Skolerne samarbejder ikke

Skolerne har masser af muligheder for at indgå projektorienteret samarbejde med omverdenen, men de gør det ikke

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På ethvert skolekontor fylder man papirkurven med de mange gratis tilbud, som skolen bombarderes med. Nogle af dem kan være ganske gode, men det er ikke altid, skolen kan drage nytte af de gratis tilbud: På trods af et udtalt behov for midler til skolefaget natur/teknik viste det sig for eksempel vanskeligt for Skolernes EnergiForum, SEF, at komme af med pengene i den arrangements- og aktivitetspulje, som skolerne kunne søge til lokale undervisningsprojekter om energi - til solceller, materialer til at bygge en vindmølle eller ekskursioner. Noget tyder på, at skolerne mangler tradition for projektorienteret samarbejde - og resurser til at udnytte dette potentiale. En række aktører uden for skolerne søger at sætte deres sag på dagsordenen i skolerne. Samtidig forventes skolerne at behandle stadig flere af samfundets problemstillinger - for eksempel miljø og sundhed.

Ikke færdige budskaber

I sit fokus på energi- og miljøsagen knytter Skolernes EnergiForum sig til nogle af nøgletemaerne i 'det grønne islæt' i folkeskolens læseplaner og projekter. Men 'det grønne islæt' handler ikke om færdige budskaber om vedvarende energi og energibesparelser. 'Det grønne islæt' sigter på at give eleverne kompetencer til at belyse tværfaglige problemstillinger, tage stilling og handle. Der er således sammenfald mellem de to målsætninger. Men der kan også være modsætninger! Det er derfor vigtigere end nogensinde, at eleverne som en del af deres demokratiske dannelse forholder sig til aktørerne i samfundet og deres perspektiver - også selv om det er vanskeligt. Skolerne - lærerne - må gøre sig klart, hvad de forventer af samarbejdet med de eksterne aktører, og hjælpe eleverne med at forholde sig kritisk og tage stilling til aktørernes perspektiver.

Samarbejdet med SEF

Som eksterne aktører har Skolernes EnergiForum og de lokale Energi- og Miljøkontorer (EMK) meget at tilbyde en skole, der vil arbejde projektorienteret og med autentiske problemstillinger. Det gælder ikke mindst naturfagene. Energi- og miljøvejlederne vil gerne være samarbejdspartnere for lærerne og kan blandt andet tilbyde inspiration til og specialviden om aktuelle teknologier og tværfaglige problemstillinger, både til lærerens planlægningsfase og i selve undervisningen. Lad os give nogle eksempler: På Vejlefjordskolen har lærerne brugt SEF's projektsider til at få gode ideer til temaer til et tredages miljøprojekt, og konsulenten fra EMK har været med til at udarbejde temamateriale til projektet. I en projektuge om energi på Rolf Krake Skolen i Holsterbro har skolen været på besøg på Nordvestjysk Folkecenter, hvor man arbejder med alternative energikilder. Læreren satte her især pris på det autentiske element i besøget: 'Børnene er vildt optagede for eksempel af det, at man kan køre en bil på rapsolie. Det er der, det virkelig sker - ikke kun historie'. Autenticitet er netop et af de kriterier, som både lærerne og deres samarbejdspartnere vægter. De taler blandt andet om, at en god undervisning om energi skal afspejle virkeligheden, og at eleverne skal fornemme, hvor energien kommer fra.

De lokale Energi- og Miljøkontorer er på forskellige måder med til at kvalificere naturfagsundervisningen og sætte fokus på grønt islæt: De tager for eksempel ud og informerer om tilbud på fagudvalgsmøder, de holder oplæg i undervisningen, er med til at planlægge ekskursioner og finde besøgssteder lokalt, de informerer om andre skoleprojekter, som arbejder med samme emner, og de hjælper med projektformuleringer og med afrapporteringer af projekter.

Selv om det er gratis

Lærerne fortæller imidlertid, at der ikke altid er resurser på skolen til at tage imod et tilbud, som involverer for eksempel et møde med en konsulent fra EMK, selv om det er gratis. Kontaktlærerne har meget få timer til fagudvalgsarbejde i det hele taget: 'Vi har tre timer per år - det svarer slet ikke til vores forbrug. Nye opgaver som SEF bliver hægtet på os - det er ikke noget, vi får penge for'. Dette stemmer godt overens med den oplevelse, som SEF og andre eksterne aktører har af lærernes behov: Jo mere aktørernes tilbud har karakter af 'færdigpakket' undervisning, desto nemmere er det at få foden indenfor på skolerne. Som eksempel kan nævnes undervisningsmaterialet 'Forsøg med Energi', som er distribueret til skolerne i flere tusind eksemplarer, og som består af detaljerede beskrivelser af en række forsøg. Skolens begrænsede resurser til at tage imod andet end de færdige pakker betyder, at undervisningen tilpasses bestemte fag og årgange og har et tydeligt indhold, der skal gøre det nemmere for lærerne på forhånd at se, 'hvad de får'. Dette lægger op til undervisningsforløb, hvor eleverne ikke får mulighed for at møde en autentisk aktør og dennes faglige felt. Frem for at være en udfordrende mulighed for sparring for lærerne og undervisningen risikerer samarbejdet i praksis at ende med at blive en tilpasning til skolens skema og fag.

Vi har brug for hinanden

Det er tydeligt, at skolens rammer ikke er gearet til samarbejde med eksterne aktører. Lærerne oplever generelt ikke, at de har tilstrækkelige resurser til at indgå i det gensidige samarbejde, der er nødvendigt for at udnytte muligheder i samarbejdet i forhold til tværfaglig naturfagsundervisning og grønt islæt. En anden barriere er knyttet til skolens ufleksible planlægning, som gør det vanskeligt at forfølge ideer og samarbejde. Endelig har lærerne og EMK'erne meget forskellige arbejdskulturer. Denne forskel kan være et potentiale for samarbejdet, men uden tilstrækkelige resurser vil den ofte opleves som en barriere. Der er i øjeblikket en reel fare for, at de ikke-kommercielle aktører som SEF og de lokale Energi- og Miljøkontorer må ophøre med at stå til rådighed for skolerne, da de er hårdt ramt af den nuværende regerings nedskæringer. Det er vores opfattelse, at skolen og samfundet generelt har brug for faglige platforme, hvor skolen og eksterne aktører kan samarbejde og skabe en debat om udvikling af undervisningen til gavn for begge parter.

Artiklen er skrevet på grundlag af en ekstern evaluering af Skolernes EnergiForum og en forskningsbaseret evaluering af en række eksterne aktører på området undervisning om energi.