Med en ny skolestruktur med flere selvstændige skoler håber lærernes formand på Lolland, Birger Petersen, at der kommer mere ro om folkeskolen.
Med en ny skolestruktur med flere selvstændige skoler håber lærernes formand på Lolland, Birger Petersen, at der kommer mere ro om folkeskolen.

Lolland dropper storskoler

Lolland slog som en af de første kommuner i stor stil skoler sammen i forbindelse med kommunalreformen. Forrige år gik kommunen så vidt som at lægge fire storskoler sammen til to kæmpe matrikelskoler. Nu rulles udviklingen tilbage, og Lolland får syv selvstændige skoler.

Publiceret

FRA TO TIL SYV SKOLER

I dag har Lolland Kommune to store skoler:

Distriktsskole Øst med Holeby, Østofte, Rødby ogMaribo-afdelingerne Borgerskolen og Blæsenborg medcenterafdeling.

Distriktsskole Vest med afdelingerne Dannelun­de, Ravnsborg iHorslunde, Søllested samt Byskolen og Stormark i Nakskov.

Hvis den nye struktur bliver vedtaget i slutningen afjuni, får kommunen disse syv skoler:

Borgerskolen og Blæsenborg fortsætter som én skole i Maribo.

Byskolen og Stormark fortsætter som én skole i Nakskov.

Rødby bliver selvstændig.

Ravnsborg

i Horslunde indgår i en landsbyordning med daginstitution.

Søllested indgår i en landsbyordning med daginstitution.

Østofte indgår i en landsbyordning med daginstitution.

Holeby indgår i en landsbyordning med daginstitution.

Dannelunde under nuværende Distriktsskole Vest nedlægges enten iaugust i år, til januar eller i august 2020. Forvaltningenanbefaler det sidste.

Specialundervisningen samles i en ny struktur med forskelligetilbud i viften, og det er et mål, at op mod hver tredje elev skalkunne rummes i almenmiljøet. Resurserne fra specialtilbuddet følgermed eleven.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alligevel håber udvalgsformanden, at den nye struktur kan give forældrene samme stabilitet som privatskolerne.

»Vi arbejder blandt andet med profilskoler. Vi er ved at etablere en international linje i Nakskov, og vi vil også have talentklasser til bogligt stærke elever. Vi skal genopbygge forældrenes tillid med gode tilbud til eleverne og faglige resultater. Derfor får skolelederne i de nye skoler til opgave at gøre den strategiske retning tydelig«, siger Kasper Roug.

Hvis forældrene skal vælge folkeskolen til, skal de være sikre på, at strukturen holder, betoner Betina Siegvardsen.

»Med endnu en strukturændring får vi igen usikkerhed ind over folkeskolen, og der vil altid være forældre, som overvejer, om de har lyst til at lade deres børn være en del af en stor forandringsproces. Intentionen er, at strukturen skal skabe ro om folkeskolen, men det sagde man også for to år siden«, siger skoleledernes tillidsrepræsentant.

Der har ikke været ro om skolevæsenet, siden Lolland Kommune blev til ved kommunalreformen i 2007, konstaterer Birger Petersen.

»Vi har brug for en langtidsholdbar skolestruktur, men med faldende elevtal kan politikerne blive nødt til at nedlægge skoler inden for en overskuelig årrække, og de fire nye landsbyordninger vil være mest truet, fordi de hurtigt kan blive forholdsvis dyre at drive per elev«, siger lærerformanden.

Folkeskolen i Lolland Kommune har 1.200 færre elever end i 2008, men med 300 fødsler om året sætter Kasper Roug sin lid til, at børnetallet stabiliserer sig.

»Arealmæssigt er vi en stor kommune, så uden landsbyskoler får eleverne lang transport. Men så længe forældrene sender deres børn i den lokale skole, bevarer vi den. Lolland er en fattig kommune, som har været tæt på at maltraktere sine skoler med besparelser, og man har haft en misforstået tro på, at man kunne spare penge ved at lægge skoler sammen. Vi bliver ikke rigere af at gå den modsatte vej, men vi får en bedre skole og dermed dygtigere børn. Det er det, det drejer sig om«, siger Kasper Roug.

Powered by Labrador CMS