Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Teknisk knockout
I bokseringen kan vi opleve nævekæmpere, som ikke ved, at de er slået ud, men bliver ved med at rave rundt mellem tovene, indtil dommeren stopper kampen. I det akademiske liv savner vi den slags dommere. Dér kan den slagne vakle videre i det uendelige, uden at nogen forbarmer sig over ham.
Se nu Sprognævnets formand, professor Erik Hansen. I årevis har han kæmpet for sit pausekomma uden rigtigt at kunne få ram på den regerende mester, det grammatiske komma. I stedet for at lægge sig ned og tage tælling, så nationen igen får lov at nøjes med bare ét autoriseret tegnsætningssystem, trækker han kampen ud med en ny serie desperate armsving i en kombination, han kalder 'enhedskomma'.
Enhedskommaet har den forunderlige egenskab, at det sættes efter - men ikke før - en bisætning. Erik Hansen har selv givet os et uforglemmeligt eksempel på de store fordele, som det nye system indebærer. I dette blads nytårsnummer kunne vi læse, at i helsætningen 'Du skal bare ringe hvis du vil med.' sættes der ikke komma. Skriver vi derimod 'Hvis du vil med, skal du bare ringe.', placeres et komma efter bisætningen. Gør vi sådan, får vi færre fejl for samme anstrengelser, forsikrer professoren.
Sprogbrugere, som både er belastet af humane følelser og af en vis sans for logik, kan kun håbe, at professorens sekundanter nu kaster håndklædet i ringen, eller at undervisningsministeren stopper kampen og erklærer den for tabt på teknisk knockout.
Charivari