Vi har i januar benyttet os af foreningens centrale tilbud om krisehjælp, fordi vi ikke havde flere penge i vores eget krisehjælps-projekt. Men vi gør det mere af nød end af lyst, siger konsulent i Århus Lærerforening, Jørn Sand.

For et par uger siden sagde kredsformand i Århus, Jette Jensen, til Folkeskolen at 'når man er jyde og trængt, så ringer man ikke til en københavner'. Det har fået hovedstyrelsesmedlemmerne i foreningens organisationsudvalg til at reagere.

Udvalgsformand Karsten Holst Nielsen siger, at der ikke er hold i udtalelsen. Der er masser af jyder, der benytter foreningens centrale tilbud om krisehjælp.

En statistik over henvendelser til DLF's tilbud viser, at der i 1995 og 1996 (januar) har været 285 medlemmer, som har kontaktet krisehjælpen. Deraf er de 113 jyder. Alene i 1996 har 52 medlemmer henvendt sig, og heraf er de fire fra Århus.

De stærke sendes videre

- Hvis vi vurderede, at et medlem var stærkt nok, sendte vi personen videre til den centrale krisehjælp her i januar, hvor vi ikke havde flere penge i vores eget projekt. Vi løb tør for penge, fordi vi ikke på forhånd havde regnet med så mange henvendelser fra trængte lærere, siger Jørn Sand, Århus.

- Vi har ikke visitation i vores projekt, så det er ikke til at vide, hvor mange penge der er brug for, men i sidste uge fik vi en ny bevilling, så nu har vi penge igen.

Hvordan vurderer I, om en person er stærk nok til at blive henvist til København?

- Hvis vedkommende ringer her og græder eller møder op på kredskontoret og græder, så henviser vi ikke vedkommende til at ringe til København. Er personen gået helt ned med flaget, får vedkommende omgående hjælp hos de psykologer, vi har tilknyttet vores projekt. Også selv om der ikke er penge i projektets kasse.

I alt 30 århusianere henvendte sig til kredskontoret for at få krisehjælp i 1995, og det var altså flere, end man havde regnet med. I 1996 er der afsat 200.000 kroner til krisehjælp i Århus.

- Vi vil på bedste måde prøve at overholde det budget, men hvis vi også i år får brugt pengene inden årets udløb, vil vi eventuelt henvise videre til lærerforeningen centralt. Har det så ikke været nok med de fem behandlinger, de har fået dér, kan vi tilbyde supplerende behandlinger hos vores psykologer.

Er det ikke problematisk, at et medlem skal skifte behandler i et forløb?

- Det er ikke hensigtsmæssigt, men vi kan ikke tilbyde vores medlemmer at fortsætte hos lærerforeningens behandlere i Århus, for vi er bundet af vores egen aftale med det psykologteam, vi bruger.

Jørn Sand siger, at det ikke er indholdet i det centrale tilbud, der er noget i vejen med. Det er udelukkende antallet af behandlinger, man tilbyder, der efter Århus Lærerforenings mening er for få.

Århus Lærerforening tilbyder ti behandlinger, hvor det centrale tilbud er på fem behandlinger.

- Vores erfaringer siger, at fem samtaler ikke er nok. Hos mange er der tale om dybe nedslidningsproblemer, og det kan ikke klares med fem psykologsamtaler.

Århus Lærerforening midtvejs-evaluerer projektet i slutningen af februar. Den endelige evaluering finder sted i efteråret. Herefter vil Århus gerne forhandle med lærerforeningen centralt om et samarbejde.

Central visitation vigtig

Karsten Holst Nielsen ser også gerne et samarbejde om krisehjælp til lærere.

- At Århus bruger det centrale tilbud, når der ikke er flere penge i deres egen kasse, betragter jeg som noget af en dobbeltholdning. Og udtalelsen om, at trængte jyder ikke ringer til en københavner, vil jeg helst opfatte som en hurtig og ikke særlig velvalgt bemærkning, siger han.

- Vi har talt om samarbejde på dette punkt, men deres ønske om, at foreningen centralt per automatik betalte de første fem behandlinger efter deres visitation, kan vi ikke imødekomme. Det er vigtigt, at vi har den centrale visitation, og at evalueringen af hele arbejdet med krisehjælp til lærere også ligger centralt. Det handler om at hjælpe de lærere, der er i klemme, men derefter handler det jo også om at se karakteren af problemerne og årsagen til dem, så vi på længere sigt kan arbejde forebyggende og forhåbentlig forhindre en del af problemerne i overhovedet at opstå.

Karsten Holst Nielsen understreger, at han fra sit tidligere arbejde som kredsformand i Vordingborg har erfaring med, at det sagtens kan lade sig gøre med den procedure, som lærerforeningens krisehjælp benytter. Medlemmerne henvender sig til deres kreds og derefter til foreningen centralt. Eller de ringer direkte til krisehjælpen.

Ud af de 285 medlemmer, der har henvendt sig om krisehjælp i 1995 og 1996, har 99 medlemmer slet ikke haft brug for psykologsamtaler, men for en helt anden form for behandling, som man har fundet frem til via den centrale visitation.

Ingen hurtig bemærkning

Jette Jensen i Århus siger, at det ikke var en hurtig bemærkning fra hendes side. Hun har oplevet medlemmer, der har ringet om hjælp, sige, at de ikke ønskede at tale med en københavner i den situation.

- Vi startede vores projekt, inden det centrale tilbud kom, og vi syntes, vores tilbud var bedre end det centrale, derfor fortsatte vi. Men vi vil da stadig gerne tale med lærerforeningen om et samarbejde, siger Jette Jensen.

- Når vi i januar har sendt nogle videre til det centrale tilbud, er det fordi, vi som kreds ikke har kunnet overskue antallet af henvendelser, og derfor har vi sendt de stærkeste videre. Der er jo ikke tale om, at det centrale tilbud er dårligt. Det mener vi ikke, vi synes bare vores eget er bedre, fordi der er mulighed for flere psykologsamtaler, siger hun.-