Forsker: 
Forringet faglighed giver Pisa-forvaltere

Læreruddannelsen har udviklet sig i en helt forkert retning. Den er sakket bagud i forhold til andre professions-uddannelser, vurderer professor. En mulighed er at slække på kravet om antallet af fag til fordel for mere didak­tik, mener formand for styregruppe.

Publiceret

Optag under tidligere niveau

Antallet af optagne studerende faldt med mere end 25 procent iforhold til året før, da den nye læreruddannelse slog dørene op forførste gang i 2013. Og de to næste år viste optaget sig endda atblive endnu mere beskedent. Det ændrede sig i 2016, som var det år,siden den nye uddannelse blev introduceret, med flest optagne. Etantal, der dog stadig ligger 23 procent lavere end i 2012 og 41procent lavere end i 2002, hvor antallet var på sit højeste.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Diskussionen om en femåriguddannelse

Danmarks Lærerforening har længeønsket en læreruddannelse på fem år, som det eksempelvis ertilfældet i Finland. Holdningen hos DLF er dog, at uddannelsen skalblive på professionshøjskolerne for at bibeholde enprofessionsrettet uddannelse. Hverken Skolelederforeningen ellerLærerstuderendes Landskreds støtter idéen om at tilføje et ekstraår. I Folketinget har De Konservative og Alternativet som de enestepartier luftet ideen om at løfte læreruddannelsen op påkandidatniveau.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle landets professionsuddannelser er i disse år udfordret og bliver holdt i stram snor af politikerne. Værst er det gået ud over læreruddannelsen, vurderer professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Karen Borgnakke, der har fulgt professionshøjskolernes udvikling af deres uddannelser.

»De seneste ti år har forandringerne skullet gennemføres med en sådan hast, at det synes at gå ud over kvaliteten i alle led. Og for læreruddannelsen gælder det, at jo mere politikerne har talt om at styrke kvalitet, profil og forskningstilknytning, desto svagere fremstår uddannelsen«, understreger hun.

Uddannelsen er en dekvalificering

I dag henvises de studerende ifølge Karen Borgnakke snarere til at orientere sig i rapporter fra analyseinstitutter som Rambøll om dagens skolepolitiske temaer end at gå i dybden med studiet af de grundlæggende skolepædagogiske problemstillinger.

»Ved tilrettelæggelsen af professionsbacheloruddannelsen var vi nogen, der troede, at rammerne skulle lægges for, at de studerende selv skulle inddrages i studiet af den pædagogiske praksis. Men sådan er det ikke blevet. Det er langtfra en pædagogikfaglig opkvalificering. Det er snarere en dekvalificering«.

Karen Borgnakke har som et led i et forskningsprojekt om de professionsorienterede uddannelser kortlagt bekendtgørelser, studieordninger og forvaltninger af uddannelsen, og her finder hun det, hun betegner som en overraskende svag og uprofessionel brug af den pædagogisk-didaktiske forskningslitteratur, teorier og begreber.

Og når de nye standardbegreber om færdighed, kompetencer og viden så kobles til kodeord som »klasseledelse« og »læremålsstyring«, mener hun, at målstyringen overdøver alt andet.

»Det er en politisk detailstyring efter meget kortsynede mål«, siger Karen Borgnakke. »De nuværende mål er alt for snævre til en læreruddannelse, som på mange måder skal være den bæredygtige start på en professionsorienteret livslang læring. Hvis ikke uddannelsen professionsfagligt sigter efter langsigtede mål, så lever den ikke op til sin funktion som videregående uddannelse«.

Tove Hvid: Vi uddanner ikke til det, skolerne vil have

Siden jul har læreruddannelsen nedsat en arbejdsgruppe for at diskutere erfaringer fra den nye uddannelse. Her er formanden for arbejdsgruppen Tove Hvid Persson enig i, at fagene pædagogik og didaktik har måttet bøde med den nye læreruddannelse til fordel for et større fokus på undervisningsfagene.

»Det, vi blandt andet hører fra folkene i folkeskolen, er, at de har brug for lærere med en tung didaktisk grundfaglighed. Men det er ikke det, vi giver dem. Vi uddanner måske i højere grad undervisere, som er dygtige til at undervise i nogle bestemte fag«, fortæller hun.

På tidligere læreruddannelser fik de studerende typisk undervisningskompetencer i to fag, men en ny norm om tre undervisningsfag giver ikke nok tid til at komme rundt om det hele.

»Jeg kunne godt ønske mig, at man slækkede på kravet om tre fag. Man kan ikke nå tilstrækkeligt i dybden med hverken didaktik og pædagogik eller fagene, når de studerende skal nå at have kompetencer til tre fag«, siger hun.

Underviser: Jeg kan ikke nå at trykke på de rigtige knapper

De to undervisere på læreruddannnelsen Sten Larsen og Søren Pjengaard er begge enige i, at der er for lidt pædagogik og didaktik på den nye uddannelse. Og indførelsen af kompetencemålstyring har kun gjort det sværere at komme i dybden med fagene.

»Målene gør, at der bliver en tendens til at springe hurtigt videre, fordi du ikke synes, at der er tid nok. Det gør, at de studerende ikke får den nødvendige stimulation«, fortæller underviser i pædagogik på blandt andet UCC og forfatter til bogen »Pædagogik og lærerfaglighed« Sten Larsen.

»Det gør, at jeg ikke kan nå at trykke på de knapper, som hedder refleksion, kritik og eftertanke«.

Powered by Labrador CMS