Alle rejser sig, tager hinanden i hænderne og synger: 'Solidarity forever, solidarity forever. United we stand, divided we fall'. 20 lokale kredsledere fra Tanzanias lærerforening (TTU) er samlet på hvide plasticstole i et varmt mødelokale i byen Arusha. De næste fem dage skal de undervises i at blive bedre fagforeningsledere. De er alle festklædte, fordi det er kursets åbningsdag. Samarbejde, lærerforeningens politik, love og regler, menneskerettigheder, kommunikation og demokrati er bare nogle af de temaer, deltagerne skal nå at runde.

'I er ledere. Men hvordan leder I? Hvad har I brugt for at kunne lede?', spørger den første oplægsholder Feliciana Tarimo, der er klædt i en grøn, løsthængende kjole og har det flettede sorte hår sat op i en kunstfærdig knold.

Kursisterne tøver lidt, men så kommer fingrene i vejret. 'Jeg har brugt min erfaring', 'Jeg har brugt min popularitet hos de andre lærere', lyder to af buddene. En tredje fortæller, at han har brugt sin sunde fornuft. Feliciana Tarimo nikker forstående og bruger hans svar til at servere dagens hovedpointe. 'Almindelig sund fornuft er godt, men det er ikke det samme som almindelig viden. Og ledere i Tanzanias lærerforening skal have en fælles viden om fagforeningen og ledelse', siger hun.

Støtte fra DLF

Kurset i Arusha er arrangeret af DLF og Tanzanias lærerforening. Det er en del af et større Danida-støttet samarbejde, der blev indledt i 1998. DLF hjælper med at udvikle TTU's evne til at agere som en fagforening og øge fagforeningens troværdighed over for både offentligheden og myndighederne. Formålet er at sikre bedre forhold for lærerne og at gøre TTU til en medspiller i den generelle udvikling af landet.

Der er hårdt brug for at styrke TTU. Fagforeningen blev oprettet i 1993 og har endnu ikke opnået forhandlingsret og har dermed ikke indflydelse på lærernes løn. Ude i lokalsamfundene sker det jævnligt, at lærere bliver fyret uberettiget eller flyttet til en anden skole, uden at der er en gyldig grund. Ofte kan foreningen ikke hjælpe. Simpelthen fordi de lokale ledere ikke er godt nok klædt på til at gå i clinch med myndighederne. Det skal kurset forsøge at rette op på. Samtidig er bevidstheden om, at fagforeningen kan hjælpe lærerne til at få bedre forhold, ofte meget lille. Derfor er de lokale lederes vigtigste opgave, når de kommer hjem til deres distrikt, at informere tillidsmændene og medlemmerne om det, de har lært. 'Der er mange medlemmer ude på skolerne, der ikke ved, hvilke rettigheder de har. Ofte bliver læreres problemer overset, men hvis de i det mindste får en viden om deres rettigheder, kan de bedre kæmpe imod', fortæller Israel Panga, der deltager i kurset. Feliciana Tarimo deler nogle tegninger ud, der forestiller to køer, som er bundet sammen med et reb. De trækker i hver sin retning og kan derfor ikke nå det græs, der er i hver side af tegningen. Pludselig holder køerne op med at trække i hver sin retning og går hen til græsset i først den ene side og derefter den anden. 'Når de arbejder sammen, får de begge noget ud af det. Og det er den samme problematik som fagforeningsleder. Medlemmerne skal trække i den samme retning, ellers opnår vi ikke noget', siger Feliciana Tarimo. Men den unge lærerforening har allerede opnået noget. Den har fået 120.000 medlemmer, og der kommer stadig flere til. Samtidig er foreningens indflydelse stigende. Myndighederne er begyndt at lytte til nogle af de indvendinger, den kommer med, og medlemmerne får i mindre grad deres rettigheder krænket. Alligevel er der stadig lang vej, før lærerne og lærerforeningen i Tanzania får vilkår, der bare minder om de danske.

mikkel.kamp@dlf.org