Ingrid Mehlsen og Lars Hjelmsø trækker begge på specialpædagogiske redskaber, når de underviser 8.c på Gildbroskolen.
Ingrid Mehlsen og Lars Hjelmsø trækker begge på specialpædagogiske redskaber, når de underviser 8.c på Gildbroskolen.

“Vi tager presset af dem”

Eleverne i 8.c på Gildbroskolen har haft en svær skolegang, der har ført til mistrivsel og skolevægring. I det særlige klassetilbud, der er rettet mod børn med ASF, genfinder eleverne et fællesskab og en skoleidentitet. Hemmeligheden er at holde diagnosefeltet snævert, siger lærerne.

Publiceret Senest opdateret

Serie/Mission inklusion

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger i en artikelserie, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

8.c på Gildbroskolen i Ishøj er placeret foran skærmen i deres klasselokale. Denne tirsdag formiddag skal de se et afsnit af “Atypical”, en tv-serie om en teenager med autismespektrumforstyrrelse (ASF), der gerne vil have en kæreste. Da afsnittet er slut, tager de runden – hvad synes klassen om serien? De fire elever, der er i skole denne morgen, er en gruppe stille drenge. Men de kan dog godt blive enige om, at serien er rimelig cringe.

Runden er en fast del af morgenritualet. Hver formiddag træner klassens lærere, Lars Hjelmsø og Ingrid Mehlsen, eleverne i at sige noget. Det kan være alt fra, hvad de synes om serien, til at fortælle om et nyt computerspil eller at sætte et par ord på deres morgen.

“De får masser af ros, og vi er hele tiden anerkendende over for de skridt, de tager. Vi tager presset af dem, så de tør sige noget”, siger Ingrid Mehlsen.

Eleverne i 8.c har ikke altid gået på Gildbroskolen. De er her kun, fordi tidligere skoleforløb har været præget af mobning, manglende struktur og af et så stort pres på eleverne, at det har ført til slem skolevægring. Og så har de alle ASF, de fleste med sidediagnoser i form af angst, stress, søvnforstyrrelser eller kravafvisning.

“Kriterierne for at kunne gå i 8.c er, at eleven har ASF og skolevægring. Vores tilbud er et godt tilbud, fordi vi holder det rent i diagnosen. Eleverne har nogenlunde de samme styrker og svagheder, og det kan de genkende hinanden i. De har også de samme behov for struktur og individuelt tilpasset undervisning, og det gør det lettere at planlægge undervisningen hensigtsmæssigt”, siger Lars Hjelmsø.

Tæt på skolelivet i den almene skole

Historien bag 8.c starter for fem år siden. Ishøj Kommune har problemer med at placere en dreng med autisme i et passende skoletilbud. Han bliver sendt rundt i systemet, og næste skridt er et solisttilbud i form af specialundervisning hos en privat organisation. Prisen på tilbuddet er dog så høj, at man fra kommunens side vælger at tage ham hjem igen.

Nu tager Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) over og opretter 8.c på Gildbroskolen. Her er der en mulighed for at oprette et tilbud for en hel gruppe elever med lignende udfordringer.

Sådan gør Gildbroskolen

8.c. er et specialklassetilbud på Gildbro Skole i Ishøj Kommune for elever med skolevægring og autismespektrumforstyrrelse.

Til klassen er tilknyttet to lærere og en pædagog. Teamet bruger blandt andet roskabende pædagogik som Low Arousal for at sænke elevernes stressniveau og arbejder TEACCH-inspireret for at skabe systemer og struktur i undervisningen og skolehverdagen.

8.c-tilbuddet kostede 220.000 kroner per elev i 2021. Til sammenligning koster et gennemsnitligt specialtilbud cirka 40.000 kroner om måneden plus SFO, oplyser kommunen.

8.c er ikke en almindelig 8.-klasse, men dækker over 6.-10. klassetrin. Lige nu går seks elever i alderen 12-16 år i klassen, der er et specialtilbud oprettet specifikt til børn med svær skolevægring og ASF.

Lærerne er ansat særligt til at undervise denne klasse og har mange års erfaring med specialområdet. Der er to lærere og en pædagog sammen med eleverne hele dagen, også i pauserne. Derudover ser skolen tilbuddet som en såkaldt mellemform, fordi eleverne er holdt tæt på skolelivet i den almene del af Gildbroskolen.

“Fordelen ved, at de er her, er, at de kommer ned i et skolemiljø, og helt konkret sætter deres cykler samme sted som de andre børn. Vi kan også bruge skolens faglokaler, og vi følger den rytme, der er i en skoledag. Det handler i høj grad om identitet, og at de får oplevelsen af, at de er med i et klassefællesskab”, siger Lars Hjelmsø.

8.c dækker over 6.-10. klassetrin, og der er ud over to lærere også fast tilknyttet en pædagog til klassen.
8.c dækker over 6.-10. klassetrin, og der er ud over to lærere også fast tilknyttet en pædagog til klassen.

Klassens to lærere peger på, at alternative løsninger som solisttilbud på flere punkter står i modsætning til det, de gør i 8.c. Elever i solisttilbud har typisk lang transporttid, er ikke i et skolemiljø, og det er sværere at komme videre fra solisttilværelsen til for eksempel en efterskole, når man har været dybt inde i specialundervisning. Derfor er et tilbud som 8.c, der ligger på en folkeskole, en fordel, når man som skrøbelig ung skal videre ud i verden, fortæller Ingrid Mehlsen.

“Den elev, der egentlig var grund til, at tilbuddet blev startet, er nu kommet på efterskole og fungerer rigtig godt”, siger hun.

En skrøbelig, men homogen gruppe

Tre mellemformer

Børne- og Undervisningsministeriet indkredser mellemformer til undervisningstilbud, der tilrettelægges under folkeskoleloven, og som styrkes af tæthed og fleksibilitet mellem den almene undervisning og specialundervisningen i folkeskolen:

  • Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der anvendes specialpædagogiske tilgange og metoder.
  • Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor elever i perioder modtager specialpædagogisk bistand.
  • Undervisningstilbud med samarbejde i skoledagen mellem undervisningen i de almene klasser og specialklasserne.

Drengene i 8.c kommer fra almindelige skoleklasser, hvor det ifølge Lars Hjelmsø er “gået helt galt”. Børnene er oftest sendia- gnosticerede, de er blevet presset og misforstået, fordi deres autisme var ukendt. Flere er blevet mobbet, og kaotiske skoleforløb har traumatiseret de i forvejen skrøbelige børn.

Men lige nu går det godt. Fem ud af seks elever kommer i skole hver dag på fuldt skema, og de har gavn af de faste strukturer. Trivslen stiger. Men der skal ikke meget til for at vælte læsset. Da Folkeskolens journalist og fotograf skulle komme på besøg, blev en af eleverne så nervøs, at han blev hjemme. Det understreger, at denne type elever hver dag har brug for at vide, hvad de kan forvente.

Derfor er det ifølge Lars Hjelmsø og Ingrid Mehlsen også vigtigt, at eleverne passer sammen rent adfærds- og diagnosemæssigt, for at et tilbud som 8.c kan lykkes. Eleverne ville ikke kunne klare at blive konfronteret med elever, hvis adfærd er meget anderledes end deres egen.

“Hvis vi nu fik en elev med udadreagerende og uforudsigelig adfærd, så kunne skolevægringen hos nogle af vores elever starte forfra, det er jeg sikker på. Det ville ødelægge vores arbejde fuldstændig”, siger Lars Hjelmsø.

Muligheden for at modtage elever, der har andre problematikker end dem, tilbuddet er blevet oprettet til, kan ikke helt afvises fra forvaltningens side, fortæller lærerne. Det får dem til at frygte, at 8.c er i fare for at blive sidestillet med en mindre specialiseret gruppeordning, eller at de bliver pålagt at tage mod elever, der er et dårligt match i klassen.

“Vi ville foretrække, at vi var med i visitationen. På den måde ville vi kunne redde tilbuddet ved at sige nej til elever, der ikke passer ind”, siger Lars Hjelmsø.

Skal sluses ind i den virkelige verden

Alle dage ligner hinanden i 8.c. Morgenen begynder med DRTV’s Ultra Nyt og kommentarrunden. Der er en fast daglig gåtur foruden de gængse fag som dansk, engelsk og matematik. Efter flere år væk fra skolen er elevernes faglige niveau ofte meget lavere, end det burde være, men Lars Hjelmsø og Ingrid Mehlsen pointerer, at eleverne har brug for at føle, at de rykker, så lærerne kompenserer.

“Ofte starter vi med at arbejde med materialer, der er under deres klassetrin. For det er vigtigt, at der er sejre, og at de ikke møder muren hele tiden. De har ofte kun oplevet nederlag i deres skoletid”, siger Lars Hjelmsø.

Nogle af eleverne i klassen har brug for at kunne sidde for sig selv og arbejde uforstyrret i løbet af skoledagen.
Nogle af eleverne i klassen har brug for at kunne sidde for sig selv og arbejde uforstyrret i løbet af skoledagen.

Selv om eleverne er fysisk placeret på Gildbroskolen, har de sjældent interaktion med resten af skolen. Klassen har brug for fred og ro for at kunne fungere, og derfor møder de også en halv time senere end resten af skolen for at undgå det værste morgenmylder.

I stedet for socialt samvær med skolens øvrige elever laver de ting sammen i klassen, der kan styrke fællesskabet og de sociale kompetencer, som eleverne mangler. De spiller brætspil, hvor man skal hjælpe hinanden, og hvor de øver det sociale samvær, og på deres gåture holder de “walk and talk”, hvor mange af eleverne for alvor åbner op.

Kender du til en lokal løsning?

Kender du til en lokal løsning?

Så vil vi gerne høre fra

dig, hvordan I løser

inklusionsopgaven i praksis.

Send en mail til

folkeskolen@folkeskolen.dk og

skriv inklusion i emnefeltet.

“Vi har en gruppe nu, der er meget afslappet, og hvor vi sagtens kan lave masser af sjov. Det er virkelig dejligt. Det kommer de jo ikke til, hvis de sidder med én voksen og har eneundervisning. Der vil det sociale samspil mangle”, siger Ingrid Mehlsen.

Målet er, at eleverne skal sluses ind i den virkelige verden igen, og det kan være vanskeligt, når man under skolevægring ikke har haft kontakt med andre unge. Ifølge Lars Hjelmsø har drengene så lavt selvværd, at de er udfordret i at være i rum med andre mennesker:

“Når man sidder hjemme i to-tre år, bliver det svært at være i socialt samspil med andre. På mange punkter er de jo bare børn, der gerne vil være med i et fællesskab. Bare ikke et fællesskab, der mobber dem og presser dem. For dem er det her det perfekte fællesskab”

Powered by Labrador CMS