Usunde skoler skal ved hjælp af renovering og vedligeholdelse gøres til sunde skoler. Og det skal ske senest år 2000. Dét mål har man sat sig i Skive Kommune.

Det er sket i erkendelse af, at man har sparet på vedligeholdelsen og nu står med store problemer i form af utætte tage, svampevækst i fugtigt materiale og beskidte tæpper. Alt sammen noget, der giver indeklimaproblemer.

Men i stedet for at hyre et dyrt firma til at gennemgå skolerne, har man brugt brugerne til denne opgave. I 1994 nedsatte kommunen en gruppe bestående af to skoleledere, to sikkerhedsrepræsentanter, to skolebetjente, en rengøringsassistent og en kontorchef fra skoleforvaltningen.

Denne styregruppe har sammen med en arkitekt fra teknisk forvaltning undersøgt og gennemgået alle folkeskolerne, indsamlet spørgeskemaer fra personalet og udarbejdet fem rapporter om, hvordan man kan forvandle alle kommunens skoler til sunde skoler i år 2000.

Rapporterne lå færdige sidste år med prioriterede lister over, hvilke renoveringsopgaver der er mest tiltrængt skole for skole. Og arbejdet er i gang. Kommunen har bevilget omkring fem millioner kroner til arbejdet i indeværende år. I alt er renoveringsarbejderne af alle skoler frem til år 2000 beregnet til at koste 46 millioner kroner.

Knaldgod metode

Forud for projektet har man prøvet hele turen med påbud fra Arbejdstilsynet, undersøgelser på Arbejdsmedicinsk Klinik og pres fra forældre til allergiramte børn.

- Projekt Sunde Skoler har en fremtrædende placering i kommunens budget. Og det er min vurdering, at det ikke ville være sket uden dette analysearbejde, siger Bo Sybrandt Hansen, der er formand for styregruppen og kontorchef i kulturforvaltningen i Skive Kommune.

- Det er en knaldgod metode, vi har benyttet med at inddrage sikkerhedsorganisationen, og det forpligter hele vejen rundt.

- Vi skal væk fra det, man ser rundt omkring, hvor man slår hinanden i hovedet med problemerne og bruger Arbejdstilsynet som bussemand. Vi skal også væk fra, at skolerne bekriger hinanden for at opnå forbedringer og forsøger at komme først med deres krav til kommunen. Det skal ikke være sådan, at de, der råber højest, har størst mulighed for at få ordnet problemerne. Derfor er prioriteringen af problemerne vigtig, siger Bo Sybrandt Hansen.

- Mig bekendt er vi den eneste kommune, der har baseret sådan et arbejde på sikkerhedsorganisationen. Andre kommuner har fået konsulentfirmaer til at foretage analyser, men her har brugerne hele tiden indflydelse på projektet. Det betyder også, at de penge, et konsulentfirma skulle have for arbejdet, kan bruges til renovering og vedligeholdelse i stedet.

Styregruppens medlemmer har fået godskrevet den tid, de har brugt til analysearbejdet.

De involverede lærere og sikkerhedsrepræsentanter i styregruppen er også tilfredse med arbejdsformen.

- Vi havde frie hænder undervejs i analysearbejdet, og nu ved politikerne, hvilke problemer der er. Nu er det deres ansvar at løse dem, siger Tage Sand Kirk, der er lærer på Brårup Skole og med i styregruppen.

- Jeg tror, vi når at få sunde skoler til år 2000, men det er da også uforsvarligt, at vi skal vente så længe. Man kan ikke tillade sig at invalidere folk på deres arbejde.

- Man har i over ti år haft viden om problemer med tæpper på skolerne. Det er en gammel sag. Men svampene er det, vi er mest bange for. Folk bliver hønesyge af dem.

Tre af kommunens store skoler har flade tage og problemer med indtrængende vand og svampevækst.

- Man er gået i gang med at renovere Skivehus Skole, der er en af de værst ramte. Her bliver taget lappet, men jeg er bekymret for, om det er holdbart nok. Måske holder det i nogle år, og så skal man nok renovere det helt, siger Tage Sand Kirk.

Prioriteringsdelen i rapporterne er den vigtigste, og den følger man. Samtidig fungerer styregruppen stadig, og der kan laves om på prioriteringerne, hvis man finder ud af, at det er nødvendigt.

Sidste år brugte Skive ti millioner kroner på skolernes bygningsmæssige forhold.

Hovedrengøring indføres

Analysearbejdet til projekt Sunde Skoler har også betydet, at hovedrengøringen genindføres fra sommerferien 1996. Alle er enige om, at rengøringsstandarden på skolerne er for dårlig, og at der må gøres noget ved det.

Formand for uddannelsesudvalget, Per Jeppesen, (Socialdemokratiet) siger, at der skal være bedre forhold både for de ansatte og for eleverne.

- Vi har behov for lokaler, som alle kan trives i. Byrådet har sagt ja til de første fem millioner kroner, der skal bruges i år. Det næste skridt bliver, om der er enighed om at optage et stort lån til næste år. Men vi har sagt, at vi ellers får Arbejdstilsynet rendende, fordi problemerne er så store, som de er, og så skal tingene laves alligevel, siger Per Jeppesen.

- Problemet er, at Folketinget har sagt stop for lånemuligheder i 1996. Men i 1997 håber vi på at få mulighed for at renovere skolerne for 15 millioner kroner. Vi har også rejst problematikken med lånemulighederne over for Kommunernes Landsforening. hela