De studerende peger også på forbedringsmuligheder ved den nye læreruddannelse, men her går kritikken på for lidt undervisning og et ønske om mere og bedre praktik.

Studerende: Flere timer og mere praktik, tak!

Spørger man de studerende, er det hverken moduler, kompetencemål eller for 
lidt teori, de snakker mest om. Mere undervisning og praktik tæller mest.

Publiceret

Kun halvdelen har 7 i snit

Selvom der med den nye læreruddannelse er indført et adgangskravpå et karaktersnit på 7, havde kun 54 procent af de optagede i 2016et snit på 7 eller mere. Det er dog en klar stigning i forhold til2012, hvor andelen lå på 35 procent. Ansøgere uden et snit påmindst 7 skal igennem en optagelsessamtale.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

På bare ét modul oplevede lokalformand i Haderslev Kira Quanjer, at underviseren blev udskiftet fire gange.
Lokalformand i Esbjerg Didde Knudsen ser gerne et større fokus på at koble viden fra fagfagene på fagdidaktikken. »Nogle fag har endnu ikke skrevet meget om fagdidaktik. Det er en udfordring«.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kan godt være, at den nye læreruddannelse får hårde ord med på vejen. Men hvad siger de studerende egentlig til deres uddannelse?

15 steder kan man læse til lærer. Folkeskolen har i en rundspørge spurgt de ni steder, hvor Lærerstuderendes Landskreds har en lokalformand, hvad de selv synes om deres uddannelse. Hvad er godt, og hvad er mindre godt ved uddannelsen - og rammer kritikerne rigtigt, når de peger på en dalende faglighed?

Og svaret er ganske klart. De studerende er glade for deres studium, og de sender især roser efter deres undervisere.

»Vi har altid en oplevelse af, at underviserne sætter de studerende først, og at de kæmper for at gøre uddannelsen bedst mulig for os«, fortæller formanden i Aalborg, Jakob Madsen.

På spørgsmålet om, hvad der kan gøre uddannelsen bedre, er det flere undervisningstimer og mere og bedre praktik, der bliver nævnt.

Prorektor: Forkert at gøre uddannelsen til en spejling af folkeskolen

 

Her kommer de studerende til udlandet

Nogle nævner også, hvad der specifikt er godt eller giver udfordringer hos dem. I Haderslev glæder formand Kira Quanjer sig over et meget internationalt campus. »Vi har mange internationale studerende, og uddannelsen tilbyder en række muligheder for at blive klogere på skoler og elever rundtom i verden via studierejser og praktik i udlandet«. Modsat mangler de i Esbjerg fysiske faciliteter til at opbygge et aktivt studieliv, lyder det fra Didde Knudsen. I Roskilde roser Emily May Bartlett (rettet den 29.03 kl. 10:20) den nye læreruddannelse for at give mulighed for »at vælge, præcis hvordan ens fagprofil skal se ud«.

Alle har de svært ved at vurdere, om den nye læreruddannelse har styrket eller svækket fagligheden. Men de kan godt pege på en række udfordringer. I Haderslev fortæller Kira Quanjer, at de har oplevet store problemer med skiftende undervisere. »Bare på mit første modul i matematik nåede jeg at have fire forskellige undervisere, og jeg hører fra mine medstuderende, at de også har mange forskellige undervisere. Det gør det utroligt svært for os studerende at forholde sig til undervisningen, fordi underviserne ikke ved, hvad vi har været igennem«, fortæller hun.

Underviser: Kendskabet til de studerende er gået i fløjten

Som om man hele tiden stater forfra

I Aalborg oplever Jakob Madsen, at modulopbygningen gør, at de »har følelsen af, at de hvert halve år starter forfra«. Han fortæller også, at antallet af undervisningstimer er halveret i forhold til den gamle læreruddannelse.

Formand på Metropol i København Rasmus Nielsen peger desuden på, at det kunne være en ide at fjerne alle karakterer fra uddannelsen. »Uddannelsens primære mål er at sikre, at vi er dygtige, når vi skal ud og bestride verdens vigtigste job. Det sker ikke igennem karakterer, som slår os i hovedet, men ved en markant styrkelse af grundig feedback«, siger han.

Det er dog ikke kun uddannelsen, som kunne være bedre. Kira Quanjer fra Haders­lev sender en lille røffel efter sig selv og sine medstuderende. I Haderslev har de såkaldte seminaruger i løbet af året, der er afsat til selvstudium. Alle er dog ikke lige gode til at få brugt ugerne fornuftigt, fortæller hun. »Det er min oplevelse, at mange ser det mere som ferie end som en mulighed for at udvide deres viden inden for lærerfaget. Vi skal blive bedre til at udnytte de her uger«.

Forsker: Forringet faglighed giver Pisa-forvaltere

 

Powered by Labrador CMS