besked på at gå i gang med aktiviteterne. I de små klasser styrter de rundt, så man må råbe for at få deres opmærksomhed.

På lærerværelset havde der været et større skænderi, fordi nogle lærere syntes, at ressourcerne altid gik til det bundløse hul, der hed computere.

'Vi forudså nogle fede, sløve børn, der altid sidder ved en computer, og det syntes vi trængte til et modspil', siger Annette Otto.

Samtidig ønskede Græsted-Gilleleje Kommunes børne- og kulturudvalg, at der blev arbejdet mere med motion og bevægelse.

En ansøgning til kommunen om en ekstra lektion i sjette klasse hver uge blev imødekommet, og på den måde er der plads til cirka 20 minutter fysisk aktivitet 3-4 gange om ugen. Resten af tiden tages fra undervisningen, men den vindes ind igen, fordi eleverne er meget mere oplagte bagefter. Den dag, der i forvejen er idrætsundervisning udgår. Oprindelig havde lærerne ønsket, at dagens første lektion kunne bruges, men det var ikke praktisk muligt - og det har vist sig at være en fordel.

'Nu indgår det bevidst i min planlægning, så vi tager 'rend og hop', inden vi skal i gang med noget vanskeligt, eller som pædagogisk pressionsmiddel, når vi er færdige med noget kedeligt', siger Jan Larsen.

Skolen har netop fået en ny sportshal. Det betyder, at den gamle gymnastiksal ofte er ledig, så motionen ikke behøver at være så planlagt. Nogle gange er begge sjetteklasser sammen, andre gange er de hver for sig - og nogle gange bliver de opdelt i piger og drenge.

Brydning er en af de mest populære aktiviteter - både fordi det giver mulighed for at røre ved hinanden på en kammeratlig måde, og fordi det giver drengene mulighed for at slås på en fornuftig måde. Derfor bliver de somme tider delt, når der er brydning.

Ordentlige slagsmål

'Drenge slås næsten aldrig mere i skolegården', siger Jan Larsen med beklagelse. Det betyder nemlig, at når de slås, bliver det ekstremt voldeligt.

'Jeg ser gerne, at de lærer at slås, som vi gjorde, da jeg var barn. På en ordentlig måde - uden at de skader hinanden', siger han.

Det gør drengen på den blå madras, og efterhånden som de taber kampen, er de ivrige efter at fortælle om deres begejstring ved 'rend og hop'.

'Det er virkelig sjovt. Vi får trænet både smidighed, styrke og fysik', forklarer Casper Grønbæk.

'Vi ved jo, at gode motionsvaner grundlægges i ungdommen, så vi håber, at vi ved at gøre motion til en del af hverdagen, kan få eleverne til at fortsætte med at dyrke lidt motion hver dag', siger Annette Otto.

Hun ser gerne, at flere elever begynder at gå eller cykle til skole i stedet for at tage bussen.

Projektet er allerede blevet evalueret af skoleinspektøren og en kommunal konsulent. Men den helt store evaluering, kommer i niende klasse, når skolelægen laver en rygundersøgelse på eleverne. Så vil det vise sig, om disse elever har sundere og stærkere rygge end kammeraterne.

Under alle omstændigheder håber de, at den ekstra time også vil blive bevilget klasserne i de kommende år.

I elevernes egen evaluering, siger flere af dem, at de gerne vil have flere skoletimer, hvis de må beholde motionen, og de er ikke i tvivl om, hvad det betyder for deres velvære.

'Vi bliver ikke så dovne som de ældre klasser', 'vi er ikke mere så trætte, når vi kommer hjem fra skole', 'vi kvikker op, har det sjovt og er friske til næste time', lyder det i deres evaluering. En enkelt har også svaret, at brydning er godt, fordi man har afreageret, og ikke har brug for at mobbe andre'.

Det synspunkt bekræftes af lærerne.

'De der forvirrede drenge, der ellers tit ender hos skolepsykologen, har mulighed for at vise, at de er fysisk stærke. Det er godt for dem, siger Annette Otto.

De motionsformer, der bruges i 'rend og hop' er ikke så anstrengende, at de kræver omklædning og bad. Det er der ikke tid til, så eleverne deltager i deres almindelige tøj - og accepterer, at frisuren kan komme i uorden.