En dejlig bred uddannelse

En del mænd vælger læreruddannelsen, fordi der er plads til musik eller sport

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er drenge, der har spillet i en eller anden sammenhæng, og de har en klar forestilling om, at nu skal de ind at spille videre. De er ikke gode nok til at komme på konservatoriet, og det, de brænder for, er personlig dygtiggørelse - de er ikke interesseret i musikdidaktik fra 1. til 5. klasse. De vil spille nogle soloer, og de er overbeviste om, at hvis de lærer noder, så ødelægger det deres evne til at spille soloer!'

Musiklærer på Aalborg Seminarium, Lars Hansen, og hans kollega, idrætslærer Lisbet Bangsbo, bekræfter myten om, at en del af de mænd, som vælger musik og idræt på linje, går på lærerseminariet, fordi de ikke kunne blive professionelle sportsstjerner eller musikere - og ikke fordi de har interesse for didaktik og pædagogik over for børn.

'Jeg vejleder indimellem nogen ud af musik ved at sige, at enten så overgiver du dig, for du kan ikke leve som musiklærer uden at kunne læse de stykker, du skal forberede dig på, eller også må du skifte linjefag', fortæller Lars Hansen, som kan konstatere, at selvom det altid er fyrene, der stryger op på scenen og knalder soloer af, så overhaler pigerne dem stille og roligt, fordi de pligtopfyldende går i gang med nodelæren og de rytmiske sanglege, der også er en del af faget.

'Det gælder for mange af mændene på idræt, at idræt var deres bedste fag i skolen, de dyrker en sport i klub, og de vil gerne bruge uddannelsen til at undervise i idræt på en idrætsefterskole. De regner med, at idræt kan være lidt et pusterum i uddannelsen, og så kommer jeg der med dannelse og teori', siger Lisbet Bangsbo, som til gengæld oplever, at sportsfolkene skifter holdning til faget undervejs i uddannelsen.

Cykelrytter

Søren Quistgaard er førsteårsstuderende på Aalborg Seminarium og ikke bleg for at indrømme, at det nok var, fordi han hverken kunne blive professionel cykelrytter eller komme ind på idrætsstudiet på universitetet, at han nu befinder sig på læreruddannelsen. Men han regner da med, at han skal ud og undervise i idræt - helst på en efterskole eller højskole.

'Man bliver da en bedre lærer i et fag, man interesserer sig for', lyder hans argument for at vælge idræt som linjefag.

Jens B. Nielsen er en af de andre mænd på holdet, og han regner også med, at han skal være lærer, men siger samtidig:

'Læreruddannelsen er jo rimelig bred, der er masser af muligheder, hvis man vil springe fra - man kan lave informationsarbejde eller andet. Der er måske nok den forskel på mænd og piger, at hvis der viser sig noget andet, så springer mænd til og tager chancen, mænd er nok ikke så bange for at søge stillinger, som de er knap så kvalificerede til. Jeg vil gerne være lærer, men det er rart, at uddannelsen er så bred, at den giver mig muligheder, hvis det bliver for trivielt'.

Der er 17 studerende til stede denne formiddag på hold 99.4, linjefaget dansk på Aalborg Seminarium. Det gælder for såvel de 13 kvinder som de fire mænd, at de ikke helt ved, hvordan de skal svare, når man spørger, om det er deres mening med uddannelsen, at de vil være lærere i den danske folkeskole - de vil nemlig gerne undervise, men mange forestiller sig, at det skal ske på en efterskole, en højskole eller i en eller anden form for specialundervisning for børn og unge med vanskeligheder af forskellig art. Snakken går om mænds ambitioner og hurtighed til at søge videre op ad karrierestigen.

Vil ikke tage til takke

'Jeg vil da også gerne videre', protesterer Mari Ann Kindsbo.

'Jeg vil da heller ikke bare 'tage til takke' med at være lærer, hvis der kommer et bedre tilbud. Jeg skal ikke være lærer resten af mit liv!', siger Anne Lyngberg-Andersen, der regner med, at hun efter nogle år i folkeskolen vil læse videre inden for et af sine linjefag.

De studerende, både mændene og kvinderne, er bekymrede over udviklingen hen imod lærerfaget som et kvindefag. Flere af pigerne gav ved seminariets statussamtaler før jul udtryk for, at de var ærgerlige over at være havnet på et hold med så få og så gamle mænd - der var ingen potentielle kærester eller for den sags skyld dansepartnere nok til en ordentlig fest.

'Jeg synes, det er en skræmmende tanke, hvis det bliver et rent kvindefag', siger Lotte Jelsbak Jensen.

'Jeg var i praktik sammen med Jens, og det var tydeligt, at vi ser forskelligt på børnene - der var nogle ting, jeg lagde mærke til, som Jens slet ikke så'.

Også de øvrige studerende har i deres praktiktid oplevet, at der er brug for begge køn i et lærerteam.

Volleyspiller

Seminariet har nylig haft besøg af en tidligere studerende, landsholdsspiller og nybagt pokalmester i volleyball, Søren Ørgård Nielsen, der underviser i indskolingen på Skansevejens Skole i Aalborg, som kom for at fortælle de nye studerende om sine erfaringer.

'Da jeg valgte uddannelse, var det for at blive folkeskolelærer, men det var også, fordi det var et studium, hvor der var plads til, at jeg kunne passe min træning ved siden af. Men jeg ville også meget gerne ud at undervise bagefter. Jeg troede, at jeg helst ville have de store elever, men jeg havde en 9. klasse det første år, og de skuffede mig meget i deres holdning til faget idræt. De opfattede det mest som et forlænget frikvarter, hvor jeg havde regnet med, at man måske kunne lære dem noget teknik og taktik, men de ville jo bare spille. Der synes jeg, det går meget bedre med de små, hvor det bare handler om at få dem til at bruge deres krop på så mange forskellige måder som muligt'.

Søren Ørgård nyder at være en del af et ungt tværfagligt team i en 2. klasse, og efter at han i år er kommet på nedsat tid, føler han, at han kan dele sin tid og sine ambitioner ligeligt imellem sit job og sin sport. Men på længere sigt, når volleykarrieren er forbi, tror han ikke på, at jobbet som folkeskolelærer vil tilfredsstille hans ambitioner.

'Jeg regner ikke med at skulle indkassere den der halve månedsløn for 25 år som folkeskolelærer i kommunen'.

I Lærerstuderendes Landskreds er fem ud af syv forretningsudvalgsmedlemmer mænd, herunder formanden Rasmus Møller. Kønsfordelingen i det faglige arbejde, på studiet og i folkeskolen er noget, landskredsmedlemmerne snakker meget om på det uformelle plan, men Rasmus Møller har ikke nogen forkromede løsninger på, hvordan man kan fastholde begge køn i folkeskolen.

'Jeg mener jo umiddelbart, at lærerjobbet indeholder de elementer, som mange mænd efterspørger - en høj grad af indflydelse på egen hverdag, mange beslutninger lagt ud til den enkelte og mulighed for individuelle initiativer, samtidig med at man kan få sparring i team'.

Selv vidste Rasmus Møller som søn af to lærere udmærket godt, hvad han gik ind til, da han gik på seminariet, men samtidig er han ikke sikker på, at han vil være lærer i 40 år.

'Et udtryk som 'progressive læringsmiljøer' er måske ikke lige det, der får én til at tænke på folkeskolen. Jeg synes ikke, at mulighederne for efter- og videreuddannelse bliver anvendt særligt aktivt. Pengene til kurser er meget små, og prioriteringen af, hvem der skal af sted, er ofte sådan noget med, hvem der har været af sted sidst, og hvem der står for tur', siger Rasmus Møller og anerkender også, at der findes studerende på seminariet, som har valgt uddannelsen, fordi den kunne forenes med en musiker- eller sportskarriere.kara

Powered by Labrador CMS